Skip to main content

For sen anmeldelse af erhvervssygdomme kan medføre bøde

Attestudvalget

22. nov. 2005
5 min.

Læger og tandlæger har en pligt til at anmelde formodede eller konstaterede erhvervssygdomme senest ni dage efter, at vedkommende har fået kendskab til, at det sandsynligvis er arbejdet, som er årsag til sygdommen. Herudover gælder en regel om, at tilskadekomne på trods af for sen anmeldelse fra lægen eller tandlægen kan rejse krav om erstatning inden et år efter, at vedkommende er blevet klar over, at sygdommen kan skyldes arbejdet. Der henvises til Lov om arbejdsskadesikring, især §§ 31, 34 og 36.

Ankestyrelsen har gennem de seneste år skærpet sin praksis med hensyn til muligheden for at se bort fra denne etårsfrist. Der er således ikke længere mulighed for at dispensere, når overskridelsen skyldes, at lægen eller tandlægen ikke har overholdt sin anmeldepligt, og den tilskadekomne på den måde kan gå glip af en erstatning.

Ankestyrelsen er blevet mere restriktiv i sin fortolkning af de dispensationsbetingelser, der gælder ved for sen anmeldelse. Efter Ankestyrelsens justering af praksis kan der ikke ses bort fra fristen, fordi tilskadekomne ikke kendte reglerne for anmeldelse af arbejdsskader, eller fordi lægen eller tandlægen ikke har overholdt sin anmeldepligt.

Arbejdsskadestyrelsen har som følge heraf skærpet sin praksis omkring bøder til læger og tandlæger, der ikke overholder anmeldepligten. Arbejdsskadestyrelsen vil derfor på baggrund af arbejdsmiljølovens § 84 indstille lægen eller tandlægen til en bøde i de sager, hvor en tilskadekommen ikke har fået erstatning, fordi lægen eller tandlægen har anmeldt sygdommen for sent.

Bødebestemmelsen fremgår af Bekendtgørelse om lægers og tandlægers pligt til at anmelde arbejdsbetingede lidelser til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. Det nye er, at Arbejdsskadestyrelsen tager denne bødebestemmelse i anvendelse.

Attestudvalget har stillet afklarende spørgsmål til Arbejds-skadestyrelsen: Hvorledes godtgøres det, at lægen har haft mistanke om en erhvervssygdom (= arbejdsbetinget lidelse)? Hvem der har anmeldepligten, hvis patienten behandles flere steder i forløbet?

Arbejdsstyrelsen har svaret, at afgørelsen af om en læge har haft en mistanke i en grad, der kan danne grundlag for en bødestraf, beror på en konkret vurdering, hvori blandt andet indgår, hvad lægen har noteret i sin journal.

Hvis en patient eksempelvis er henvist til udredning hos en speciallæge, og egen læge under forløbet modtager undersøgelsesresultater, der giver mistanke om erhvervssygdom, har såvel egen læge som speciallægen i princippet pligt til at anmelde. Ifølge bekendtgørelsens § 2 bortfalder anmeldepligten, når lægen har sikret sig, at sygdommen allerede er anmeldt til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. Egen læge og speciallægen vil derfor kunne træffe aftale om, hvem der anmelder.

Attestudvalget indskærper hermed pligten til anmeldelse af erhvervssygdomme

Det er der bl.a. følgende grunde til:

  • Lægen skal ikke være årsag til, at en tilskadekommen går glip af sin erstatning.

  • Lægen kan risikere bødestraf, hvis anmeldelse undlades.

Anmeldelse skal ske senest ni dage, efter at sammenhæng mellem sygdommen og patientens arbejde af lægen er formodet eller konstateret.

UDDRAG AF RELEVANTE BESTEMMELSER

Lov om arbejdsskadesikring (LOV nr. 422 af 10/06/2003)

§ 31. En arbejdsskade, der antages at kunne begrunde krav på ydelser efter loven, skal anmeldes snarest muligt og senest ni dage efter skadens indtræden.

