Skip to main content

Samlet melding fra psykiaterne: 15 til 20 procent flere psykiatriske senge!

Anne Steenberger, as@dadl.dk

6. jan. 2012
4 min.

Psykiatrisk selskab spiller ud med klare anbefalinger til politikerne om, hvad det er psykiatrien har brug for. Psykiaternes formand tror på snarlig handlingsplan.

Det har fra forskellige kanter de sidste par år lydt, at nedskæringen på psykiatriske sengepladser har passeret smertegrænsen. Nu lyder det samstemmende fra fagligt hold: Der er brug for at opjustere antallet af psykiatriske sengepladser med 15 til 20 procent.

Meldingen kommer fra Dansk Psykiatrisk Selskab, der i dag udsender en hvidbog, der er en status over tingenes tilstand og psykiatrien i Danmark. Og en række anbefalinger til løsninger.

Der står ikke meget, man ikke tidligere har hørt, hvis man bare perifert følger med i debatten om psykiatri. Men selskabet kvantificerer nu for første gang, hvor mange senge, der mangler.

Selskabets formand, Jeanett Bauer siger:

"Det er selvfølgelig svært at sige præcist, hvad der er behov for. Men vi har lagt os på de 15 til 20 procent, fordi det er vores bedste bud. Det er primært lukkede senge, der er behov for, altså senge på en lukket afdeling, " siger Jeanett Bauer, der arbejder som overlæge på psykiatrisk afdeling på Bispebjerg Hospital. Lukkede senge er tættest bemandede og sikrer den mest intensive behandling.

Hun fortsætter:

"Jeg ser jo til daglig, at vi skriver patienter ud lige tidligt nok. Vi kan også konstatere, at genindlæggelsesfrekvensen er høj. Hvis det så var inden for et halvt år, var det måske ikke nødvendigvis et tegn på, at der mangler senge, men det er inden for én måned, at genindlæggelsesfrekvensen er høj. Og det får mig til at tro, at de akutte indlæggelser burde vare længere i nogle tilfælde."

Jeanette Bauer peger på, at også andre faktorer medvirker til den høje genindlæggelsesfrekvens, fx har psykiaterne ofte ikke noget tilbud at udskrive en patient til, fordi der er ventetid på de ambulante tilbud.

"Det kan dreje sig om en ventetid fra en til to måneder - afhængigt af, om patienten skal til distriktspsykiatrien, til en privatpraktiserende psykiater eller til opus (det opsøgende psykiatriske team, red.). Og det duer altså ikke for patienter, der ligger lige på grænsen af en for hurtig udskrivning - de skal have et ambulant tilbud ugen efter," siger hun.

Gentagelser

Ellers er det en kendt sang, der synges i hvidbogen - der er mange gentagelser fra seneste udgivelse i 2004.

Nogle patientgrupper har - stadig - brug for en langt bedre behandling, end de tilbydes nu - det er mennesker med depression og angst, det er ældre med psykiske lidelser, voksne med ADHD samt psykisk udviklingshæmmede (oligofrene.)

Andelen af mennesker, der bliver førtidspensionerede på grund af psykiske tilstande, er stor. Og det er, som hvidbogen konstaterer, i mange tilfælde behandlelige psykiske tilstande, der er tale om. Mange af de mennesker ville altså næppe havne der, hvis de havde fået forebyggelse og behandling i god tid. Det skrev man også i hvidbogen fra 2004.

"Det er mennesker med ikke-psykotiske lidelser, som må vente meget længe på at få hjælp. De skal ikke behandles i sygehusregie," siger Jeanett Bauer.

Dengang - som nu - er løsningen, at der i det primære system, med den praktiserende læge som tovholder, bliver opbygget en såkaldt shared care-model, der har rødder både ind i den primære og den regionale sektor. Det kan være tricky og det er måske derfor, at modellen, trods det, at den bevisligt virker i andre lande, ikke har vundet indpas i Danmark.

Hvidbogen understreger endnu en gang, at det er uholdbart, at en stor del af psykiatrien bliver finansieret via satspulje i stedet for at være fast finansieret ligesom alle andre sygdomme under det offentlige sygehusvæsen. Og - endelig - som det evige omkvæd, lyder fra psykiaterne: Vi har brug for en national handlingsplan for psykiatrien.

Optimisme

Nu kunne man måske tro, at det var en lidt mismodig formand, der har måttet sidde og repetere, hvad selskabet også sagde for snart otte år siden. Men det er det ikke. Tværtimod.

"Jeg er faktisk ret optimistisk. Der er grøde i luften. Vi er i dialog med regeringsparterne. Og et udvalg er i gang med at se på området. Også regionerne er i gang med at løfte området. Det viser fx deres satsning på kvalitet og den benchmarking af psykiatrien, som de netop har gennemført," siger Jeanett Bauer og tilføjer, at hvidbogens udsendelse er timet med regeringens arbejde.

Hvis du skulle give regeringen en prioritering af tre ting, de skulle gå i gang med først, hvad ville det så være?

"Det er jo det, en national strategi, skal finde ud af, med en bredt sammensat gruppe bag. Det kommer jo meget an på, hvor man sidder i systemet, hvad man synes, er vigtigt. Derfor er det så vigtigt at man sætter sig sammen og finder du af, i hvilken rækkefølge, tingene skal gøres."

Men kan psykiaterne blive enige om det?

"Vi meget opmærksomme på at det er nødvendigt at prioritere. Men psykiatrien dækker et meget bredt område med mange sygdomme og diagnoser. Det er derfor vi skal sætte os ned og lave en plan," siger Jeanett Bauer.