Skip to main content

Samarbejde med en del af det offentlige system

Speciallæge Jørgen Fogstrup

31. okt. 2005
3 min.

Denne historie kunne være blevet en ikkehistorie, hvis Arrestens personale havde:

  • fulgt deres egne regler

  • givet korrekte og fuldstændige oplysninger af egen drift

  • og straks i deres brev til mig havde angivet tydelig afsender med en let og direkte kontaktmulighed

I Kolding Arrest sad i april en arrestant, som trængte til ørelægehjælp. Man udbeder sig tilsyn i løbet af få dage. Tid til undersøgelse aftales, og han kommer ledsaget af to betjente og med sit sygesikringskort. Heraf kan jeg normalt konkludere, at han skal sidde kortere end tre måneder. Ellers ville sygesikringskortet være blevet inddraget (tidligere oplyst af personalet i Arresten). Altså sendes regningen for besøget til Sygesikringen.

Næsten 1 måned efter returneres regningen fra sygesikringen med besked om, at »HONORERES IKKE. Patienten er p.t. institutionsanbragt (tre mdr. eller mere)«.

Kolding Arrest kontaktes, og beskeden til mig er »Send bare regningen herop«. Det gør jeg så straks. Den normale betalingsfrist for besøg, der ikke honoreres af Sygesikringen, er på dette tidspunkt langt overskredet.

Tre dage efter modtager jeg et brev tilsyneladende fra Justitsministeriet. I hvert fald bærer det ministeriets brevhoved og logo med overskriften »Returnering af faktura i papirformat!« I brevet henvises til lov om osv. osv. ... altså elektronisk afregning. Der henvises til Økonomistyrelsen. Jeg havde jo bare gjort, som jeg fik besked på fra Arresten.

Efter flere forgæves opkald til Økonomistyrelsen med lang ringetid uden svar fandt receptionen endelig anledning til at besvare mit opkald for blot at henvise til Justitsministeriet til trods for oplysningerne i brevet.

Første og andet opkald til Justitsministeriet blev ikke besvaret efter ottende ring. Tredje opkald skulle bare ringe seks gange. Efter fremførelse af mit ærinde, dvs. at spørge efter den person, som havde underskrevet brevet, kunne man i receptionenen oplyse, at der ikke var nogen »Y« ansat i ministeriet og dermed ingen »Y kontorassistent«. Receptionisten var venlig og foreslog: »Prøv i Kriminalforsorgen. Det er telefon ...!«

Det gjorde jeg så. Her tager man telefonen efter tredje ring. Endnu en gang fremføres ærindet. Der er ingen »Y kontorassistent« i forsorgen. Jeg udtrykte min fortabthed mod systemet. Den venlige dames moderfølelser var vakt, og hun spurgte mere interesseret til sagen. Pludselig sagde hun: »Kan det tænkes, at brevet er sendt fra Kolding Arrest?« Det står der ikke noget om i brevet. Og dog ... Det kan jo være, at bemærkningen om Kolding Arrest skal forstås sådan, at brevet er sendt fra Kolding Arrest på vegne af Kriminaforsorgen under Justitsministeriet. Hvorfor var der så ikke et andet brevhoved på brevet, der i øvrigt heller ikke indeholdt et eneste telefonnummer, som kunne have forebygget dette ufrugtbare og langsommelige opklaringsarbejde?

Altså ringede jeg til Kolding Arrest, hvor medarbejderen irriteret indrømmede, at hun var brevskriveren af brevet. Hun kunne ikke se, at der var et problem. Hun kunne slet ikke forstå, at når der i brevet står, at man skal opgive følgende tre oplysninger til læs-ind-bureauet: EAN-nummer, Ordrenummer og Reference, og ordrenummeret mangler, så må jeg kunne forvente, at ordrenummeret kan opgives ved henvendelse til afsenderen. Det korte af det lange var, at jeg ikke fik noget ordrenummer.

Nu medio juni har jeg så sendt mit krav til læs-ind-bureauet ledsaget af en regning for den forbrugte tid for forgæves at opspore ordrenummeret. Jeg har i alt brugt præcis 76 minutter foruden den tid, det tog mig at komme i forbindelse med Økonomistyrelsen.

Hvad ville kommunen sige til, hvis jeg bestemte, at forsyningsforvaltningen skulle fremsende mig en opgørelse over renovation osv. på latin og sende den til min onkel i Hobro, før jeg overhovedet ville tænke på at betale regningen, der i øvrigt skulle forsynes med mit skonummer, flipstørrelse og brillestyrke, og jeg så ikke ville oplyse flipstørrelsen? Det er da en sikker måde at forhale - eller hindre - betalingsproceduren på.

Fortsættes sikkert ...