Skip to main content

Skærp indsatsen mod de store kroniske sygdomme

  • Lægeforeningen opfordrer til, at handlingsplaner for de store kroniske sygdomme bliver en del af det kommende regeringsgrundlag.

Andreas Rudkjøbing. Foto: Lægeforeningen
Andreas Rudkjøbing. Foto: Lægeforeningen

Formand for Lægeforeningen
Andreas Rudkjøbing

19. jun. 2015
3 min.

Der er godt nyt for patienter med demenssygdomme. De kan se frem til, at den nye regering efter valget vil styrke indsatsen mod disse alvorlige sygdomme. I skrivende stund lover både Venstre og Socialdemokraterne en handlingsplan mod demens, og det er der også hårdt brug for.

Det er sygdomme, som i høj grad påvirker patienternes og de pårørendes dagligdag, og derfor er der brug for en meget bred indsats. Det sociale område er vigtigt, og der skal gøres mere for at skabe de nødvendige rammer for at inddrage de pårørende.

Men det er også vigtigt, at politikerne har øje for, at mange venter urimeligt længe på at blive udredt. At få en diagnose på en demenslidelse ændrer et menneskes liv radikalt, og det er naturligvis meget belastende at vente på at få besked. Derfor skal der afsættes resurser til hurtigt at løse denne opgave i sundhedsvæsenet. Demenssygdommenes alvorlighed og de begrænsede muligheder for behandling understreger også et stort behov for at styrke forskningen.

Desværre er de demenssyge ikke de eneste, som har brug for, at der kommer fokus på at sikre dem bedre tilbud. Det gælder også patienter med alvorlige kroniske sygdomme som f.eks. gigt, diabetes og KOL.

Lægeforeningen opfordrer til, at handlingsplaner for de store kroniske sygdomme bliver en del af det kommende regeringsgrundlag. Handlingsplaner har haft stor betydning for kvaliteten af den behandling, som patienter med kræft- eller hjertesygdomme modtager. De er med at til at sikre en systematisk og effektiv behandling med udgangspunkt i den nyeste internationale viden om de enkelte sygdomsområder.

Det har patienter med alvorlige kroniske sygdomme naturligvis også krav på. Mange patienter kan med den rette indsats leve mange år med deres sygdom – ofte med god livskvalitet – og forblive på arbejdsmarkedet. Derfor skal handlingsplanerne for den enkelte patient gå på tværs og omfatte både almen praksis, praktiserende speciallæger, sygehuse og kommuner. De bør indeholde både forebyggelse, diagnostik, behandling og rehabilitering.

At give mennesker med kroniske sygdomme den bedste hjælp vil også modvirke den voksende ulighed i sundhed. Forekomsten af flere af disse sygdomme – f.eks. KOL, diabetes og depression – er socialt skæv. Jo kortere uddannelse, jo større risiko for at blive syg.

I de kommende år vil antallet af patienter med kroniske sygdomme stige. Der bliver flere ældre, og danskerne lever stadig længere. Ud over de menneskelige omkostninger er der også de økonomiske. Jeg vil nødig sætte præcise tal på, men det er en underdrivelse at konstatere, at sundhedsvæsenet står over for en massiv udfordring. Derfor er det klogt at tage fat i problemet nu. Det går under ingen omstændigheder over af sig selv.