Skip to main content

Selvjustits og hjerteblod

Hvor langt må etikkens lange arm række ind i lægens privatliv. Forslag om et ”værdighedskrav” for læger udløste en debat om det helt centrale i det - at være læge.

Debatten om selvjustits og værdighedskrav blev en passioneret udveksling, der rørte ved det essentielle i det, at være læge. Her er det Helene Hvidman, YL, der giver sin mening til kende. Foto: Palle Peter Skov
Debatten om selvjustits og værdighedskrav blev en passioneret udveksling, der rørte ved det essentielle i det, at være læge. Her er det Helene Hvidman, YL, der giver sin mening til kende. Foto: Palle Peter Skov

Klaus Larsen kll@dadl.dk

16. apr. 2016
4 min.

LÆGEMØDET

 

Der var hjerteblod på dagsordenen, da de delegerede på Lægemødet lørdag morgen indledte debatten om, hvordan de fremtidige rammer for lægestandens selvjustits skal se ud.

 

Skal Lægeforeningen have mulighed for at tage afstand fra uetisk adfærd fra kolleger, når pressen afslører svindel med forskningsmidler? Når læger på anden vis benytter deres status som læger til at optræde på måder, der sværter standens anseelse og nedbryder patienternes og samfundets tillid til lægerne?

 

Skal reglerne ændres, så Lægeetisk Nævn kan lægge afstand til læger, der i pressen afsløres - og ved retten dømmes for - at svindle med forskningsmidler eller misbruger deres lægestatus til at begå vanærende eller måske endda kriminelle handlinger?

 

Og hvad nu, hvis Lægeforeningen har udtalt kritik af en kollega, da der opstod en mediestorm over en skandaløs kollega, og en domstol halvandet år senere pure frifinder vedkommende?

 

Dydens smalle vej - og ret til et privatliv

 

Det er komplicerede spørgsmål, og debatten var formentlig Lægemødets mest passionerede, fordi den rørte ved det helt essentielle - og eksistentielle - i det, at være læge med alt, hvad det medfører af krav til en ulastelig adfærd.

 

Alle uden undtagelse roste oplægget om selvjustits og arbejdsgruppens beslutningsforslag, der blandt meget andet indebærer et såkaldt ”værdighedskrav” - en målestok for, hvad man bør kunne forvente sig af lægens adfærd.

 

Man kunne sagtens bakke op om, at et sådant krav skal sende et signal om, at det har konsekvenser for alle læger, når de få handler uværdigt.

 

Men hvor skal grænsen gå for et værdighedskrav? lød det i debatten.

 

”Hvor langt skal værdighedskravet række ind i vores privatliv? Svindel med forskningsmidler er selvfølgelig helt uantageligt. Men hvad med skattesnyd? Hvad, hvis man går i den lokale S/M-klub? Værdighedskravet bør gælde ens adfærd i egenskab af læge. Mit privatliv vil jeg gerne have for mig selv”, lød et af indlæggene.

 

”Vi skal bare opføre os ordentligt”

 

Formålet med debatten var ikke at beskrive, hvad et ”værdighedskrav” præcist skal indeholde. Formentlig vil man slet ikke kunne formulere noget, der vil dække alt. Hensigten er snarere at etablere et etisk kompas, og det fik arbejdsgruppen mandat til at gøre frem til Lægemødet 2017.

 

Men mindst lige så vigtigt bliver det at udbrede diskussionen om værdighed og etik ved arrangementer i hele landet, der inddrager flest mulige af Lægeforeningens medlemmer.

 

Formanden for Lægeetisk Nævn, Niels Siebuhr, ser frem til at slippe for at ”bruge oceaner af tid på tvister mellem trættekære læger” for at kunne koncentrere sig om ”at arbejde meningsfuldt med at vejlede bredt om principielle etiske spørgsmål.

 

Men som det fremgik af flere indlæg, handler det ikke bare om at ’komme efter’ kolleger, der er løbet sur i etikken. Det handler i måske endnu højere grad om at højne bevidstheden hos alle om at man hver især har ansvar for at optræde, så man kan stå inde for det.

 

”Det kan egentlig koges ned til, som (tidligere formand for Etisk Udvalg) Mogens Skadborg sagde det sidste år, at ”Vi skal bare opføre os ordentligt”, citerede Carsten Hædersdal.

 

”Værdighedskrav” skal indkredses

 

”Debatten viste, at det er et område, der optager mange af vores kolleger. Både principielt er det interessante problemstillinger: Hvad der er god etisk adfærd, hvad der er værdig adfærd blandt læger”, sagde Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing, efter debatten.

 

”Men vi fik også diskuteret konkret, hvordan man går til kolleger, som handler uværdigt eller uetisk, eller måske kolleger, man opdager, ikke er kompetente nol til de opgaver, de skal løse. Debatten var meget bred og viste, at det var rigtigt at sætte ind på dette område”.

 

- Hvad skal der ske nu og frem til næste Lægemøde?

 

”Først og fremmest skal vi have udviklet ’værdighedskravet’ og finde ud af, præcis hvilke principper, der skal ligge til grund for det. Og som diskussionen viste, er der mange forskellige hensyn og nuancer. Hensyn til den enkelte, til privatlivet og til standen skal afbalanceres”.

 

”Det blev jo gjort klart, at lægger gerne vil have deres privatliv

Vi skal også se på de etiske og kollegiale retningslinjer, som er skrevet i en anden tid, så jeg tror, at vi også kan få en spændende diskussion om, hvorvidt de er tidssvarende i dag”.

 

Arbejdet skal primært forestås af arbejdsgruppen, der har Andreas Rudkjøbing som formand og desuden består af formændene fra Lægeetisk nævn, Etisk Udvalg og repræsentanter for YL, FAS og PLO.

 

”Men vi skal også ud i regionerne for at tage debatterne og indkredse rammerne for et værdighedsbegreb”, siger Andreas Rudkjøbing.