Skip to main content

Selv populære specialer får færre og færre ansøgere

Det er ikke kun almen medicin, der oplever faldende ansøgertal til hoveduddannelsesstillingerne. Også eftertragtede specialer oplever faldende tilgang. Danske Regioner mener dog ikke, der er grund til panik. Endnu.

Foto: Region Midtjylland.
Foto: Region Midtjylland.

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

30. okt. 2014
3 min.

Som ugeskriftet.dk skrev den 24. oktober, er der færre og færre unge læger, som lægger billet ind på en hoveduddannelsesstilling i almen medicin. Men de seneste tal fra de tre videreuddannelsesregioner viser, at det ikke kun gælder almen medicin. Og det er ikke kun snævre specialer, som traditionelt ikke trækker de store ansøgertal, der er ramt. Selv store, normalt populære specialer oplever tendensen.

Læs også: Færre og færre unge læger vil være almenmedicinere

I Videreuddannelsesregion Syd var der f.eks. syv ansøgere til de to hoveduddannelsesstillinger i gynækologi og obstetrik, som blev opslået i andet halvår i år. I samme periode sidste år var der 18 ansøgere til tre stillinger.

For Videreuddannelsesregion Østs vedkommende – der dækker både Region Hovedstaden og Region Sjælland – har der i år f.eks. været 17 ansøgere til seks hoveduddannelsesstillinger i lungesygdomme. Sidste år var der 35 ansøgere til fem opslåede stillinger i specialet.

Og i Videreuddannelsesregion Nord - som dækker både Region Nordjylland og Region Midtjylland - var der i første halvår 2013 f.eks. 27 ansøgere til fem stillinger i gynækologi og obstetrik, mens der året efter i samme periode kun var 20 ansøgere til det samme antal stillinger. Altså en nedgang på 26 pct.

Samme tendens kan ses i kardiologien i regionen, hvor ansøgertallet er mere end halveret fra første halvdel af 2013 til første halvdel af i år, nemlig fra 19 ansøgere til otte til fire opslåede stillinger.

"Man er nødt til at følge det tæt"

Der er dog også eksempler på specialer, som har haft en lille øgning i antallet af ansøgere, men udviklingen er markant nok til at bekymre regionerne.

”Hvis det er en blivende tendens, så bliver vi nødt til at gøre noget”, siger Bent Hansen (S), regionsrådsformand i Region Midtjylland og formand for Danske Regioner.

”Der er ingen tvivl om, at man er nødt til at følge det tæt”.

Der kan være flere forklaringer på fænomenet.

”De unge læger….kan forske, rejse til udlandet og benytte vikariatmuligheden før KBU”, som formanden for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning, Mads Skipper, sagde til ugeskriftet.dk den 24. oktober.

At tage vikariater før KBU – typisk i uklassificerede stillinger - udsætter det tidspunkt, som femårsfristen begynder at tælle fra, og tendensen kan således tyde på, at fristen virker mod sin hensigt om at få lægerne hurtigere gennem speciallægeuddannelsen.

Men Bent Hansen er ikke umiddelbart indstillet på at skrotte den.

”Her og nu synes jeg ikke, vi skal smide femårsfristen væk. Man skal i hvert tilfælde have noget at sætte i stedet”, siger han.

Hvad med de uklassificerede stillinger – det er jo regionerne, der opretter dem, og så mangler I lægerne andre steder i systemet?

”Det er rigtigt. Og hvis billedet er permanent, så kræver det, at vi laver nogle andre aftaler. Det kræver, at regionerne sætter sig ned på tværs og laver musketeraftaler – at de forpligter sig noget mere. Så vi på en måde skubber lægerne derhen, hvor der er interessante stillinger, i stedet for at man kan gå i en periode, hvor det familiemæssigt og geografisk passer bedst”.

Skal I lave sådanne aftaler, så?

”Jeg vil godt se først, om det er permanent. Vi må have adskilt, om det er et engangsfænomen eller noget blivende. Her og nu tror jeg ikke, vi skal gå helt i panik, men vi skal følge det rimeligt tæt".