Sej kamp mod ventelister

Børn og unge med psykiatriske problemer har i tusindtal i de seneste mange år måttet vente - og nogle gange meget længe - på at blive undersøgt og behandlet.

I sommer kom en udredningsgaranti på to måneder. Her i januar er den blevet fulgt op af en behandlingsgaranti. Også på to måneder.

Det er selvfølgelig ikke garantier. Det er bare noget, mange - til regionernes irritation i øvrigt - kalder det. Der er tale om en ret til at blive behandlet eller udredt i det private, hvis det offentlige ikke kan tilbyde det inden for de to måneder. Det er med andre ord en forudsætning, at der er et tilbud i det private. Og dem er der ikke så mange af. Fire aftaler var der før juleferien.

Den seneste udmelding fra Danske Regioner, som indgår aftalerne med de private børne- og ungdomspsykiatriske udbydere, er, at der er yderligere en til to aftaler på vej. Den 1. december havde 200 patienter bedt om en henvisning til privat udredning, viser de seneste tal.

Der findes altså kun ganske få private udbydere, men de nye rettigheder vil betyde en øget vækst, lyder den almindelige vurdering. Og da mangelen på børne- og ungdomspsykiatere af de kilder, som Ugeskriftet har talt med, karakteriseres som det største problem på området, anes en stigende bekymring blandt psykiaterne i det offentlige. Kampen om børne- og ungdomspsykiaterne er indledt. Med konsekvenser for de sygeste patienter:

»Alle tilbud i det private er ambulante og det betyder, at det er de letteste og mindst syge patienter, der har fordel af garantien. Vi oplever, at børne- og ungdomspsykiatere søger over i det private og resultatet er, at vi mangler læger inde i systemet til at tage sig af dem, der er mest forpinte og har størst behov for hjælp, nemlig de psykotiske børn og unge, dem med spiseforstyrrelser og børn og unge med svære tvangsforestillinger - de, der ikke kan være hjemme«, siger centerchef Anne-Rose Wang, Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg.

Oprustning i det offentlige

Manglen på psykiatere er et vilkår, som børne- og ungdomspsykiatrien foreløbigt må eksistere med. Men der er på anden vis kommet forstærkninger til det offentlige inden for de seneste par år.

Folketingets såkaldte satspuljeaftaler har afsat ekstra penge til området. Flere regioner er ved at udbygge kapaciteten. Sundhedsstyrelsen satte forrige år uddannelseskapaciteten i vejret og oprettede flere uddannelsesstillinger for at afbøde den store mangel på psykiatere. Regionerne udmeldte i efteråret, at alle hoveduddannelsesforløb i børne- og ungdomspsykiatrien er besat. Og nu er garantierne kommet.

Sundhedsstyrelsen har endnu ikke opgjort udviklingen i ventelisterne for 2008, så om indsatsen kan aflæses her vides endnu ikke. Men der er helt sikkert langt igen, før ventelisterne er fjernet. Den seneste opgørelse er fra 2007, og her stod 3.150 børn og unge stod på ventelisten, der de seneste ti år kun har bevæget sig en retning. Og det er opad. (se boks)

En spæd optimisme kan alligevel spores i visse regioner. For eksempel i Region Midtjylland, som har døjet med lange ventelister med mange lange ventetider.

»Vi vil helt sikkert i løbet af et år have langt flere børn og unge, som venter i kortere tid. Men vi vil også stadig have nogle, der skal vente 3-4 måneder. Det er dog en forbedring i forhold til at vente over et år, som nogle gjorde for et år siden«, siger Jens Buchhave, ledende centeroverlæge på Region Midtjyllands Børne- og ungdomspsykiatriske Center i Risskov.

Han satser på at kunne leve op til to månedersfristen inden for det offentlige - på et tidspunkt:

»Vi håber på, at vi ved at udvide kapaciteten i langt større udstrækning vil være i stand til at tage i mod patienterne inden for to måneder. Det er vores plan«.

Region Midtjylland skød sidste år 20, 4 millioner kroner ind i børne- og ungdomspsykiatrien. Formålet var at reducere ventelisten, hvor der den 1. januar 2008 stod 1.060 børn og unge. Med pengene blev bemandingen udvidet kraftigt og i september var den vokset med ikke færre end 114 medarbejdere. Alle grupper er blevet oprustet, men bemandingen er ikke fuld. Især læger har regionen svært ved at skaffe og den mangler i dag 18 børne- og ungdomspsykiatere.

Jens Buchhave oplyser, at han uden held har forsøgt at skaffe udenlandske - svenske, tyske eller norske - psykiatere. Til gengæld glæder han sig over, at hans center har fået fordoblet uddannelseskapaciteten, så man er på otte hoveduddannelsesforløb. Kapaciteten er desuden suppleret med aftaler med seks privatpraktiserende psykiatere, der på konsulentbasis hver arbejder et par dage om ugen i centret.

Alt i alt har afdelingen i 2008 fået 10 procent mere økonomi og en masse nye folk.

