Skip to main content

Mavepinen har gnavet i et stykke tid nu. Patienten beslutter sig for at gå til lægen for at finde ud af, hvad der er galt en gang for alle. Desværre kan han ikke umiddelbart se, hvad patienten fejler, og sender hende derfor videre til sygehuset.

En uges tid senere modtager patienten et brev fra sygehuset med besked om, at hun kan komme til undersøgelse om 14 dage. I mellemtiden må hun dulme smerterne, så godt hun kan med Panodiler dag og nat.

Til undersøgelsen kan sygehuslægen heller ikke finde ud af, hvorfor patienten har ondt i maven. Lægens besked er derfor, at hun skal undersøges igen på en anden afdeling. Det var ikke lige den besked, patienten havde håbet på, men der er ikke andet at gøre end at bide maveknebene i sig og forklare chefen, hvorfor hun stadig ikke kan komme på arbejde.

Efter at have ventet tålmodigt på at komme til en ny undersøgelse på en ny afdeling, ligger der endelig en kuvert fra sygehuset tre uger efter den første visit på hospitalet. Den nye afdeling har tid til at kigge nærmere på mavesmerterne om små fire uger.

Der er nu efterhånden gået ti uger siden det første besøg hos egen læge. Mavepinen er blevet værre og værre, men der er stadig ikke nogen, der kan fortælle patienten, hvor smerterne stammer fra, så hun må væbne sig med tålmodighed.

Ventetid inden for sygehusvæsnet er ikke noget nyt begreb, men hvad færre nok ved, er, at meget af ventetiden rent faktisk skyldes mangel på lægesekretærer. Der er ganske enkelt for få sekretærhænder til at få koordineret undersøgelser og behandlinger af patienten. Det betyder, at et forløb, hvor en patients diagnose skal stilles, ofte tager længere tid, end det egentlig burde. Formand for Dansk Lægesekretærforening (DL), Birgitte Ussing, anslår, at der mangler op mod 300 lægesekretærer på landsplan, og det kan mærkes rundt omkring på landets sygehuse.

Sekretæren koordinerer

En rundringning til de ledende lægesekretærer på Aalborg Sygehus viser, at der mangler mindst 46 lægesekretærer på sygehusets afdelinger. Der er i alt ansat omkring 450 lægesekretærer på Aalborg Sygehus.

»Vores problem er, at vi ikke kan få vores ledige stillinger besat, fordi der ganske enkelt ikke er nogen uddannede at ansætte,« siger formand for Rådet for ledende lægesekretærer på Aalborg Sygehus, Inger Marie Borup.

Ifølge hende er sekretærerne uundværlige i forhold til, hvordan en patients forløb på sygehuset koordineres. Mette Worsøe, der er formand for Yngre Læger, bakker hende op.

»Der er for få lægesekretærer om arbejdet, og vi oplever hele tiden længere patientforløb. Det tager lang tid, før notater og henvisninger er skrevet, og det øger risikoen for fejl over for patienten,« fortæller Mette Worsøe.

Servicemål skal overholdes

Også blandt de praktiserende læger kan man mærke konsekvensen af sekretærmanglen. Et af de største problemer er, at lægen ikke modtager udskrivningsbreve til tiden på de patienter, som han efterfølgende skal have i konsultation.

En rundringning, som Ugeskrift for Læger har foretaget, viser, at mindst tre ud af fire lægepraksisser i Region Nordjylland har oplevet at modtage forsinkede udskrivningsbreve fra Aalborg Sygehus. Flere steder taler man om forsinkelser på op til en måned.

Ifølge Sundhedsstyrelsen bør sygehusene leve op til de servicemål, som Styrelsen har fastsat. Et af servicemålene er, at sygehuset skal have sendt udskrivningsbrevet afsted til den praktiserende læge senest fem hverdage efter, at patienten er udskrevet fra sygehuset. Det er dette servicemål, der ikke leves op til i mindst 78 procent af tilfældene.

Kvalitetschef i Region Nordjylland, Jens Kjær-Rasmussen, mener ikke, at man burde slække på servicemålene.

