Content area

|

Skader levende billeder synet?

Ugeskriftet foretager med ujævne mellemrum nedslag i arkiverne. Denne gang handler det om børns medieforbrug, som til alle tider har bekymret. I 1918 frygtede nogle læger for, at biografens flimrende billeder var skadelige for børns øjne.

"Folketeatret" i Gørding, 1918. På plakaten er antikrigsfilmen "Pax æterna" - en dansk stumfilm fra 1917, som i skyggen af 1. Verdenskrig ville prøve at bevæge de stridende parter til fred. Det var verdens første antikrigsfilm. Foto: Gørding Sognearkiv.
Forfatter(e)
Klaus Larsen, kll@dadl.dk

Kan børns synsevne nedsættes ved hyppige besøg i biografteatre?

Spørgsmålet gav anledning til en diskussion i de lægevidenskabelige tidsskrifter i 1918. Især efter, at Horsens Avis den 15. april havde bragt et interview med øjenlæge ved Finseninstituttet, dr. K.K.K. Lundsgaard.

Her skal Lundsgaard angiveligt have fortalt journalisten, at »dels Billedernes Flimren, dels det, at Øjnene og Synsnerverne altfor pludseligt og hurtigt maa indstille sig paa forskellige Belysningsgrader« i det mindste teoretisk set kunne føre til en beskadigelse af synet hos børn.

 

Interviewet har ført til en del travlhed hos de lokale øjenlæger, og derfor vil Horsensøjenlægen Niels Høeg spørge dr. Lundsgaard, »hvorpaa han støtter denne Antagelse«.

»Ved de biografforestillinger, jeg har set, er Billederne altid gledet jævnt over i hinanden uden nævneværdig Vekslen af Belysningsgraden«, skriver dr. Høeg. Da der langtfra er tale om blændende lys, synes der ikke at være grundlag for teorien – og empirisk grundlag findes der jo heller ikke, hvad dr. Lundsgaards da også indrømmer.

Høeg støtter alle bestræbelser på at begrænse »Børns hyppige Besøg i Biografteatre« – men argumenterne skal være nogle, som alle kan være enige om, nemlig »at Børns Fantasi fyldes med spændende og ophidsende Stof, der kan hæmme Hjernens Arbejde og hindre dens Hvile, og at de biografsøgende Børn vel i Reglen kommer for sent i Seng«.

 

Lundsgaard svarer allerede i samme nr. af Ugeskrift for Læger. Og han skyder (naturligvis?) skylden på pressen: Han kender ikke det fjerneste til dette »saakaldte Interview«. Den prominente københavnske øjendoktor blev ringet op i konsultationstiden af en journalist, »vistnok fra Provinspressen«.

Journalisten spurgte, om Lundsgaard havde læst en bestemt artikel om biografteatrenes skadelige indflydelse på børns øjne. Det benægtede han, hvorpå journalisten læste en passage højt. Og Lundsgaard kender den godt, for han har selv skrevet den som en lille notits i et lægetidsskrift. Han havde set artiklen i et tysk lægetidsskrift, der havde den fra et engelsk.

»Naa!«, udbrød journalisten, »Artiklen indeholder altsaa Doktorens egen mening«.

På ingen måde, svarede Lundsgaard journalisten. Han syntes blot, at teorien var interessant nok til, at han ville præsentere den for sine danske kolleger.

 

Hvorefter »interviewet« var dukket op i Horsens Avis. Lundsgaard føler sig ikke forpligtet til at forsvare en engelsk kollegas betragtninger, og han er i øvrigt hverken enig eller uenig.

»Det biografteater, jeg plejer at besøge, er langtfra saa godt, som det burde være, og som Dr. Høeg’s Biografteater synes at være, men det er vanskeligt paa dette punkt at forstaa hinanden, før vi en Gang faar Lejlighed til at gaa i Biografteater sammen«.

 

Indtil det sker, vil dr. Lundsgaard henvise sin Horsenskollega til at læse et af de nævnte udenlandske tidsskrifter, »som jo har givet større Bidrag til Interviewet end jeg selv«.

 

Ugeskr Læger, 2. maj 1918

 

Se filmen her (link)

Læs mere og download filmens program (pdf)

Blad nummer: 

Right side

af Maria Therese Rasmussen | 22/06
2 kommentarer
af Mads Bisgaard Bengtsen | 21/06
2 kommentarer
af Thomas Tagmose Thomsen | 20/06
1 Kommentar
af Frederik Vilhelm Koch Federspiel | 20/06
9 kommentarer
af Thorkil Poulsen | 19/06
2 kommentarer
af Allan Birger Horn | 18/06
2 kommentarer
af Søren Visby | 14/06
2 kommentarer
af Rasmus Philip Nielsen | 13/06
2 kommentarer