Sådan vokser forstanden med alderen

Henning Kirks skrækscenario ser nogenlunde sådan her ud:

En ældre patient kommer ind til en læge. I almen praksis eller på et hospital. Patienten er 80 år og fortæller om sine skavanker. Blandt andet om den træthed, der føles som et åg det meste af tiden. Patienten trækker vejret tungt og konkluderer selv:

»Men nu er jeg selvfølgelig også kommet op i årene, jeg er jo ikke 20 år længere, så jeg må vel tage den lidt mere med ro.«

Lægen ser på patienten, nikker og siger noget i retning af:

»Det kan du selvfølgelig have ret i.«

Forkert svar! Fastslår samfundsmedicineren, aldringsforskeren og forfatteren Henning Kirk, der for nylig skrev bogen »Med hjernen i behold«, hvor det bliver skåret ud i pap, at forstanden sagtens kan vokse, selv om hjernen skrumper. Henning Kirk har været på studietur til forskningscentre i Tyskland, Sverige og USA for at få den seneste viden i det krydsfelt af biologi og psykologi, der kan kaldes den kognitive neurovidenskab. Og det er med afsæt i forskningen, at han beskriver hjernen som »et livslangt byggeprojekt.«

Allerede når vi er børn, forsvinder neuroner fra vores hjerne, og nye bliver dannet. Indtil vi er i 20'erne er nettoregnskabet positivt, men så går det ned ad bakke. Og inden vi dør, kan vi miste omkring ti procent af hjernens volumen. Det er skidt, men den gode nyhed er, at vi i dag ved meget om, hvordan hjernen rent biologisk kan kompensere for tabet, sideløbende med at vi udvikler en række kognitive strategier ved hjælp af træning.

Og derfor skal den praktiserende læge ikke give sin 80-årige patient ret i, at alderen trykker. Tværtimod skal lægen forklare sine patienter, at jo ældre man bliver, des vigtigere er det at træne sin hjerne hver dag.

Drop pensionsalderen

Henning Kirk forklarer i enkle og letforståelige sætninger. Hele tiden ledsaget af metaforer, der er samlet op gennem ti år som missionerende imod fordomme mod »de ældre«, i øvrigt et begreb, han slet ikke vil acceptere, for »de ældre« er så forskelligartet en kategori, at den slet ikke giver mening at bruge.

Indtil 1998 var Henning Kirk leder af Gerontologisk Institut, så droppede han jobbet og blev fuldtidsforfatter, foredragsholder og konsulent.

»Man kan sige, at jeg er på en gerontologisk mission: At forlænge det raske liv - og forkorte det svækkede liv. Og så en samfundspolitisk mission: At få fjernet aldersgrænser.«

Henning Kirk taler for livsfasepolitik, ikke seniorpolitik, og han bekæmper alle forsøg på at sætte lighedstegn mellem ældre og svækkelse. Våbnet er videnskaben. Den nyeste videnskab, som ifølge Henning Kirk bekræfter, at hjernen er et byggeprojekt. »Et plastisk byggeprojekt,« som han udtrykker det.

»Vi har inden for få år fået et helt andet billede af hjernens opbygning og funktion. At den er mere plastisk vil sige, at den forandres, efter hvordan den bruges. Vi har tidligere haft en mere fatalistisk opfattelse af, at vi fødes med en hjerne med et antal celler. Og så er der nogen, der forsvinder med årene. Det nye er, at der nok rives noget ned, men der bygges også noget op. Vi bliver ved med at lære nye ting senere i livet. Der er altså nogle plastiske muligheder for at lære nyt. Og her gælder det om at være meget bevidst om, hvad vi er gode til, så man kan træne det og udbygge det.«

Og det er her, lægerne kommer ind i billedet. Både hospitalslæger og praktiserende læger.

Lægers ansvar for hjernetræning

»De praktiserende læger har bedre forudsætninger for at være folkeoplysere, fordi de konkret ser alderens muligheder. De ser ikke kun gamle mennesker som patienter, de ser dem også som bilister, der skal holdes i gang. De kender familierne. De har kendt patienterne som raske.«

Hvad skal de praktiserende læger gøre?

»De skal sørge for at opbygge en positiv holdning til alderens muligheder baseret på lægevidenskabelige fakta. Lægerne skal være med til at nedbryde den voldsomme kategorisering, der foregår i samfundet.«

Hvad skal de gøre helt konkret?

»De skal spørge til aktivitet og tilskynde til aktivitet. For lægen har en autoritet. Ligesom lægen kan give folk motivation til rygestop. Den praktiserende læge har et fagligt og moralsk ansvar for at sørge for at folk forbliver aktive.«

Lever de op til det ansvar i dag?

»Det er ikke undersøgt, men min fornemmelse er, at det kunne være bedre. Der er stadig risiko for, at lægen bekræfter patientens undskyldning med, at ,nu er jeg også oppe i årene`. Lægen må ikke bekræfte patientens fordomme om alder.«

Hvad siger den gode læge i den situation?

