Sang ved sengen

Det er en helt almindelig hverdagseftermiddag på Rigshospitalets Abdominalcenter, Medicinsk Afdeling CA, sengeafsnittet på 12. etage.

Sædvanlig hospitalsstøj præger lydbilledet - klink fra redskaber, småsnak blandt læger og sygeplejersker, rumlen fra rulleborde osv. Men inde fra en af stuerne strømmer der en svag lyd af musik og sang ud. Det er Rigshospitalets kirkeorganist Birgitte Frandsen og de to musikere/sangere, Kirstine Bonde Pedersen og Louise Schrøder, som i bogstaveligste forstand er på spil.

De diverterer en patient - som ønsker at være anonym - og to gæster med bl.a. et potpourri af danske sange med musik af Carl Nielsen. Der er f.eks. strofer fra visen om Jens Vejmand, som »sidder der bag skærmen«. Der er første vers af »Jeg bærer med smil min byrde«, »Jeg ved en lærkerede« og flere andre godbidder fra den danske sangskat.

Hidtil har kirkens musikere og sangere optrådt i Rigshospitalets forhal og enkelte gange i fællesrum rundt omkring på hospitalet - foruden naturligvis ved kirkehandlinger - men nu er de begyndt at optræde inde hos patienterne på deres stuer. Efter anmodning, selvfølgelig, og i forståelse med personalet på den pågældende afdeling.

Nu vil de have undersøgt effekten af deres indsats.

»Lige nu er vi ved at søge fonde til et længerevarende projekt«, siger Birgitte Frandsen.

»Vores drøm er, at vi kan få finansiering til, at to sangere kan synge ti timer om ugen«, siger hun.

Projektet går ud på at undersøge, om musik og sang virker - og i givet fald i hvilket omfang - på patienternes psykiske tilstand og dermed deres mulighed for at håndtere deres sygdom bedre. Det skal undersøges på patienter med alvorlige sygdomme som f.eks. hjertelidelser, nyresygdomme eller kræft. Den type patienter findes netop på Abdominalcentret.

Spørger man overlæge på afdelingen, Kent V. Haderslev, tror han mest på en indirekte effekt.

»Jeg spiller selv meget musik - guitar - og det har en beroligende effekt på mig. Men for patienterne her tror jeg ikke, det flytter det store i det lange forløb. Men det er et afbræk, hvor der sker noget. Mange er langtidsindlagte her«, siger han. Desuden er det vigtigt, at musikken afpasses til afdelingens arbejdsgange, og at der tages hensyn til patienter, der måske ikke har lyst til Jens Vejmand.

»Der er nogle, der gerne vil have ro«, siger han.

Indtil videre har der dog kun været positive tilkendegivelser. Birgitte Frandsen fortæller f.eks. om patienter, der bliver dybt berørt af musikken. Patienter, som nærmest oplever en art forløsning. Eller patienter, som bare glædes.

Det var tilfældet oppe hos patient NN og hendes gæster på abdominalafsnittet forleden. Der var fornøjelse over udvalget, ros til musikanterne og klapsalver, der flere gange blandede sig i lydmikset på hospitalsgangen.