Skip to main content

Skal alle klinikere kunne ultralydskanne?

Formand for Dansk Ultralyddiagnostisk Selskab Lars Bolvig & næstkommende formand for European Federation of Societies for Ultrasound in Medicine and Biology Christian Nolsøe

28. aug. 2009
3 min.

Gennem de senere år er der sket store teknologiske forbedringer af ultralydskannere, hvilket har medført øget potentiale for denne billedmodalitet. Tolkningen af skanningerne er blevet lettere. Maskinerne er samtidig blevet mindre, billigere og dermed mere udbredte.

Et stigende antal kliniske specialer ønsker, at ultralydskanning skal indgå i specialeuddannelsen som en integreret del af den kliniske undersøgelse og ved interventioner. Dette udgør principielt en oplagt forbedring i kvaliteten af patientbehandling og er således i udgangspunktet til stor fordel for patienterne.

Ultralydskanning kan dog blive uhensigtsmæssig, hvis undersøgeren ikke er optimalt uddannet. Potentielt livstruende sygdomme kan overses, og omvendt er der risiko for fejlagtig »påvisning« af patologiske tilstande, som medfører et større - unødvendigt - udredningsprogram.

Det, at man har deltaget i et kursus, er ikke det samme som at være uddannet. Det er derfor indiskutabelt, at der må etableres kvalitetssikring på området i form af kompetenceopnåelse gennem formaliseret uddannelse [1].

Dette er i vid udstrækning allerede tilfældet inden for enkelte specialer, som historisk set har været på banen siden ultralyddiagnostikkens barneår. Kardiologer og gynækologer/obstetrikere varetager således ultralydskanningerne inden for deres egne veldefinerede og fagspecifikke områder, mens radiologer er bredt uddannet.

Andre specialer er ved at implementere ultralyd i deres fag. Det gælder f.eks. reumatologi, kirurgi, ortopædkirurgi, gastroenterologi, urologi og endokrinologi.

Mange radiologer er betænkelige ved den tiltagende decentralisering af ultralyd, og betænkeligheden går på kvaliteten af klinikernes undersøgelser, idet ikke optimalt uddannede undersøgere risikerer at miskreditere modaliteten.

Dansk Ultralyddiagnostisk Selskabs (DUDS) holdning er, at decentralisering af ultralyd er en naturlig og ønskelig udvikling, såfremt dette er ledsaget af en relevant uddannelse efter (inter)nationale standarder [1].

DUDS er medlem af den europæiske sammenslutning af ultralydselskaber European Federation of Societies for Ultrasound in Medicine and Biology (EFSUMB). Her findes en uddannelsesafdeling (EFSUMB Education and Professional Standards Committee ), som har beskrevet minimum training recommendations til uddannelse i ultralydskanning inden for adskillige specialer [1].

Uddannelsen består dels af en teoretisk del, som indeholder et basiskursus og et specialespecifikt kursus, og dels en praktisk del specifik for det enkelte speciale. Her kræves bl.a. 300 superviserede ultralydskanninger, og der skal føres logbog.

Der var i 2006 en del polemik omkring ekkokardiografi udført af anæstesiologer [2]. Selvfølgelig skal uddannelsen være i orden; men der kan ikke være tvivl om, at klinikken vil blive forbedret af, at man kan »se« det pågældende organ [3, 4]. Dette gælder for alle klinikere.

Det ville således være hensigtsmæssigt, om anæstesiologer kunne ultralydskanne.

Køretiden i ambulance kan muligvis udnyttes bedre, hvis anæstesiologen samtidigt kan ultralydskanne.

På intensivafdelinger vil det være hensigtsmæssigt, at anæstesiologer kan foretage visse typer af ultralydskanninger og specielt intervenere ultralydvejledt. Dette vil være med til at højne kvaliteten af patientbehandlingen. Det samme gælder for mange andre specialer f.eks. reumatologi [5], kirurgi, ortopædkirurgi, gastroenterologi, urologi og endokrinologi osv.

DUDS kan kun anbefale decentralisering af ultralyd, såfremt der etableres et adækvat uddannelsesprogram. Vi vil derfor opfordre Sundhedsstyrelsen til at indgå i et samarbejde om etablering af et obligatorisk ultralydkørekort.

Korrespondance: Lars Bolvig , Afdeling for Diagnostisk Radiologi, Århus Sygehus, Århus Universitetshospital, DK-8000 Århus C. E-mail: larshans@rm.dk

Interessekonflikter:

Ingen

Referencer

  1. www.efsumb.org »Guidelines & Recommendations" (14. august 2009).
  2. Jensen MB, Sloth E. Transtorakal ultralyd: en nødvendig standard inden for intensiv, akut og præhospital medicin. Ugeskr Læger 2006;168:4393-8.
  3. Breitkreutz R, Walcher F, Seeger FH. Focused echocardiographic evaluation in resuscitation management: concept of an advanced life support-conformed algorithm. Crit Care Med 2007;35:S150-61.
  4. Walcher F, Weinlich M, Conrad G. Prehospital ultrasound imaging improves management of abdominal trauma. Br J Surg 2006;93:238-42.
  5. M Backhaus, G-R Burmester, T Gerber et al. Guidelines for musculoskeletal ultrasound in rheumatology. Ann Rheum Dis 2001;60:641-9.