Skip to main content

Selv små børn har spiseforstyrrelser

Journalist Antje Poulsen, antje.poulsen@gmail.com

24. jun. 2011
4 min.



En baby, der konsekvent vender hovedet væk fra sutteflasken. En anden, der skriger, bare hun ser den. Og en tredje, der kaster op, hver gang moren forsøger at give hende mad.

Billedet beskriver en virkelighed, de færreste af os har lyst til at tænke på. Men realiteten er, at også helt små børn kan have problemer med at spise. Nogle i så alvorlig grad, at de diagnosticeres med en spiseforstyrrelse og bliver indlagt på sygehuset.

Den store Københavnske fødselskohorteundersøgelse CCC2000 har vist, at spiseforstyrrelser er almindelige tidligt i livet. 30 procent har spiseproblemer i større eller mindre grad inden for det første år. Ved halvandetårsalderen har 3 procent udviklet en egentlig spiseforstyrrelse med påvirket vækst.

Bekymrende udvikling

En del af de helt små patienter ser overlæge Anne Mette Skovgaard på

Spæd- og småbarnspsykiatrisk Afsnit under Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Glostrup. Hun står bag CCC2000 og forsker bl.a. i spiseforstyrrelser hos 0-3-årige henviste børn samt små børn fra normalbefolkningen.

»Vi får henvist et stigende antal små børn med alvorlige spiseforstyrrelser, og nogle er så underernærede, at det er nødvendigt at give dem sondemad. Det er meget bekymrende, når vi ser det hos børn, der i øvrigt ikke har tegn på fysisk sygdom«, siger hun.

Afsnittet har fem sengepladser til små børn med komplicerede psykiatriske vanskeligheder, og det er ikke usædvanligt, at tre af dem er besat af børn med spiseforstyrrelser, fortæller overlægen.

Nogle af tilfældene hænger sammen med graviditets- og fødselskomplikationer, forklarer Anne Mette Skovgaard, men ikke alle.

Forskerne kan endnu ikke forklare, hvorfor tilsyneladende raske små børn udvikler spiseforstyrrelser. Men i alle tilfældene er der en belastet mor-barn-relation, som lægen skal være opmærksom på.

De fleste patienter kan klares af sundhedsplejen og i almen praksis, men lægerne har ikke i dag tilstrækkelig viden og værktøjer til at håndtere dem. Derfor er et af målene med forskningsprojektet er at udvikle metoder til de praktiserende læger.

På sporet af de unges spiseforstyrrelser

Ud over at give lægerne ny viden og værktøjer har forskningsprojektet under CCC2000 også et andet sigte. Anne Mette Skovgaard vil gerne afdække tidlige tegn på de spiseforstyrrelser, som typisk bryder ud i teenageårene: fedme, bulimi og anorexia nervosa.

»Det er jo nærliggende at spørge, hvad der ligger forud. Hvad er det for mønstre af spiseadfærd, de unge har haft tidligere? Vi har en hypotese om, at små børn bliver programmeret meget tidligt i forhold til, hvordan de bearbejder sanseindtryk og samspillet med andre, også i relation til mad. Og igennem opvæksten sker der så yderligere nogle programmeringer, som i nogle tilfælde kommer til at løbe af sporet. Vi regner med, at vi kan finde de tidlige tegn på de spiseforstyrrelser, vi finder hos de unge«, siger hun og påpeger, at det kan få afgørende indflydelse på behandlingen af de unge. Spiseforstyrrelser er ofte langvarige tilstande og vanskelige at behandle. Jo tidligere de unge kommer i behandling, desto bedre er chancerne for, at de kan blive raske.

Familieterapi virker

Der er sket fremskridt i behandlingen af spiseforstyrrelser hos de større børn og teenagere inden for de seneste ti år. Den er bedre organiseret og sat i system med tværfaglige tilbud. Og det kan i sig selv være med til at redde liv. Det siger overlæge, ph.d. og forskningslektor René Klinkby Støving fra Center for Spiseforstyrrelser ved Odense Universitetshospital:

»Vi behandler flere og holder dem også i live«, siger han.

Dertil kommer, at behandling med familieterapi har vist sig effektiv.

»Det er en af de ting, vi bliver mere og mere sikre på: Når det gælder de helt unge, skal hele familien have terapi, og også gerne flerfamilieterapi«, siger han.

Metoden med flerfamilieterapi er udviklet i England og baseret på, at familierne skal give hinanden feedback. Selv om denne terapiform giver gode resultater, er der ikke tale om nogen mirakelkur:

»Vi mangler endnu det store forskningsmæssige gennembrud i behandlingsmetoder, for vi ved mere om, hvad der ikke virker, end hvad der virker«, siger René Klinkby Støving.

På det farmakologiske område er det især forskningen i appetitregulering, som kan føre til ny behandling. Internationalt forskes der på grund af fedmeepidemien intenst i de biokemiske processer, der styrer vores appetit. Den forskning kan også komme piger med spiseforstyrrelser til gavn. Selv er Rene Klinkby Støving sammen med phd studerende, læge Alin Andries i gang med et randomiseret, dobbeltblindet behandlingsforsøg, der skal afdække, om syntetiske cannabinoider, der virker som mild hash og kan stimulere appetitten, også påvirker patientens psykiske tilstand:

»I de sværeste tilfælde har en pige med anoreksi som følge af sin undervægt også symptomer på depression og tvangstanker, og der har vi brug for kemi til at komme i gang med en terapeutisk behandling«, forklarer han.

Læs mere

Treasure J, Claudino AM, Zucker N.Eating disorders. Lancet 2010;375:583-93.

Lunn S, Rokkedal K, Rosenbaum B, red. Frås og faste - spiseforstyrrelser i klinisk og kulturel belysning. København: Dansk Psykologisk Forlag, 2010.

CCC2000. www.regionh.dk/CCC2000/Menu/

Spiseforstyrrelser - anbefalinger for organisation og behandling. København: Sundhedsstyrelsen, 2005.

Lock J, Le Grange D, Agras S et al. Randomized clinical trial comparing family-based treatment with adolescents with anorexia nervosa. Arch Gen Psychiatry 2010;67:1025-32.

Bulik CM, Sullivan PF, Tozzi F et al. Prevalence, heritability, and prospective risk factors for anorexia nervosa. Arch Gen Psychiatry 2006;63:305-12.