»Jeg mener, at servicemålet med de fem hverdage er et realistisk og acceptabelt mål. Der skal i hvert fald ikke slækkes på målene, så det bliver til syv eller ti hverdage, og en skærpelse til tre hverdage ville kræve flere sekretærer,« fortæller Jens Kjær-Rasmussen.

Han begrunder det med, at patienternes service ville blive forringet yderligere, og det kan sygehusene ifølge ham ikke forsvare.

Regionsrådsformand i Region Nordjylland, Orla Hav (S), er enig med Jens Kjær-Rasmussen.

»Vi skal overholde spillereglerne, ingen tvivl om det. Men vi skal også have ressourcerne til det, og det er det, der sommetider halter bagefter,« mener han.

Svært at overholde servicemål

På kardiologisk afdeling, hvor Inger Marie Borup er ledende lægesekretær, blev udskrivningsbrevet afsendt rettidigt i 63 procent af tilfældene i 2006. Da man har et mål om at opfylde servicemålene 100 procent, er der tale om en klar serviceforringelse for patienten, og det kan mærkes ude i lægepraksisserne.

»Jeg har oplevet forløb med betydelige forsinkelser, og hvor det også havde konsekvenser for patientens helbred. Men da flere afdelinger er involveret i behandlingen, er det svært at sige, om det kun er sekretærernes skyld.«

Sådan siger næstformand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO) Henrik Dibbern.

Også internt på sygehuset er journalerne forsinkede efter patientbesøg.

»Vi oplever forsinkelser både ved indlagte og især ved udskrevne patienter. Det er oftest indkaldelser til yderligere undersøgelser eller manglende svar på undersøgelser, der er problemet. Det resulterer i en dårligere kvalitet over for patienten,« forklarer Mette Worsøe, der ud over formandsposten i Yngre Læger, arbejder som 1. reservelæge på Odense Universitetshospital.

Sekretæren er den røde tråd

Pernille Bertelsen, lektor ved Aalborg Universitet, har lavet en rapport om lægesekretærernes arbejdsopgaver for Dansk Lægesekretærforening. Foreningen har nemlig ment, at der har været et behov for at fastlægge, hvad det egentlig er, lægesekretærerne laver.

»Det handler om at have den rigtige patient og den rigtige behandler og det rigtige apparatur på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Det er sekretærens rolle at koordinere alt dette,« fortæller Pernille Bertelsen.

På Aalborg Sygehus er en arbejdsgruppe netop nu i gang med at finde ud af, hvilke arbejdsopgaver der er flest af for sekretærerne.

En liste over de 20 mest hyppige opgaver viser, at omkring en tredjedel af sekretærens arbejdstid går med at skrive i journalerne. På den måde er det den største samlede arbejdsopgave, men i løbet af en otte timers arbejdsdag går der omkring fem timer med diverse andre opgaver.

Det kan eksempelvis være at behandle elektronisk og almindelig post, bestille undersøgelser eller behandlingstider til patienten, besvare patienters spørgsmål over telefonen og sørge for sygetransport til patienten.

Nogle fagfolk mener derfor, at forventningerne til den elektroniske patientjournal (epj) har været alt for høje i forhold til, hvor meget af sekretærens arbejde der reelt kan overtages af epj.

»Vi har ikke fantasi til at forudse, hvad der sker, når epj indføres fuldt ud. Der vil altid være et behov for at få udført de serviceopgaver, som se kretærerne er ansat til at løse. Sekretæren fungerer som den røde tråd i forbindelse med patienten. Det er hende, der sørger for, at logistikken hænger sammen,« pointerer Pernille Bertelsen.

Ansæt flere elever

Det er et generelt problem, at sygehuset modtager færre og færre kvalificerede ansøgninger til lægesekretærstillingerne. Det betyder, at den ledende lægesekretær er nødt til at ansætte kontorassistenter for at forsøge at nedbringe den akutte mangel på arbejdskraft. Men fordi kontorassistenten ikke er uddannet lægesekretær, er der en masse opgaver, hun ikke kan løse.

