Sårbehandling skal integreres i sundhedsvæsenet

Forslaget om at etablere problemsår som et selvstændigt accepteret ekspertområde står og samler støv på en hylde i Sundhedsstyrelsen uden udsigt til, at støvet inden for en overskuelig fremtid fjernes. I stedet arbejder Dansk Selskab for Sårheling målrettet på at udvikle sårheling som et fagområde eller ekspertområde, kaldet »Klinisk sårheling«, i regi af Dansk Kirurgisk Selskab. Baggrunden er en erkendelse af, at behandlingen af patienter med problemsår ikke er optimal i dag. Der eksisterer ikke en overordnet organisation eller plan i Danmark for sårområdet, og sårbehandling har aldrig stået øverst på den sundhedspolitiske dagsorden. I dag behandles problemsår af flere specialer, samtidig med at ingen af de eksisterende speciallægeuddannelser giver den nødvendige kompetence inden for denne type behandling. Der mangler også en koordineret indsats inden for diagnostik og behandling af de forskellige typer af sår. Derfor nedsatte Dansk Selskab for Sårheling i år 2001 en arbejdsgruppe, der nu er klar med sit første udkast til en struktur. Udvalget har samarbejdet med overlæge Eskild Henneberg, formand for Dansk Kirurgisk Selskab, der har stor erfaring i denne proces fra sit arbejde med oprettelsen af de to kirurgiske fagområder endokrinkirurgi og mammakirurgi.

»Vi skal nu til at forhandle med de foreninger, der har specialer involveret i sårbehandlingen, og håber, at vi kan få opbakning omkring det udarbejdede forslag til struktur«, siger Finn Gottrup, professor, overlæge, dr.med., Universitetscentret for Sårheling, Plastikkirurgisk afdeling Z, Odense Universitetshospital. Finn Gottrup er formand for Dansk Selskab for Sårheling og formand for det nedsatte udvalg, der arbejder med fagområdet.

Ekspertviden i netværksstruktur

Ved at definere sårheling som et fagområde opnås der en anerkendelse af området og en sikring af kvaliteten i sårbehandlingen. Etableringen af et fagområde giver mulighed for at kræve specifikke kvalifikationer af fx ansøgere til en overlægestilling inden for fagområdet, fordi der til stillingen hører et specifikt ansvarsområde. Til fagområdet defineres hvad der skal opnås af færdigheder rent teoretisk og praktisk, og hvorledes disse mål opnås uddannelsesmæssigt.

Foruden etablering af et fagområde peger arbejdsgruppen også på, at behandlingen af sårpatienter bør ske i et tværfagligt landsdækkende netværk bestående af læger fra primærsektoren, sårteam, specialafdelinger og de etablerede sårcentre. De tværfaglige sårteam skal etableres i hvert amt og bestå af både repræsentanter fra primær- og sekundærsektoren. De skal være tværfaglige både med hensyn til personaleopbygning og specielle interesseområder. Det skal være de enkelte sårteam og specialafdelinger, der primært skal tage imod henvisninger vedrørende problemsår.

De skal også arbejde for, at det generelle vidensniveau i hvert amt højnes og sikre, at der udarbejdes beskrivelser for behandling af alle sårtyper. Hvert team har tilknyttet kontaktpersoner, der skal kunne kontaktes af de enkelte behandlere, hvis en behandling ikke lykkes efter hensigten.

I forslaget indgår også et landsdækkende uddannelsesforløb med tre niveauer, hvor niveau I er grunduddannelsen, niveau II er for læger i de lokale sårteam og sårrelaterede afdelinger og niveau III er for læger ansat i sårhelingscentre.

»Det er vores opfattelse, at en struktur med en specialgruppe i hvert amt, vil kunne varetage sårbehandlingen af op til 80% af patienterne med succes. De resterende patienter har sår, der giver så store problemer, at de må henvises til et specialiseret sårcenter«, siger Finn Gottrup.

Danmark som foregangsland

I Danmark er der etableret to specialiserede sårcentre på henholdsvis H:S Bispebjerg Hospital og Odense Universitetshospital. Disse er karakteriserede ved at have såvel senge som personale kun til behandling af sårpatienter, samt at patienter med alle typer af sår kan modtages. For ca. et år siden var der nogen usikkerhed omkring fremtiden for centret på Bispebjerg, idet centret administrativt blev knyttet til hudafdelingen frem for at være et selvstændigt center. Indtil videre er centret fysisk placeret, hvor det altid har ligget, men det er planen, at det også fysisk skal lægges sammen med hudafdelingen.

Det andet sårcenter i Danmark er sårcentret på Odense Universitetshospital, som nyligt er oprettet. Det er knyttet til Plastikkirurgisk afdeling. Det kan diskuteres, hvilket speciale Klinisk sårheling hører til. Finn Gottrup, professor, overlæge, dr.med., Universitetscentret for Sårheling, Plastikkirurgisk afdeling Z, Odense Universitetshospital, mener, at sårområdet er for tværfagligt til at kunne blive et selvstændigt speciale. Da den lokale sårbehandling oftest omhandler kirurgiske procedurer, vil det være naturligt, at det er knyttet til et kirurgisk speciale, mener Finn Gottrup, men understreger dog samtidig, at optimal sårbehandling kun kan udføres i et tæt samarbejde med en række andre specialer såsom intern medicin, dermatologi, mikrobiologi og andre.

»Den struktur vi har i dag i Danmark inden for sårområdet er unik. Intet andet sted i verden findes sårcentre med egne senge og eget personale. De to centre behandler patienter med alle typer af sårproblemer. Det er en konstruktion, som vi får megen anerkendelse for og som møder stor interesse for i udlandet. Hvis det også lykkes for os at skabe en landsdækkende netværksstruktur inden for sårheling, vil vi være foregangsland i sårbehandlingen«, siger Finn Gottrup.