Seniorlæger underviser udenlandske læger

Igennem næsten fire måneder har tidligere overlæge Anne Holten og tidligere overlæge Carl Eli Olsen undervist en gruppe på seks til otte udenlandske læger, der alle er ansat på Centralsygehuset i Næstved. Undervisningen foregår på dansk. Det eneste egentlige fællesprog er latin, for det er ikke alle de udenlandske læger, der kan engelsk. Ophavskvinden til dette projekt er overlæge, dr.med. Jette Jansen, Neurologisk afdeling, Centralsygehuset i Næstved. Idéen kom på et tidspunkt, hvor Jette Jansen havde tre udenlandske læger på sin afdeling. Hun savnede et tilbud, der var relevant for deres arbejde på sygehuset og som kunne lette både deres og det øvrige personales dagligdag.

»Det er vigtigt, at de udenlandske læger lærer det danske sprog godt - men de skal også lære at arbejde i en helt anden kultur end den, de kender til fra deres hjemlande. Det koster mange ressourcer i dagligdagen, hvis kolleger og plejepersonale er de eneste til at støtte op omkring dem«, siger Jette Jansen.

Hun tog kontakt til seniorklubben, der straks tog imod ideen.

»Det var meget dejligt med en så klar og positiv reaktion«, siger Jette Jansen.

Menneskeligt og kollegialt møde

Alle afdelinger på Centralsygehuset blev orienteret om tilbudet til de udenlandske læger. Den første gang mødte ni læger op, hvor tidligere overlæge Anne Holten og tidligere overlæge Carl Eli Olsen tog imod. De fandt hurtigt ud af, at det var bedst, at de begge var til stede ved alle undervisningstimerne, dels for at supplere hinandens svar på de faglige spørgsmål, og dels for at opbygge den nødvendige tryghed og kendskab til hinanden i gruppen, der er en nødvendighed for, at projektet overhovedet kan gennemføres tilfredsstillende.

»Vi startede med at præsentere os og fortalte dem om vores faglige virke. Jeg tror først, at det var ved de efterfølgende gange, at de rigtig forstod, hvor givtigt det var, at vi også var læger, og at vi havde et nært kendskab til sygehuset«, siger Anne Holten.

Forløbet blev et mellemmenneskeligt møde, hvor deltagerne med tiden lærte hinanden meget bedre at kende og delte historier fra mange steder i verden. Der blev sat levet liv på de fremmede ansigter. Det varierede, hvor meget hver enkelt fortalte. Og det viste sig at afhænge af den tryghed, deltagerne oplevede i gruppen. Frem kom historier og oplevelser, der ligger meget langt væk fra en dansk sygehuskultur.

»En russisk læge fortalte for eksempel, at når lægerne gik stuegang på hans tidligere arbejdsplads i Moskva, så havde lægen en bodyguard med rundt. For lægerne var reelt i risiko for at blive overfaldet af patienter og pårørende. Så både vi og de undrede sig, når vi fortalte hinanden om vores forskellige sygehuskulturer«, siger Carl Eli Olsen.

Anne Holten og Carl Eli Olsen havde ikke lagt en stram undervisningsplan fra start, men gennem hele forløbet var de gennemgående temaer sproget og kommunikationen mellem læger, patienter og plejepersonale. Undervisningen tog afsæt i de oplevelser, som lægerne kom med fra afdelingerne samt i sygehistorier, som Anne Holten og Carl Eli Olsen bragte med til gruppen.

»Flere af lægerne kommer fra lande, hvor sygeplejerskerne ikke er så selvstændige og uddannede som i Danmark, og derfor ikke bliver mødt med samme respekt. Desuden kommer flere af dem fra lande med væsentlig mere autoritære systemer og hierarkisk opbyggede sygehuskulturer, hvorfor de har vanskeligt ved at spørge kolleger og deres overordnede til råds«, siger Anne Holten.

I takt med at gruppen mødtes, udviklede timerne sig mere og mere til en ustruktureret samtaleform samtidig med, at deltagerne lærte hinanden bedre at kende, og trygheden i gruppen blev større.

»Vi overvejede, om vi skulle have mere struktur og aftale fra gang til gang, hvilket tema vi tog op, men det viste sig, at det var der ikke behov for. Det, de havde behov for, var at tage eksempler med fra deres hverdag på afdelingen og spørge til, hvad vi og gruppen mente om dette. Det viste sig også, at det var den faglige del af undervisningen, der var relevant for dem, og som de brugte tiden på«, siger Carl Eli.

En del tid blev således brugt på attester og spørgsmål om, hvornår de i konkrete situationer vil kontakte bagvagten samt på reglerne for medikolegalt ligsyn.