Stk. 2. En arbejdsskade, der ikke er anmeldt efter stk. 1, og som har medført, at tilskadekomne endnu ikke på 5-ugers-dagen for skadens indtræden kan genoptage sædvanligt arbejde i fuldt omfang, skal anmeldes senest ni dage herefter.

Stk. 3. For erhvervssygdomme, jf. § 7, regnes anmeldelsesfristerne fra det tidspunkt, hvor den anmeldelsespligtige har fået kendskab til, at sygdommen må antages at være erhvervsbetinget.

Stk. 4. Arbejdsskadestyrelsen skal inden 48 timer underrettes om dødsfald, der kan være forårsaget af en arbejdsskade, herunder ethvert dødsfald indtruffet på en arbejdsplads. Underretning skal finde sted, selv om den arbejdsskade, der kan have medført dødsfaldet, allerede er anmeldt eller skal anmeldes efter stk. 1-3.

§ 34. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at læger og tandlæger skal anmelde såvel klare som formodede tilfælde af erhvervssygdomme, som de pågældende gennem deres erhverv bliver bekendt med, til Arbejdsskade-styrelsen og Arbejdstilsynet.

§ 36. Er anmeldelse ikke indsendt rettidigt, kan krav om erstatning efter loven dog rejses af tilskadekomne eller de efterladte inden for en frist af et år fra arbejdsskadens indtræden. For erhvervssygdomme, jf. § 7, regnes fristen fra det tidspunkt, hvor tilskadekomne eller de efterladte har fået kendskab til, at sygdommen må antages at være erhvervsbetinget. Når der er særlig grund dertil, kan der ses bort fra fristen.

Stk. 2. Kan et anmeldt tilfælde ikke behandles på grund af forhold, der skyldes tilskadekomne eller de efterladte, bortfalder krav efter loven efter fem år regnet fra arbejdsskadens indtræden.

Bekendtgørelse om lægers og tandlægers pligt til at anmelde arbejdsbetingede lidelser til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen (BEK nr. 950 af 26/11/2003)

§ 1. Læger og tandlæger, der gennem deres erhverv konstaterer eller får mistanke om, at en person har pådraget sig en konstateret eller formodet arbejdsbetinget lidelse eller på anden måde har pådraget sig helbredsmæssige ulemper af skadelige påvirkninger i arbejdet, skal anmelde dette til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen.

Stk. 2. Anmeldepligten påhviler enhver læge og tandlæge, uanset om den pågældende er praktiserende eller ansat på sygehus, klinik eller anden institution eller i bedriftssundhedstjenesten. På sygehuse og klinikker mv. påhviler anmeldepligten dog alene den ledende læge eller tandlæge på hver afdeling.

Stk. 3. Anmeldelsen skal ske, så snart lægen eller tandlægen er blevet bekendt med lidelsen mv. og den formodede sammenhæng med arbejdet.

Stk. 4. Anmeldelse kræver ikke tilskadekomnes samtykke. Tilskadekomne kan dog efterfølgende bede Arbejdsskadestyrelsen om ikke at behandle sagen.

§ 2. Anmeldepligten efter § 1, stk. 1, bortfalder, når lægen eller tandlægen har sikret sig, at lidelsen allerede er anmeldt til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen.

§ 4. Undladelse af anmeldelse efter § 1, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, straffes med bøde, jf. arbejdsmiljølovens § 84.

Stk. 2. Henvendelse til anklagemyndigheden vedrørende tiltale foretages af Arbejdstilsynet.

Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø (LBK nr. 268 af 18/03/2005)

§ 84. I forskrifter, der udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes straf af bøde eller fængsel i indtil to år for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne og påbud eller forbud i henhold til forskrifterne. Det kan endvidere fastsættes, at en arbejdsgiver, der overtræder bestemmelser, påbud eller forbud som anført, kan pålægges bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. Det er en betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan. For sådant bødeansvar fastsættes ingen forvandlingsstraf.