Resultater for patienterne er der. Fra 1. januar til 1. september blev ventelisten til udredning reduceret med 30 procent, så man kom ned på 802 børn og unge, der ventede. 50 af disse havde bedt om at blive henvist til privat udredning.

Der er også fremgang i forhold til de lange ventetider. Antallet af børn, der ventede mere end to måneder er halveret og kom ned på cirka 300 i november.

Op ad bakke

Det er imidlertid en kamp op ad bakke - for alle regioner - at nedbringe ventelisterne. Problemet med speciallægemangel er gammelkendt. Ifølge Sundhedsstyrelsens seneste optælling - fra februar 2008 og med visse forbehold - var der på landsplan 56 ubesatte børne- og ungdomspsykiatriske stillinger.

Af nyere dato er det problem at antallet af henvisninger stiger.

Det er ifølge et notat fra Sundhedsstyrelsen den væsentligste årsag til den negative udvikling i ventelister og ventetider. I 1996 blev 4.858 børn og unge henvist til psykiatrien. I 2007 var tallet oppe på 12.774.

Forklaringen på stigningen kan ingen med sikkerhed komme med. Ingen undersøgelser er kommet med en endegyldig forklaring. Men psykiaternes egen udlægning er med Jens Buchhaves ord:

»Vi er blevet bedre til at behandle. Det betyder, at familierne er mere interesserede i at blive henvist. Samtidig er det vanskeligere for børn med problemer at klare sig i institutioner og skoler. Det er positivt i den forstand, at børn, der har reelle vanskeligheder hurtigere kommer til udredning og får relevant behandling. Men i andre tilfælde, vil en mere rummelig tilgang samt mere lokal støtte kunne gøre, at børnene blev i skolen«.

Også selve de nye rettigheder fører en mekanisme med sig, mener han:

»Vi ser også, at den udvidede ret til undersøgelse og behandling fører flere henvisninger med sig. Det svarer til erfaringerne fra somatikken. Gennem efteråret har vi oplevet, at der er flere henvisninger med mindre alvorlige symptomer. Men vi ændrer ikke kriterierne, fordi der er kommet en ny rettighed, så vi kan tilbagevise mange af dem med den begrundelse, at de hører hjemme i kommunen eller hos egen læge«, siger Jens Buchhave.

Rettighed med ulemper

Fagfolkenes holdning til udrednings - og behandlingsretten er dobbelt. Hverken Jens Buchhave eller Anne-Rose Wang vil afvise, at den har en vis ber ettigelse. Også selvom den samlede kapacitet slet ikke kan leve op til det. Den burde ifølge Sundhedsstyrelsen værre dobbelt så stor, sådan så børne- og ungdomspsykiatrien kommer til at dække to procent af befolkningen - mod i dag 0,9 procent.

»Der skal gælde de samme rettigheder for somatiske og psykiatriske patienter. Vi fungerer i samme sundhedsvæsen og vi ved af erfaring, at der er forskel på, hvordan politikerne allokerer ressourcerne. Hvor der er rettigheder, kommer der flere ressourcer. Det er der også kommet«, siger Jens Buchhave.

Anne-Rose Wang er enig:

»Tanken bag undersøgelses-og behandlingsretten er smuk. Og kommer der incitamenter, så styrer man som organisation i retning af så vidt muligt at opfylde målene««.

Men så kommer malurten:

»Presset er gået for vidt. Det er ikke realistisk på så kort tid at gennemføre en garanti, når vi har for få kompetente personaleressourcer. År for år har vi de sidste ti år rationaliseret. Men så får vi besked fra systemet om rubbe os yderligere. Det kan vi til en vis grænse, men vi kan ikke pludselig fordoble os. Der sker så det, at vi presser det offentlige sundhedsvæsen i en grad, så vi skubber nogle af vores ressourcer over i det private. Det fandtes ikke tidligere, men bliver i kraft af garantierne nu bygget op«, siger Anne-Rose Wang. Hun tilføjer at der er grænser for, hvor meget man kan accelerere forløbene for psykisk syge børn og unge, fordi deres problemer er komplekse og behandlingen i de fleste tilfælde kræver tid og ro.

På hendes afdeling har tre speciallæger, to sygeplejersker og en sekretær søgt over i det private siden garantien blev indført.

»Det er en direkte konsekvens af udredningsretten. Og i øvrigt fuldstændigt risikofrit for kompetente medarbejdere, som til hver en tid kan komme tilbage. Men resultatet er, at systemet vånder sig««, siger hun.

Børn og unge på venteliste til psykiatrisk undersøgelse og behandling

1.1. 2006: 2.500 (vækst: 28 pct.)

31.12 2006: 2.865 (vækst: 15 pct.)

31.12. 2007: 3.150 (vækst 10 pct.)

(der er stor variation mellem de psykiatriske centre. I Holbæk voksede ventelisten f.eks. i 2007 med 165 pct. I Glostrup faldt den med 29 pct.)

Kilder: