Skip to main content

Sidemanden flytter nu til bordenden

Journalist Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

4. dec. 2009
4 min.

Som næstformand for PLO har Henrik Dibbern været så tæt på magten, som man overhovedet kan komme, uden selv at besidde krone og scepter. De regalier får han nu, efter at han er blevet formand efter Michael Dupont. Hvordan vil han så administrere den ærefulde post?

»Jeg vil fortsætte den linje, som Michael har ført. Det er den rigtige linje, som jeg jo også selv har været med til at udarbejde. Det er jo en kollektiv ledelse, vi har i PLO«, siger han.

»Muligvis vil man mærke en forskel i, at jeg måske ikke har Michaels afrundede kanter i kontakter med pressen. Jeg vil måske være lidt mere skarp, når vi kritiseres på en rituel måde«, siger han.

Det gælder naturligvis journalister, men det gælder også, når det er lægekolleger, der er ude med riven efter de alment praktiserende kolleger.

»Det sker tit, at specialister går ud med, at de praktiserende læger ikke gør det godt nok inden for det og det område. Mens andre specialister siger, at vi gør for meget. Men de glemmer, at vi er generalister, og at vi har et andet og uselekteret patientunderlag«, siger han.

Ærlig talt - kommer det ikke med territoriet, når man udfører et job under stor offentlig bevågenhed og for offentlige penge?

»Nej. Vi er ikke kendisser, som er gået ind i dette her for at blive kendt. Når kritik skævvrider og intimiderer læger, er der risiko for, at de forsager faget - det er der eksempler på - eller at de praktiserer defensiv medicin. Jeg vil gå hårdt til pressen«, siger Henrik Dibbern.

Et andet område med en vis forskel er holdningen til forebyggelse.

»Jeg er måske en smule mere skeptisk over for den generelle forebyggelse - skal vi f.eks. give kolesterolnedsættende medicin til alle med ikkeerkendt hjertesygdom? Jeg tror mere på den individuelle vurdering end på gruppetilgangen«, siger han.

Sololæge i fællesskabstider

Henrik Dibbern er i PLO-sammenhængen egentlig en truet race. Han sidder i solopraksis og skal nu repræsentere et fag, hvor forskellige former for fællesskaber vinder frem.

»Det har været en kompagniskabslæge i nogle år, og nu bliver det så en sololæge. Bagefter kommer der sikkert en helt anden. Det gør ikke noget, at solopraksis får en stærk stemme«, siger han.

»Vi er nødt til at arbejde for, at de gode ting i solo-praksis overlever - de skal formidles over i de nye organiseringsformer, som vokser frem«.

Hvad nu?

Som en af de allerførste opgaver vil den nye formand give sig i kast med at finde ud af, hvordan praktiserende læger kan indgå aftaler på et tidspunkt, hvor den overenskomst, der - bl.a. - skulle lægge grundlaget for den slags, ikke er på plads. En »drejebog« kaldte han det selv i sin takketale.

»Vi skal få lavet en beskrivelse af, hvordan vi sikrer, at samarbejdet ikke går i stå. Der er stor skuffelse over den manglende overenskomst. Og risikoen er, at vi så sætter os på vores hænder. Jeg vil være meget kritisk over for vilkårene for at påtage os nye opgaver«, siger Henrik Dibbern.

»Vi skal ikke have centralisering, men et stærkt holdarbejde. Det er vigtigt med regional forhandlingsstyrke. Men vi skal være rigtigt dygtige til at tale med hinanden om, hvad der sker, så modparten ikke får held med nogen del og hersk-taktik«, siger han, men er så i øvrigt fortrøstningsfuld over for opgaven.

»Vi har egentlig bedre vilkår med den nuværende overenskomst, end regionerne har med hensyn til at få løst de opgaver, de gerne vil have løst. Vi kan videreudvikle under den nuværende overenskomst«.

Elektronisk orientering

På det helt konkrete plan kan medlemmerne også se frem til mere elektronisk information - Henrik Dibbern er velkendt for sin interesse for alskens elektronik, edb og it.

»Vi begynder snart at udsende PLO Orientering elektronisk. Og så vil vi nok også udforme et nyhedsbrev, som jeg formentlig vil skrive. Det kan vi udsende uafhængigt af tidsintervaller og økonomi, hvis bare vi har redigeringskapaciteten«.

En PLO-formand efter mit hjerte

Ugeskriftet har spurgte tre sundhedsaktører om, hvordan deres perfekte PLO-formand skal være. Her er deres svar:

Bent Hansen (S), formand for Danske Regioner

»Han eller hun skulle gerne se perspektiverne i den nye faglige rolle, som de praktiserende læger skal spille i fremtiden. Sådan at vores diskussioner og samarbejde med PLO i fremtiden bliver mere fagligt end økonomisk funderet«.

Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd

»Det er en formand, der vil samarbejde med andre faggrupper i sundhedsvæsenet. Egenskaber som nytænkende, fleksibel og samarbejdsorienteret kendetegner for mig den perfekte PLO-formand«

Jakob Axel Nielsen (K), minister for sundhed og forebyggelse

»Vedkommende kan klart og tydeligt og på vegne af sit bagland fortælle - hvad enten det er i medierne, på konference eller til møde med mig - hvor de praktiserende læger står. Fremlægge både problemer og løsninger på en måde, så det er til at arbejde videre med for mig«.