Satspuljepenge ender som faste bevillinger

Satspuljemidler udgør en stærkt voksende andel af den samlede finansiering af behandlingspsykiatrien. I 2007 udgjorde satspuljebevillingernes andel 3,9 pct. Det tal voksede frem til 2010, hvor det udgjorde 9,3 pct. af de samlede nettodriftsudgifter.

Til gengæld har satspuljemidlerne ændret karakter og ender til forskel fra tidligere som permanente midler.

Det fremgår af en analyse fra Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut, KREVI.

Undersøgelsen, som var bestilt af det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium, viser også, at regionerne generelt har omsat de tildelte satspuljemidler til udgifter i behandlingspsykiatrien, samt at folketingspolitikerne bag satspuljeaftalerne og regionspolitikerne i store træk er enige om, hvilke indsatser, der skal prioriteres for at styrke behandlingspsykiatrien.

Undersøgelsen viser også, at de udmøntede satspuljebevillinger i samtlige regioner har virket som løftestang for prioriterede indsatser, som siden er blevet gjort permanente.

"Vi har blandt andet afdækket, at regionerne faktisk er rimeligt tro over for de formål, og viderefører de aktiviteter, som satspuljemidlerne udstikker", siger projektleder hos KREVI, Simon Feilberg, til Ugeskriftet.dk.

Ligner finanslovspenge

Regionerne har længe været utilfredse med, at en del af psykiatrien finansieres via "usikre" satspuljemidler i stedet for - som den somatiske del af sundhedsvæsenet - over finansloven.

Men ifølge Simon Feilberg sker der en tilnærmelse mellem de to finansieringsformer:

"Jo mere, der gives som permanente midler, desto mere kan man sammenligne med finanslovsbevillinger - selv om der er bureaukratisk bøvl i ansøgningsfasen, og selv om det heller ikke er regionerne selv, der prioriterer midlerne", siger Simon Feilberg og uddyber:

"Størstedelen af satspuljemidlerne bliver efterhånden givet som permanente midler, hvor de tidligere var midlertidige. Det vil sige, at når puljen udløber, indgår pengene som alle andre midler i den samlede ramme, som regionerne har at gøre godt med", siger Simon Feilberg.

Og ganske vist giver satspuljefinansieringen en del bureaukratisk bøvl i ansøgningsfasen.

"Til gengæld sker den ekstra administration jo kun i den fireårige puljeperiode, indtil midlerne permanentgøres", siger han.