»Kontorassistenterne kan ikke hjælpe os med at skrive journaler, fordi de ikke har kendskab til sygdommene, de latinske betegnelser og diagnoserne,« forklarer ledende lægesekretær Inger Marie Borup.

De kan derimod hjælpe med mere typiske kontoropgaver som at tage sig af afdelingens post eller løse nye it-opgaver.

Over hele landet kører der forskellige omskolingsprojekter for kontorassistenter, så de efter halvandet års omkvalificering kan kalde sig lægesekretærer. Lige nu er ca. 100 kontoruddannede i gang med sådanne kurser på landsplan.

»I princippet er det nogle gode omskolingsprojekter, vi har gang i. Vi gør det bare for sent i forhold til at kunne afhjælpe manglen her og nu,« mener Bitte Nygaard, der er uddannelsesleder for lægesekretæruddannelsen på Aalborg Sygehus.

Mette Worsøe mener også, at det helt centrale punkt i at nedbringe manglen her og nu er at ansætte flere elever. Hun påpeger samtidig, at det er vigtigt at lade sekretærerne føle sig som en del af et samlet team på et sygehus. Da sygehuset er en døgnåben arbejdsplads, mener Mette Worsøe, at det vil være en fordel også at have lægesekretærer på arbejde hele døgnet.

Der uddannes hvert år ti ordinære lægesekretærer på Aalborg Sygehus. De fleste afdelinger ønsker sig flere elever, og det er ikke, fordi der ikke er nogen, der vil være lægesekretærer. Aalborg Sygehus modtager årligt 150-200 ansøgninger om en elevplads, men under ti procent af ansøgerne får en elevplads på Aalborg Sygehus.

Det er Bitte Nygaards vurdering, at sygehuset godt kunne bruge fem elever mere om året og gerne flere end det.

»Men der er ganske enkelt ikke fysisk plads til flere elever på sygehuset,« fortæller hun.

Sygehusdirektør Jens Ole Skov erkender, at pladsen på sygehuset er trang.

»De fysiske rammer er et stort problem på Aalborg Sygehus. Vi har gang i nogle byggeprojekter, men der kan gå alt mellem ti og 15 år, før byggeprojekterne er fuldført,« fortæller han.

Sats på seniorerne

Birgitte Ussing, der er formand for Dansk Lægesekretærforening, mener, at det er mindst lige så vigtigt at satse på de ældre medarbejdere for at fastholde flest lægesekretærhænder længst muligt på sygehusene. Over halvdelen af landets lægesekretærer er over 50 år, og der går derfor ikke mange år, før en stor del af dem forlader arbejdsmarkedet.

»Det handler om at gøre det attraktivt for de ældre medarbejdere at blive på arbejdspladsen så længe som muligt. En uges ekstra ferie, flere omsorgsdage eller delt lønnedgang,« foreslår hun.

Jens Ole Skov er villig til at se nærmere på muligheden for at indføre flere seniorordninger, men han fortæller, at ledelsen endnu ikke har hørt meget til ønsket om disse fra afdelingerne.

Imens sygehusledelsen finder plads til de nye elever, og lægesekretærerne får gjort opmærksom på ønsket om flere seniorordninger, er mysteriet om mavepinen stadig ikke løst. Den næste undersøgelse blev nemlig aflyst.

Lægesekretærer i Danmark

- Ca. 15.000 lægesekretærer i hele landet ...

- ... heraf ca. 11.000 offentligt ansatte

- Der mangler omkring 300 lægesekretærer på landsplan

- Over halvdelen af landets lægesekretærer er fyldt 50 år

- Lægesekretæruddannelsen varer to år og veksler mellem skole- og praktikophold

- Der er årligt ca. 500 lægesekretærelever under uddannelse

- Over 90 procent af lægesekretæreleverne er over 25 år

- Lige nu er ca. 100 kontoruddannede under omskoling til lægesekretærer

- Omskolingsforløbet varer 1 år

Kilde: Dansk Lægesekretærforening