»Alderen er bedre end sit rygte. Man kan mere med årene, end man tror. Når nogle 80-årige kan løbe maratonløb, så må der være andre, der kan gøre lidt mere for at hold sig i gang.« Henning Kirk erkender, at man ikke kan sidde og tale om aktiviteter i en halv time under fornyelse af et kørekort.

»Men i forbindelse med for eksempel forebyggende konsultationer kan der også tales hjernevedligeholdelse.«

Ifølge Henning Kirk er hospitalslægerne bagefter de praktiserende læger, når det handler om at se ældres muligheder.

»Praktiserende læger har professionel erfaring med, at alderen er bedre end sit rygte. Hospitalslæger ser kun ældre som svækkede. Og det betyder, at de - bortset fra geriaterne - ikke tror så meget på genoptræning, som hvis de sad i almen praksis.«

Henning Kirk pointerer, at bortset fra de døende, er ingen for gamle til at blive genoptrænet.

Det er vi godt klar over, ville hospitalslægerne sikkert sige?

»Ja, men der kan være tilfælde med skjulte aldersgrænser. Hvor lægerne bruger nogle andre argumenter for ikke at genoptræne en 90-årig,« mener Henning Kirk, der erkender, at der mangler ressourcer til genoptræning.

»Derfor er det vigtigt, at vi bruger vores faglige viden til at overbevise politikerne om, at genoptræning nytter - og at det samfundsøkonomisk er en god ide.«

Fra båndbredde til portal

Spørgsmålet er så, hvordan man træner hjernen? Hvilke råd skal lægerne give patienterne? Ifølge Henning Kirk findes der to strategier. En for de unge og en for de ældre, undskyld, dem der ikke er unge mere.

Børn og unge er lynhurtige til at lære nyt. Som ældre er det sværere at tilegne sig nye kompetencer, til gengæld kan man sagtens vedligeholde ting, man kan i forvejen - og udbygge dem. Derfor er det vigtigt at lægge de rette fundamenter tidligt i livet og senere sørge for at vedligeholde sin viden og evner - og udbygge dem.

Henning Kirk udtrykker det sådan her:

»Børn og unge har en stor båndbredde; de kan lære meget nyt. Senere i livet bliver båndbredden mindre, men til gengæld vokser portalen med viden og erfaring, som kan bruges til at løse problemer.«

Ifølge Henning Kirk bør man som moden først erkende, hvad man er god til. Så skal man øve sig på det, man allerede kan, for til sidst at b live bedre og udvide det, man er god til. Og så skal man helst bevare lysten og nysgerrigheden undervejs.

»Der er meget fjernbetjening i vores liv. Det skal være lettere at være dansker, påstår nogle. Pointen kunne lige så godt være, at vi en gang imellem skal gøre det lidt besværligt for os selv - og så alligevel løse problemerne. Det gælder om at bevare nysgerrigheden og ikke blive for magelige. For eksempel kan det være besværligt at tage fransk op, hvis det er længe siden, man lærte det i skolen. Men man skal gøre det alligevel. For det giver en fantastisk stimulation af hjernen,« siger Henning Kirk og skynder sig at tilføje at det også kunne være klaver.

»Musik er noget af det mest stimulerende for hjernen. Det er fint at lytte til musik, men endnu bedre selv at spille.«

Og så er der et meget væsentligt råd, der mangler:

Dyrk motion. Ikke just nogen nyhed, skulle man mene. Men inden for hjerneforskningen er det på flere punkter en nyhed.

Fire gode grunde til motion

»Varieret fysisk udfoldelse er ekstremt godt for hjernen,« forkynder Henning Kirk højtideligt. Recepten på et fortsat godt hoved oppe i årene er mindst 30 minutters varieret motion om dagen. Og meget gerne med lidt mere blæs på et par gange om ugen.

»Og her er lægen vigtig, fordi han er en autoritet,« siger Henning Kirk. »Ligesom når folk skal motiveres til rygestop. Det betyder rigtig meget, hvad lægen siger.«

Selv prøver 61-årige Henning Kirk at leve op til alle de gode råd. Han læser fransk, studerer selv kinesisk, lytter til musik, dyrker sine interesser, som for eksempel historie og arkitektur. Ligesom han løber, cykler, går ture eller træder på motionscyklen i kælderen. Hun understreger også, at han forsøger at blive ved med at udfordre sig selv og pirre sin nysgerrighed. Blandt andet når han sætter sig ved siden af kolleger, der har andre synspunkter end ham selv ved konferencer, i stedet for altid at mænge sig med det enige broderskab.

Spørgsmålet er så, om han gør alt det for at styrke sin hjerne?

»Nej, på grund af nysgerrighed,« lyder det korte svar, efterfulgt af en pause. »Men det er klart, at bevidstheden om, at jeg stimulerer min hjerne, tilskynder mig.«

Henning Kirks nye bog »Med hjernen i behold. Kognition, træning og seniorkompetencer« udkom september 2008 på Akademisk Forlag.