Samtykke til kirurgi - et vigtigt led i behandlingen

Patientens ret til information er stadfæstet i sundhedsloven. Man har som behandler pligt til at sikre, at patienterne er velinformerede om behandling, bivirkninger og alternative muligheder. Som påpeget af Nielsen et al [1] er dette en hårfin balance. Formålet med informationen er ikke at skræmme patienten, men at sikre muligheden for at vedkommende kan tage stilling til sin behandling på et kvalificeret niveau.

Når der gives information, er det vigtigt at sikre sig, at modtageren forstår informationen. Dette gøres i dag ved at udlevere skriftligt informationsmateriale kombineret med mundtlig information og dialog. Informationen kan suppleres med video eller anden audiovisuel metode. Dette gør det lettere for patienter, som har svært ved at forstå mundtlig og skriftlig information. Der er patienter med påvirket kognitive funktioner eller lav intelligenskvotient eller patienter, der befinder sig i meget stressede situationer og derfor har svært ved at forstå information [2]. For disse grupper er opmærksomhed på, hvordan informationen gives, meget vigtig, og alternativer til skriftlig information er nødvendig.

Al patientinformation bør gives ud fra patientens perspektiv. Vi har som fagpersoner en tendens til at udforme skriftligt informationsmateriale med meget fokus på det faglige og mindre fokus på at gøre teksten let forståelig. Der er ingen tvivl om, at faggrupper med speciel fokus på at formulere faglige problemstillinger på en læsbar måde har en stor rolle at spille i udformningen af skriftlig patientinformation. Beskrivelser som f.eks. »vævet fjernes med en elektrisk kuglebrænder« virker naturlig for fagpersoner, men kan virke skræmmende på patienter. Billeder kan give god information, men kan også virke meget skræmmende.

I forbindelse med mundtlig information er der mange
patienter, der er angste og derved har svært ved at huske informationen. Man kunne overveje, om ikke det var en fordel rutinemæssigt at tilbyde, at samtaler med patienterne optages på bånd, således at patienterne kan genhøre det, hvis der er noget, de er i tvivl om, eller høre det sammen med pårørende, så alle har den samme information. En undersøgelse fra en
neonatalafdeling i Australien viste, at forældrene huskede informationen bedre, hvis de fik udleveret et bånd. Forældrene var dog ikke mere tilfredse med behandlingen end de forældre, der ikke fik udleveret et bånd [3].

Nielsen et al [1] undersøgte brugen af skriftligt samtykke fra patienten. Langt de fleste patienter var tilfredse med at afgive skriftligt samtykke, men en ikke uvæsentlig gruppe opfattede det skriftlige samtykke som en defensiv foranstaltning. Det vil sige, at motivet for at indhente skriftligt samtykke snarere var at undgå klager og erstatningssager end at hjælpe patienterne. Dette er i overensstemmelse med en artikel fra England [4]. Her fandt man også, at flertallet af patienterne opfattede brugen af skriftligt samtykke som en beskyttelse af hospitalet. Man fandt ligeledes, at det skriftlige samtykke ikke øgede
patientens autonomi og derved mulighed for at foretage et kvalificeret valg.

En dansk undersøgelse viste, at det, patienterne var mest interesseret i at få informationer om, var, hvordan behandlingen ville influere på deres hverdag snarere end ubehagelig information om bivirkninger [5]. Dette hænger sammen med erfaringerne fra de accelererede operationsforløb. Grundig information om, hvad patienterne kan forvente, både under indlæggelse og når de kommer hjem, er af afgørende betydning for reduktion af indlæggelsestiden. Patienttilfredshedsundersøgelser viser, at gruppeinformation med en kombination af forskellige virkemidler er en god måde at informere patienterne på. Samtidig styrker patienterne hinanden ved at udveksle erfaringer og gode råd. Informationen skal gives i så god tid, at patienterne kan nå at fordøje oplysningerne. Undersøgelserne er foretaget på patienter med godartede sygdomme, og gruppeinformation kan ikke umiddelbart over-føres til patienter med cancer.

Patienternes behov for professionel information i fremtiden vil være stigende på grund af mere komplicerede indgreb og bombardementet af information fra internettet. Der er behov for at udvikle metoder, som sikrer, at patienterne kan forstå og huske informationen. Båndoptagelser kan være en sådan metode. Brugen af skriftligt informeret samtykke synes ikke at skræmme patienterne, men bliver opfattet som en
defensiv foranstaltning, og derfor kan man tvivle på værdien. Antallet af patienter i [1] er beskedent, men resultaterne svarer til resultaterne af udenlandske studier.

Information i forbindelse med akutte behandlinger udgør et helt særligt problem, som ikke er behandlet her.

Korrespondance: Torben S. Mogensen, Hospitalsdirektionen, Hvidovre Hospital, DK-2650 Hvidovre. E-mail: Torben.Mogensen@hh.hosp.dk

Interessekonflikter: Ingen angivet