Aktuelt
Selskabsformand: Regionernes digitaliseringsudspil er »gammel vin på nye flasker«
Danske Regioners udspil til digitalisering af sundhedsvæsenet.
10. jul. 2020
7 min.
På den sidste dag i juni lancerede Danske Regioner en ny digitaliseringsstrategi ‘Sundhed for dig – regionernes samarbejde om digitalisering’ ledsaget af en pressemeddelse med overskriften ‘Regionerne vil skræddersy din behandling med digitalisering’.
HENT UDSPILLET: Sundhed for dig - Regionernes samarbejde om digitalisering (PDF)
I strategien påtager Danske Regioner at stille sig i spidsen for den digitale omstilling, der er nødvendig for at kunne fastholde et sundhedsvæsen i “verdensklasse” – regionerne skal ikke blot definere sig som hospitalsejere.
Et sundhedsvæsen som gør det mere enkelt og bedre for både borgere, pårørende og medarbejdere, hvor “overgange skal udviskes”, og hvor det ikke - som i dag - skal være undtagelsen men reglen, at borgeren får tilbudt en digitalløsning i forbindelse med sit behandlingsforløb.
Brugervenlige digitale løsninger, der skal være “lige så vigtige værktøjer i klinikken som blodtryksmåler og stetoskop”, og som skal “understøtte den kliniske faglighed og kvalitet”.
Lars Kayser er formand for det lægevidenskabelige Dansk Selskab for Digital Sundhed, og han undrer sig over regionernes udspil, både for så vidt angår indhold og timing.
“Jeg forstår ikke, hvorfor Danske Regioner har behov for at udkomme med dette udspil. Det taler ovenpå “Strategi for digital udvikling 2018-2022” [udgivet af Regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner i fællesskab. red.], og beskrivelsen af det borgernære digitale sundhedsvæsen - som ganske vist har gode takter - er gammel vin på nye flasker og står allerede andre steder. Det nye er, at det understreges, at Danske Regioner vil være førende og drive den digitale proces i sundhedsvæsenet. For mig at se virker det som om, de vil markere deres territorium og stille sig forrest i forhold til det fælles offentlige samarbejde med både stat, kommuner og almen praksis. Forebyggelse og rehabilitering - også digitalt - er kommunernes opgaver. Og de praktiserende lægers rolle, som der skrives en del om, er afhængige af de kommunale tilbud. Derfor giver det ikke mening, at regionerne kører sig selv i position til alene at styre det nære sammenhængende digitale sundhedsvæsen. Men måske har vi at gøre med et valgoplæg til det forestående regions- og kommunalvalg i 2021”, siger Lars Kayser.
Læger mangler ikke digitale kompetencer
Ifølge Lars Kayser lider udspillet under, at regionerne peger på problemerne men ikke på løsningerne, og at det er for ukonkret.
“Og som formand for et lægevidenskabeligt selskab savner jeg evidensen for det, der står. Ingen forskere har mig bekendt været inviteret med til tilblivelsen af dette skrift”, siger Lars Kayser.
Ifølge strategien har bl.a. de sundhedsprofessionelles kompetencer “afgørende indflydelse på, om de nye digitale sundhedsteknologiske løsninger og måder at gøre tingene bliver en succes”.
“Men der er ingen evidens for, at de sundhedsprofessionelle i det danske sundhedsvæsen ikke har de fornødne digitale kompetencer. Vi mangler ikke kompetenceudvikling, men at de systemer der implementeres, tilpasses brugerne”.
Ifølge endnu ikke publiceret forskning, som Lars Kayser selv er involveret i, rangerer både læger og sygeplejersker ret højt, når det kommer til digital kunnen og viden.
“Der skal derfor være mere fokus på brugernes oplevelser af og forventninger til de digitale systemer. De forventer et niveau, som det de møder i deres netbank og på tilsvarende digitale platforme, og fra international forskning ved vi, at læger er en meget kritisk faggruppe, når det kommer til det digitale. Danske Regioner lægger meget vægt på, at vi skal arbejde med kompetenceudvikling af personalet. Men nej, det der skal arbejdes med, er, hvordan personalet kan hjælpe patienterne i forhold til det niveau, de og deres pårørende er på. Og det er der forskning omkring. Men der står alt for lidt om borgernes læring. Der står noget om deres kompetencer, men læring og kompetencer er ikke det samme. Det er jo ikke, fordi vi ikke råder over ekspertise på området. Vi har nogle endog meget stærke forskningsmiljøer på universiteterne, der kan trækkes på”, siger Lars Kayser, der selv forsker i både borgeres og de sundhedsprofessionelles digitale sundhedskompetence.
Hvilke data – hvilke systemer?
