Skæbnetime for WMA

Tokyo

De næste 2-3 år bliver kritiske for WMA's overlevelse og succes. Så kontant lyder en af konklusionerne i et survey, som The World Medical Association har gennemført blandt medlemslandene. Det blev præsenteret på generalforsamlingen i Tokyo den 6.-9. oktober. Formanden for AMA, den amerikanske lægeforening, D. J. Palmisano, gav udfordringen ekstra patos, da han på generalforsamlingen sagde, at WMA's sundhedstilstand bestemt ikke var for god: den kommende tid skal vise, om WMA har en lysende fremtid eller vil falde i dybet. Så er scenen sat.

Resultatet (se rammen) har altså en sådan karakter, at det nok skulle holde WMA's nye ledelse beskæftiget et stykke frem i tiden. På generalforsamlingen i Tokyo blev Otmar Kloiber fra den tyske lægeforening udnævnt til ny generalsekretær. Han afløser Delon Human, der har siddet på posten i syv år. Organisationen fik også ny præsident, Y.D. Coble, fra den amerikanske lægeforening. De får til deres hjælp, når de i den kommende tid skal forsøge at finde nogle svar, en arbejdsgruppe med deltagere fra WMA's seks regioner: Nordamerika, Sydamerika, Europa, Asien, Pasific og Afrika.

WMA's styrker og svagheder

Undersøgelsen er gennemført i løbet af august måned 2004 blandt WMA's 83 medlemslande. Den bygger på svar fra 33 ud af denne gruppe. De repræsenterer en bred kreds fra Vatikanstaten til Fiji (og Danmark). WMA har stillet otte spørgsmål og fulgt op pr. telefon. Formålet har været at få holdninger til: WMA's styrker og svagheder, til prioriteringen af WMA's indsats, til finansieringen af organisationen og sprogpolitik.

Dybest set er WMA's problemer af helt den samme karakter, som alle andre organisationer, nationalt og internationalt, kæmper med: det historiske og organisatoriske arvegods i forhold til relevansen for de enkelte medlemmer. Der er en vældig respekt for WMA's historie og »moralske styrke«, når det gælder spørgsmål om etik og menneskerettigheder.

Det bliver også opfattet som prisværdigt, at WMA bruger langt de fleste af sine kræfter på at formulere eller opdatere deklarationer, men det bliver ikke betragtet som tilstrækkeligt. Medlemslandene vil have mere konkrete og fokuserede programmer, der kan hjælpe medlemslandene mere praktisk, hjælpe læger mere konkret, skabe netværk mellem læger og skabe et støtte kendskab til WMA.

Svælget mellem rig og fattig

The World Medical Association bærer som en international organisation med 83 medlemmer per definition også rundt på et andet problem, nemlig de meget store uligheder i verden, der afspejler sig i meget store forskelle mellem medlemslandenes muligheder. Som en delegeret fra Uganda beskrev det, så er der en afgrund mellem en svensk lægeformand, der på generalforsamlingen taler om lægemangel i et land med ni mio. indbyggere og 30.000 læger og så lande i Afrika, der kæmper for overhovedet at have et sundhedsvæsen med uddannede læger og baseret på evidensbaseret medicin.

Det afspejler sig i undersøgelsen ved, at en række medlemslande finder WMA alt for domineret af rige lande fra den nordlige halvkugle, der beskæftiger sig med sofistikerede etiske problemstillinger, mens store dele af verden ikke engang kan skaffe befolkningen rente drikkevand.

Problemer af universel karakter

Til gengæld afspejler undersøgelsen også den universelle karakter af de problemer, som læger over hele verden kæmper med. Den opgave, som de fleste (60%) mener burde være en topprioritet for lægernes verdensorganisation, er en målrettet indsats for at styrke lægernes anseelse, både i forhold til befolkningerne og i forbindelse med planlægningen og implementeringen af sundhedspolitik. Derefter kommer ønsket om, at WMA er mere aktiv i skabelsen af internationale netværk mellem læger (40%).

Derefter med omtrent lige stor opbakning (26%) ønsker om en reform af WMA's organisering, procedurer og finansielle situation, fastholdelse af fokus på menneskerettigheds- og etiske spørgsmål, styrkelse af samarbejdet med andre internationale organisationer på sundhedsområdet (WONCA, WHO, Verdensbanken etc.) og endelig øget støtte fra WMA til nationale foreningers arbejde med sundhedsreformer, adgang til behandling og kvalitetsudvikling. Gennemgående altså et øget fokus på emner, der har mere relevans for medlemslandene ud fra en fornemmelse af, at WMA mere lader sig styre af interessante problemstillinger, der ikke var særlig nyttige for medlemslandene, men mere hørte til i kategorien »nice to have«.

Første udspil til maj

WMA's ledelse skal sammen med den særlige arbejdsgruppe komme med de første udspil til, hvordan WMA kan reformeres på rådsmødet til maj. Selve beslutningsprocessen om arbejdsgruppen på generalforsamlingen i Tokyo afspejlede WMA's problem. Der blev taget én beslutning i starten af dagen om et udvalg ledet af den nye amerikanske WMA-præsident og WMAs tre komiteeformænd (fra den nordlige halvkugle). Der blevet taget en ny beslutning om eftermiddagen, hvorefter præsidenten er forpligtet til en arbejdsgruppe med global sammensætning. USA stemte imod.

Det ønsker medlemmerne
Internt:

• Restrukturering af WMA's organisering, politik, procedurer, medlemsbetaling og stemmerettigheder for at sikre organisationens langtidsoverlevelse

• Flere aktiviteter og møder, der har relevans for udviklingslandes sundhedsproblemer og indsats mod trusler mod den offentlige sundhed som hiv/aids

• Effektivisering og billiggørelse af WMA's egen organisation og procedurer

Eksternt:

• Øget indsats for at udbrede kendskabet til WMA og dets aktiviteter

• Øget indsat for at give WMA et stærkere image, også uden for den medicinske profession

• Sikring af WMA's økonomiske og moralske uafhængighed