Sex og prævention

På dansk er prævention betegnelsen for et middel til at undgå uønsket graviditet og seksuelt overført sygdom. Egentlig kommer ordet fra latin, praevenire, der betyder at komme i forkøbet, at forebygge. To nye undersøgelser handler om forebyggelse i relation til seksuel og reproduktiv sundhed, og begge bygger på antagelsen om, at hensigtsmæssig adfærd - og dermed forebyggelse - opnås gennem information og viden [1-3].

I 1930'erne var befolkningsudviklingen på den politiske dagsorden og således også spørgsmålet om svangerskabsafbrydelse. Allerede dengang blev seksualoplysning anbefalet som et offentligt ansvar. Det tog dog 40 år, før loven om obligatorisk seksualoplysning i den danske folkeskole blev vedtaget i 1970. I dag er seksualoplysning integreret i folkeskolens undervisning om sundhed og livsstil. Det er således op til den enkelte lærer, om der overhovedet gives seksualoplysning, og det er også op til den enkelte lærer, hvor niveauet skal ligge. I Viborg gives seksualoplysning til unge i 9. klasse, indsatsen evalueres, og den nyeste undersøgelse præsenterer således erfaringer gennem 21 år eller næsten en generation [1, 2].

Der er nu fremstillet vaccine mod enkelte af de virus (humant papillomvirus (HPV)), som er forbundet med udvikling af livmoderhalskræft. Dermed tegner der sig nogle helt nye perspektiver inden for forebyggelse, og Sundhedsstyrelsen opfordrer til vaccination af unge kvinder. Undersøgelsen fra almen praksis handler om kvinders viden i relation til HPV [3]. Man kan selvfølgelig have det synspunkt, at livmoderhalskræft er et specifikt kvindeligt anliggende. Men den oplysningsindsats, som undersøgelsens konklusion efterlyser, får nu alligevel ord med på vejen som kønssygdom (sexsygdom).

Et af industriens bidrag i forbindelse med markedsføring af HPV-vaccinen er en informationsfolder med titlen Sexsygdomme - selv pæne piger kan blive smittet. Den umiddelbare konklusion på den titel, nemlig at de ikke-så-pæne-piger i hvert fald smittes, peger tilbage til 1950'ernes moral og er måske blot et eksempel på den nypuritanisme, der præger starten af det nye årtusinde. Men titlen tyder desværre på, at forebyggelsen vedrørende sexsygdomme er blevet kønsspecifik igen. Sexsygdomme er seksuelt overførte, og dermed er partneren mindst lige så vigtig for forebyggelsen. Og, nåh ja, kondomet er stadig den eneste beskyttelse mod smitte, så forebyggelse af smitte med sexsygdomme afhænger jo af manden, for det er ham, der skal ville og kunne bruge kondomet korrekt og konsekvent. Mon ikke nogen alligevel husker 1990'ernes Sikker sex-kampagne? Den havde dog et vist format, og der var nok et mandligt element - en fallisk pointe - i at sætte XXXL-plakaterne med kondomet på siden af bybusserne.

Resultaterne fra skoleundersøgelserne i Viborg peger på, at drenge ved mindre end piger [1]. De to undersøgelser afdækker således et ekspanderende problem for forebyggelse i relation til seksuel og reproduktiv sundhed. For det er kvinden, der kommer til de forebyggende helbredsundersøgelser før og efter fødslen. Og det er kvinden, der kommer til lægen for at få prævention. Og det er kvinden, der kommer til lægen i forebyggelsen af livmoderhalskræft. Der er ikke tilbud til manden i et lignende omfang og heller ikke tradition for det. Når hverken skolernes seksualoplysning eller den lægerelaterede forebyggelse når drenge og mænd, halter indsatsen jo vedrørende sex og prævention.

Så hermed er bolden givet op til endnu et indsatsområde for de aftalte forebyggelseskonsultationer hos den praktiserende læge!

Korrespondance: Hanne B. Wielandt, Gynækologisk-obstetrisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, DK-6000 Kolding. E-mail: hanne.wielandt@dadlnet.dk

Interessekonflikter: Ingen