Et andet eksempel på, at strategien mestendels fremmaler en ønskefremtid og beskriver de problemer, der lige nu står i vejen herfor, er det, der står om tilgængeligheden af nødvendige data:
“I dag deler regionerne viden om patienterne ved hjælp af Sundhedsjournalen på sundhed.dk. Der er dog fortsat relevant viden, som ikke er tilgængelig her, f.eks. oplysninger fra almen praksis og fra de kommunale omsorgssystemer. Samtidig kan det sommetider være vanskeligt hurtigt at få overblik over netop de oplysninger, som er relevante – og ofte livsvigtige – i en akut behandlingssituation”.
En, også ifølge Lars Kayser, relevant problematik, men:
“De beskriver blot den udfordring. Ikke, hvad det er, de vil spille ind med – måske deres elektroniske patientjournaler, som kan fremskydes til også at dække almen praksis og kommunerne? Integrationen - fælles journaler mellem kommuner, almen praksis og regioner - har vi efterspurgt i flere år. Men der er ikke et ord om den store udfordring heri, nemlig hvordan vi kombinerer sundheds- og omsorgsdata. Og hvordan vi takler den udfordring, at de praktiserende læger har mange forskellige IT-systemer?”
Også når det kommer til brugen af kunstig intelligens, er strategien for lidt konkret, vurderer Lars Kayser.
“Det berøres perifert og meget uspecifikt, hvordan det skal anvendes i forhold til beslutningsstøtte. Hvordan og hvor vil de bruge det? Det står der ikke noget om. De anviser ikke, hvilken vej de vil gå og hvilke data, de vil anvende. Kunstig intelligens er et vidt begreb – det er også kunstig intelligens, når du og jeg tager et foto med vores smartphone”.
Lars Kayser undrer sig også over, at regionerne efterlyser udskiftning af systemer.
I strategien hedder det, at der i stigende grad er behov for “en mere grundlæggende fornyelse” af mange af de systemer, som de sundhedsfaglige medarbejdere bruger i hverdagen.
“Hvordan kan de sige det, efter at Sundhedsplatformen inden for de seneste år er implementeret på hele Sjælland, og hvor resten af landet snart har samme EPJ-system? Og hverken MedCom eller sundhed.dk står mig bekendt til udskiftning.Nok findes det oplyst i baggrundspapirerne, at de sigter til blandt andet billed- og laboratoriesystemer, men, det er jo blot en løbende revision, som er røget lidt ud af trit."
Digitalisering koster
Lars Kayser er også kritisk over for strategiens brug af de tiltag, der er sat i værk under coronaepidemien.
Udover den eksplosive brug af video i almen praksis, nævnes symptom-tjekkeren corona-chatbotten udviklet af Region Hovedstadens akutberedskab og efterfølgende udbredt i alle regioner samt COVIDmeter, der har til formål at monitorere og analysere smitteudbredelsen.
“De skriver, at coronaepidemien har vist, hvor hurtigt vi kan digitalisere sundhedsvæsenet. Men, men, men. Vi forskere har i årevis skreget på midler til at få lavet de digitalt baserede servicetransformationer, der skal til for at sætte gang i udviklingen. Ja, almen praksis er blevet presset ud i at lave videokonsultationer, men vi har haft teknologien og kunne have skubbet på den udvikling, hvis vi havde villet. Vi havde ikke behøvet at afvente den brændende platform, som corona udgjorde. En milliard over en femårsperiode ville have gjort, at vi kunne have rykket mindst lige så meget som tilfældet var under corona”, siger Lars Kayser og fortsætter:
“Skal Danmark være i verdensklasse, når det kommer til digitaliseringen, kræver det ressourcer. At øremærke 10, 20 eller 50 milliarder til digitaliseringsprocessen er nationaløkonomisk uproblematisk, da investeringen vil generere industri og arbejdspladser. Og ligesom der ved støtte til statslige byggerier skal allokeres en vis procentdel til kunst, bør der tilsvarende - for hver milliard der tilføres sundhedsvæsenet de næste fem år - afsættes 3-5 procent øremærket digitaliseringaktiviteter på universiteterne og i private virksomheder. I dag råder Innovationsfonden over et nærmest latterligt budget”, lyder Lars Kaysers vurdering.
Endelig anfægter han præmissen for udspillet, nemlig at digitale tilbud til patienterne i dag er undtagelsen og hiver et par eksempler frem.
“På OUH har man igennem flere år udviklet et stort sammenhængende app-baseret tilbud, som kan tilgås af patienterne, og hvor de kan få råd og rådgivning og direkte adgang til deres behandler. I Sundhedsplatformen i region Hovedstaden og region Sjælland kan patienterne skrive sammen med lægen. Vi bruger digitale PRO-skemaer, som involverer flere og flere sygdomme. Så man kan sige, at Danske Regioner nærmest sparker en åben dør ind”.