Skip to main content

Selvmål i Aalborg

Formand for lægeforeningens udvalg for uddannelse og forskning Michael Dall

2. jun. 2009
3 min.



»Bolden er rund, og alting kan ske« er et ofte anvendt udtryk i fodboldens verden. Udtrykket dækker over, at kampen nogle gange tilfældigt kan vende til ens fordel i selv den mest håbløse situation. Aalborg Universitet har måske været inspireret heraf og har igen indsendt en ansøgning til Akkrediteringsrådet om oprettelse af en lægeuddannelse. Men umiddelbart ser det ikke engang ud til, at politikerne har opbakning blandt de sundhedsprofessionelle til et fjerde danske lægestudium. Lægeforeningen troede ellers, at Aalborg Universitet én gang for alle havde opgivet idéen, nu hvor der fra efteråret 2009 optages yderligere 200 studerende årligt på de tre eksisterende lægeuddannelser. Samtidig viser tal fra Sundhedsstyrelsen, at lægemanglen i Region Nordjylland er på niveau med de fleste øvrige regioners. Men regionale uddannelsespolitiske og arbejdsmarkedspolitiske interesser skygger åbenbart for ovenstående fakta.

De samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med at oprette endnu en lægeskole bør også vægte tungt i debatten. Til sammenligning har Århus Universitet opgjort, at deres omkostninger forbundet med et årligt optag af 365 studerende på lægeuddannelsen er på 792 mio. kr. årligt, hvoraf en stor del er grundomkostninger og altså uafhængigt af antallet af studerende. Samme opgørelse viser, at der til lægeuddannelsen i Århus er tilknyttet i alt 590 læger, som medvirker i den forskningsbaserede undervisning. Ålborg Universitet har pt. kun en lille håndfuld læger ansat. Der venter med andre ord universitetet en umulig opgave i at rekruttere det nødvendige antal lægelige undervisere og forskere, selv hvis man "kun" skal optage 100 studerende årligt. Dette er vel og mærke i en tid, hvor der i forvejen er stor mangel på lægelige undervisere på de eksisterende sundhedsvidenskabelige fakulteter.

»Kvalitet frem for nærhed« er et mantra, som er fagligt velbegrundet og hyldes overalt i sundhedsvæsenet, hvilket vi egentlig også troede gjaldt for de videregående uddannelser. Der er nemlig en overhængende risiko for, at Århus Universitet vil trække sig fra det langvarige gode samarbejde med Aalborg Universitetssygehus ud fra erkendelsen af, at sygehuset umuligt har kapacitet til at kunne varetage en klinisk undervisning af den nødvendige kvalitet til et så stort antal studerende fra to universiteter. Ryger samarbejdet, vil Sundhedsstyrelsen formentligt hurtigt fratage den nordlige region en lang række højt specialiserede funktioner med alle de problemer, det måtte medføre for regionens borgere. Det nuværende samarbejde mellem Århus Universitet og universitetssygehuset fungerer til stor glæde for begge parter, og de studerende udtrykker stor tilfredshed med undervisningen. Lægeforeningen anbefaler, at man satser på at udbygge det gode samarbejde i stedet for at risikere at ødelægge det ved at oprette endnu en lægeuddannelse.

Ligesom Lægeforeningen ser formanden for Dansk Medicinsk Selskab, Michael Hasenkam, heller ingen faglig begrundelse for at oprette et fjerde lægestudium. Vi er meget glade for, at DMS deler vores synspunkt i denne sag, og vi vil sammen sikre, at budskabet når frem til Videnskabsminister Helge Sander. For det ligner et gigantisk selvmål i Aalborg, hvis ansøgningen godkendes.