Opbakning fra sygehusledelsen

Der var fra projektets start fuld opbakning fra sygehusledelsens side. Jette Jansen informerede alle afdelingsledelserne om tilbudet til de udenlandske læger - og blev mødt med umiddelbar opbakning til det gode initiativ. Det var aftalt fra starten, at de deltagende læger så vidt muligt skulle afholdes fra at have vagthyleren. Det holdt i begyndelsen - men aftalen skred lige så langsomt, og det endte med, at det ikke altid var muligt at fritage deltagerne fra vagt i de to timer, hvor gruppen mødtes.

Centralsygehuset gav lægerne fri til den første time ved hvert møde - mens deltagerne selv afholdt den anden. Timerne lå en til to faste dage om ugen om eftermiddagen, så det var ikke nødvendigt for deltagerne først at skulle hjem for så at tage til sygehuset igen.

»Hvis dette projekt skal lykkes i fremtiden, kræver det fuld støtte fra afdelingsledelsernes side, og at de betragter dette tilbud som et undervisningstilbud på lige fod med andre«, siger Carl Eli.

Det er også vigtigt, at der er fuld opbakning og forståelse fra kolleger men også, at de udenlandske læger selv tager ansvar for at give vagthyleren videre til en kollega.

»Det er en balance mellem at støtte dem og samtidig ikke at være barnepige. Men de skal vide, at det er deres ret at deltage, og derfor har de også ret til at bede andre om at tage over«, siger Jette Jansen.

Både Jette Jansen, Carl Eli Olsen og Anne Holten er enige i, at projektet både kræver opbakning og ressourcer. Bl.a. vil det være en hjælp, hvis de udenlandske læger får en kontaktperson på sygehuset, som de kan henvende sig til med spørgsmål, og som også selv kan være opsøgende i forhold til dem. På Centralsygehuset i Næstved har der været talt om, at reservelægerådsformanden kan være en oplagt kandidat, der hidtil har været ansat på direktionsgangen, men det er usikkert, hvor reservelægerådsformanden er placeret i den nye struktur.

Det har også været overvejet, om der i fremtiden skal være mødepligt for de udenlandske læger.

Der er brug for de udenlandske læger

»Vi har brug for de udenlandske lægers kompetencer og arbejdskraft. Dette behov bliver større med de kommende års lægemangel og medfølgende rekrutteringsproblemer. Derfor skal vi også sikre, både af menneskelige og faglige hensyn, at vi får de udenlandske læger så godt i gang som muligt. Bl.a. skal de modtage en bedre danskundervisning, og ikke gå i sprogklasser med for eksempel mennesker, der er analfabeter. Det er ikke hensigtsmæssigt«, siger Carl Eli Olsen.

Der er også brug for mere viden og oplysning om, hvilken litteratur de udenlandske læger skal læse, og hvad de skal kunne for at bestå eksamen i retsmedicin, receptudskrivning og socialmedicin.

87;Det kom bag på os, at vi skulle fortælle dem om, hvilke krav de skulle leve op til ved eksamen«, siger Carl Eli Olsen.

Anne Holten supplerer;

»Jeg skulle ringe rundt til de forskellige fakulteter for at få tilstrækkelig information«.

Der er også enighed blandt Carl Eli Olsen, Anne Holten og Jette Jansen om, at Lægeforeningen skal meget mere frem på banen og arbejde aktivt for de udenlandske læger.

Anne Holten har været ansat på Centralsygehuset i Næstved i perioden 1962-1998. Fra 1976-1998 var hun overlæge på Anæstesiafdelingen.

Carl Eli Olsen har været ansat som administrerende overlæge på gynækologisk-obstetrisk afdeling, Centralsygehuset i Næstved, i perioden 1973-1998.

De udenlandske lægers ønsker:

De første tre måneder efter opholdstilladelsen skal de udenlandske læger have et intensivt kursus, hvor de skal lære det danske sprog og kultur. Derudover skal de have kendskab til de grundlæggende principper, det danske sundhedsvæsen er bygget på, og lære om samarbejdet mellem forskellige faggrupper f.eks. mellem plejepersonale og læger.
Efter tre måneders kursus skal de udenlandske læger evalueres individuelt. De, som behersker dansk på et rimeligt niveau, skal have mulighed for at få arbejde som praktikant på de danske sygehuse.
På de sygehuse, hvor de udenlandske læger kommer i praktik, skal der være en læge, der er ansvarlig for at vejlede dem og følge dem.
De læger, der underviser de udenlandske læger, skal honoreres.
Efter seks måneders ophold som praktikant på en sygehusafdeling skal den udenlandske læge evalueres fagligt, evt. individuelt, ved den administrerende overlæge.
De udenlandske læger, der får en positiv evaluering, skal have mulighed for at arbejde som lægevikar eller have en prøveansættelse.
De udenlandske læger, der ikke vurderes positivt, skal fortsætte som praktikant. Den ansvarlige læge på sygehuset skal finde ud af, hvilke færdigheder eller kompetencer den udenlandske læge har brug for at lære.
Lægeforeningen skal være behjælpelig med at finde praktikpladser og prøveansættelse.