Florence er fra Burkino Faso. Hun har kræft og er netop nu under behandling i Frankrig. Kemoterapi, strålebehandling og hospitalsophold. Alt sammen betalt af hendes private sygeforsikring og med velsignelse fra Burkino Fasos regering, som ikke selv kan tilbyde den behandling, hun har brug for.
Florence er bare en af de mange udenlandske patienter, som for tiden strømmer til Frankrig for at få behandling. Folk fra Belgien, Bulgarien, Rusland, Armenien, Aserbajdsjan, Tunesien, Marokko, Kuwait og Libyen, der alle sammen betaler up front og 30 procent mere end sygesikringens egen pris for en fransk patient.
30.000 nye arbejdspladser
Ved at åbne for de udenlandske patienter håber den socialistiske regering at få dækket noget af det milliardunderskud, som det franske sygehusvæsen har akkumuleret over de seneste årtier. Og meget tyder på, at den medicinske turisme bliver en blomstrende forretning.
"Det er et marked i voldsom udvikling. Globalt anslår vi det til 30-40 milliarder euro årligt, og det vokser med 15-20 procent om året", siger økonom Jean de Kervasdoué til Ugeskrift for Læger. Det er ham, der har lavet den rapport, som har fået regeringen til at satse på de betalende patienter.
"Det er selvfølgelig oplagt for Frankrig at få en del af det marked. Vi har nogle af verdens bedste hospitaler, konkurrencedygtige priser og ingen ventetider", siger Jean de Kervasdoué, som anslår, at den medicinske turisme i løbet af få år vil skabe 30.000 nye arbejdspladser og indbringe mindst to milliarder euro i årlige indtægter.
"Det er ikke længere kun rige mennesker, der kan rejse efter behandling. Nu har også middelklassen i mange udviklingslande fået råd til det. De har købt gode sygeforsikringer, og med nogle få klik på internettet kan de bestille behandling i fremmede lande", siger han.
"Der ligger en guldgrube for Frankrig i det her".
Langt billigere end USA
På Georges Pompidou-hospitalet i Paris – et af Frankrigs største sygehuse – har man oprettet en hel enhed til at tage sig af de nye, betalende patienter.
"Vi kan reagere næsten øjeblikkeligt, når vi får en henvendelse. Hvis en udenlandsk patient f.eks. vil have foretaget en bypassoperation, kan vi lynhurtigt give ham et tilbud og fortælle ham, hvad han får for pengene, og hvad der er med i pakken", siger professor og hjertekirurg Philippe Menasché til Ugeskriftet.
Han er chef for den nye enhed og konkurrerer nu direkte med franske privathospitaler og klinikker om at få fat i de internationale patienter. Konkurrenter, som ofte kan tilbyde både luksusværelser og udsigt til Eiffeltårnet.
"Det er klart, at vi er nødt til at oppe os for at få fat i de udenlandske patienter. F.eks. sørger vi for at have personale, der taler engelsk, spansk og arabisk. Men generelt er det offentlige franske sygehusvæsen virkelig konkurrencedygtigt", siger han.
Hvad skal du f.eks. have for en bypassoperation?
"Det kommer an på patientens tilstand. Men en 50-årig mand, som ellers ikke har komplikationer, og hvor jeg vurderer, at han kan være ude igen efter en uges indlæggelse, han kan få en bypass for cirka 22.000 euro, alt inklusive. Og det er langt billigere end i f.eks. USA", siger professor Menasché til Ugeskriftet.
Taxa, hotel og sygeplejerske
Ikke kun hospitalerne og den offentlige kasse nyder godt af de nye patienter. På rekordtid er der opstået en hel underskov af serviceydere, som står klar til at betjene de tilrejsende. Firmaet France Surgery er en "medicinsk concierge-service", der hjælper udenlandske patienter med alt, hvad de har brug for.
"Der er stort set ikke den ting, du ikke kan bede os om. Vi formidler kontakten til de bedste hospitaler og læger, vi hjælper med papirer og visa, og når først patienterne er landet i Frankrig, skaffer vi tolk, hotel, taxier, restauranter. Mange patienter bliver et godt stykke tid i landet, efter de er opereret. Når de er ude af hospitalet igen, kan vi skaffe sygeplejersker, fysioterapeuter og ernæringseksperter, ligesom vi sørger for, at deres medfølgende pårørende har det godt, mens behandlingen står på. At de bor tæt på hospitalet, og at de kommer på sightseeing", fortæller Carine Hilaire, der er direktør for France Surgery, til Ugeskriftet.
Over kanalen efter ny hofte
Paris er klart den mest søgte destination for de nye turister, men også hospitaler og klinikker i mindre byer har fået gang i forretningen. I Calais i Nordfrankrig vrimler det med englændere, som er trætte af de lange ventelister i Storbritannien.
"Hos os er ventetiden 14 dage eller tre uger, i England er den ni måneder", siger Martin Trelcat, der er direktør for hospitalet i Calais.
"Vi har ingen ambitioner om at tømme de engelske hospitaler, men hvis bare vi har to engelske patienter om dagen, så bliver det alligevel til nogle millioner euro sidst på året", siger Martin Trelcat, der netop har underskrevet en fast aftale med den engelske sygesikring, så det bliver nemmere for englænderne at tage over kanalen og få en ny hofte eller et nyt knæ.
Da emiren blev syg
Ikke alle er imidlertid begejstrede for den nye indtægtskilde. I fagforeningen CGT Santé, der organiserer en del læger, sygeplejersker, jordemødre og andet hospitalspersonale, frygter man, at almindelige franske patienter fremover bliver overhalet af rige udlændinge.
"Sundhed er ikke en handelsvare, og man behøver bare at skele til USA for at se, hvilke uligheder det skaber", siger Christophe Prud'homme, der er skadestuelæge og talsmand for CGT Santé.
"Mange steder kæmper vi allerede for at tilbyde ordentlige forhold til vores almindelige patienter. Skal vi så lade dem vente, fordi der kommer nogle med en stor bankkonto?", spørger han og henviser til en rig arabisk emir, der for et stykke tid siden fik en hel etage – ni værelser – for sig selv på det ellers offentlige Ambroise-Paré-hospital i pariserforstaden Boulogne. Seks dage for 100.000 euro.
Læs også: "Aarhus Universitetshospital vil ikke gøre medicinsk turisme til en industri"
