Skal læger have eget kontor?

»Eget kontor til lægerne. Ikke her!«

Bombastiske ord fra vicedirektør Claes Hallqvist på Bispebjerg Hospital. Men der er ingen tvivl - der er tal bag ordene, påpeger han. Sidste år foretog hospitalet en undersøgelse af, hvor meget de forskellige administrative rum på hospitalet blev udnyttet. Den viste, at kontorerne kun blev udnyttet cirka 23 pct. i gennemsnit, og det har overbevist Claes Hallqvist om, at lægerne ikke har behov for eget kontor med navneskilt.

Men det betyder ikke, at læger slet ikke kan få adgang til at lukke sig ind på et kontor og sidde uforstyrret og arbejde, understreger Claes Hallqvist. Der vil være kontorfaciliteter, men de bliver fælles.

»Læger, der har arbejdet med kræftpatienter fra kl. 8 om morgen til kl. 14, skal have mulighed for at sidde et sted mellem 14 og 16. Derfor skal de have adgang til en arbejdsplads, hvor de kan sidde uforstyrret i de to timer, hvis de har behov for det, men de behøver jo ikke råde over det også mellem 8 og 14, hvor de alligevel ikke er der«, siger han.

Han forventer, at kun et mindre antal medarbejdere vil få eget kontor. Men de skal ikke nødvendigvis være til dem, der forsker:

»Vi vil gerne lave gode forsknings- og studiemiljøer med studieceller, møderum og laboratorier, som man kan bruge, når man skal forske. Min erfaring er, at ph.d.-forskere vil som regel ikke ind i en munkecelle. Tværtimod efterspørger de samhørighed med det øvrige hospital og de tværfaglige muligheder, det giver«.

Overlægernes tillidsmand Peder Klement Jensen har ikke været involveret i drøftelser om kontoreer til lægerne. Men han siger:

»Umiddelbart synes jeg, der kan være problemer forbundet med ikke at have sit eget kontor. Jeg håber, at tillidsmænd og uddannelsesansvarlige læger får det. Men derudover er vi mange, der har egne opslagsværker, der skal stå et sted, og selvom vi er på vej mod det papirløse, er der stadig store mængder af papirer, der cirkulerer, og som vi skal læse. De skal vel også være et sted. Men alt i alt er det o.k. med en form for fælleskontorer til de læger, der ikke har administrative opgaver«.

Overlægerådet skred ind

Da den oprindelige plan for DNU (Det Ny Universitetshospital i Aarhus) kom ud, lå det ikke i kortene, at overlæger skulle have enmandskontorer. Der var først og fremmest lagt op til større fælleskontorer, meget få enmandskontorer og ingen tomandskontorer, oplyser Annette Haagerup. Hun er formand for overlægerådet på Aarhus Universitetshospital. De var utilfredse med oplægget og tog sagen op med projektledelsen. Efter en del diskussioner indgik parterne et kompromis, som begge parter er tilfredse med. (Se boks)

»Der var fra starten et udbredt mantra, der hed, at enmandskontorer især skulle være til dem med personaleledelse. Men det ville være forkert at vægte det for meget; det ville blive en skæv fordeling. Der er andre kriterier, der er mindst lige så vigtige«, siger Annette Haagerup.

Hun fortsætter: »Der er ikke mange overlæger på et universitetshospital, som ikke har disse funktioner. Derfor vil langt de fleste kunne søge om et enmandskontor«.

Det bliver også muligt at booke et enkeltmandskontor for en periode. Hvad er der så tilbage til ikkeoverlægerne?

»Det her kommer til at betyde, at de yngre læger skal være mellem fire og 6-8 om at dele et kontor. I forhold til de fastansatte afdelingslæger har det været en svær afvejning. Men når vi er landet på denne fordeling, er det ud fra en betragtning om, at man er overlæge i de fleste år af sit arbejdsliv og som overlæge varetager de mere komplekse opgaver«, siger Annette Haagerup.

Trondheim

På den nye intensivafdeling på St. Olavs Hospital i Trondheim har alle patienter fået enestuer. Ved ombygningen fik læger kontorer tæt på afdelingen, men mange var henvist til nimandskontorer. Klinisk arbejde foretages på arbejdsstationer på afdelingen, men lægerne har alligevel klaget til ledelsen over urolige kontorforhold. Nu bliver kontorerne opdelt, så der højst sidder fire i hvert. På billedet ses afdelingsleder overlæge Pål Klepstad og overlæge Ole Kristian Rulfseng på et nimandskontor. I midten chefarkitekt Ragnhild Aslaksen.

Kompromiset på DNU

Alle overlæger på DNU skal have et tomandskontor, og derudover kan op til 25 pct. af overlægerne kan få enmandskontor, hvis de søger om det. Afdelingsledelsen afgør, hvem der skal have enmandskontor.

For at få et enmandskontor skal enrække kriterier være opfyldt:

Arbejdsfunktioner, hvor en væsentlig del af arbejdstiden bruges til følgende opgaver:

- telefonkonsultationer

- telefonrådgivning

- telefonkonference

- journaldiktering

- vejlednings-, forsknings-, udviklings-, leder- og personalesamtaler

- forskning, fordybelse og forberedelse

- planlægning, udvikling og administration på lederniveau

- akademisk udrednings- og analysearbejde.

Herudover kan enkeltpersoner midlertidigt booke enkeltmandskontorer.