Lægemangel og tomme hoveduddannelsesforløb i almen praksis er blevet hverdag i Region Syddanmark, blandt andet fordi unge læger ikke vil flytte dertil. Nu vil regionen lokke nye læger til.
Sutha Thiruchelvam er netop startet i KBU-forløb på en Fælles Akutmodtagelse på Odense Universitetshospital. Hun har aldrig overvejet at blive praktiserende læge i løbet af medicinstudiet. Alligevel leger hun nu med tanken om at blive praktiserende læge i Hvidbjerg i det nordvestlige Jylland.
»Jeg var hjemme hos min kærestes familie i Hvidbjerg, da hans mor sagde, at jeg ville være en rigtig god praktiserende læge, fordi jeg var rar og nærværende at snakke med. Og det gjorde et stort indtryk, selvom jeg altid har troet, at jeg skulle arbejde på et sygehus«, siger Sutha Thiruchelvam.
Hun er en del af en større gruppe unge læger, der er i tvivl om, hvorvidt livet i almen praksis er for dem. Specialet i almen medicin er nemlig et af af de ti specialer, der vokser mindst de næste 24 år ifølge Sundhedsstyrelsens lægeprognose.
Det mærker man også i Region Syddanmark, hvor Esbjerg lider af lægemangel, og en tredjedel af regionens hoveduddannelsesforløb i almen medicin står ubesatte.
Familien startes i løbet af studiet
Faktaboks
Sutha Thiruchelvam går rundt med Lene Brorsen-Riis, som har arbejdet som praktiserende læge i Otterup i 22 år.
Sutha Thiruchelvam spørger interesseret ind til livet som praktiserende læge, hvordan man får en praksis, og hvem man skal snakke med.
Hun kan godt lide den høje faglighed på Fællesakutmodtagelsen og de brede arbejdsopgaver, men hun savner den nære patientkontakt og et tæt kollegialt netværk.
»Jeg når lige at få en patients navn og trykke dem på maven, før de sendes videre, og så møder jeg nye mennesker, hver gang jeg har vagt. Det gør det svært at danne relationer med mine kollegaer«, siger Sutha Thiruchelvam.
De to er sammen med 200 andre læger til PLO Syddanmarks årlige videreuddannelsesdag i Fredericia, Praksisdag Syd, for foreningen har inviteret 16 unge læger og medicinstuderende med.
»Det har vi gjort, fordi vi mangler praktiserende læger både i regionen og på landsplan, og fordi de unge læger ikke tager hoveduddannelsesstillinger her«, siger Anne-Mette Rotwitt.
Hun er praktiserende læge og formand på lægesiden for Kvalitets- og efteruddannelsesudvalget i Region Syddanmark og håber på, at de unge læger får relationer med de praktiserende læger, som kan få indflydelse på de unges valg, når de skal specialisere sig.
Der er dog en anden væsentlig faktor i Sutha Thiruchelvams beslutning. Hendes kæreste har lige købt et hus – et med en flot eng bagved – og han bliver svær at lokke med tilbage til sin hjemby i det nordjyske.
»Lægestudiet er et langt studie. Og jeg har fundet min kæreste og etableret et godt liv med ham, inden jeg er blevet færdig. Ligesom andre studier er man ikke hurtigt færdig og kan finde en familie og et arbejde efter sin uddannelse«, siger hun.
En undersøgelse fra SAMS, en gruppe medicinstuderende med interesse for almen medicin, viser, at næsten 100 pct. af de adspurgte studerende har svaret, at deres partners jobmuligheder er vigtige, når de overvejer, hvor de skal tage et hoveduddannelsesforløb. Kun omkring 30 pct. har svaret, at det er vigtigt at bo i en storby. Det giver mening, når mere end 75 pct. af de adspurgte er tiltrukket af specialet, fordi det er familievenligt.
Lægen som patientens konsulent
Skal man løse problemet med lægemangel og tomme hoveduddannelsesforløb, skal man sætte ind, inden lægen stifter familie, eller tilbyde familien bedre vilkår såsom jobmuligheder til partneren, mener både Lene Brorsen-Riis og Sutha Thiruchelvam.
De har indfundet sig på en sofa, og Lene Brorsen-Riis har modsat den unge læge ved siden af hende altid vidst, at hun ville være praktiserende læge.
»Mit budskab til unge læger er, at livet i praksis er noget andet end på et sygehus, men vi sidder ikke bare og opererer indgroede tånegle. Mine patienter er navne, ikke CPR-numre, og min behandling foregår som pingpong med dem«, siger Lene Brorsen-Riis.
Sutha Thiruchelvam nikker.
»Jeg vil gerne være læge på den måde, efter mine egne værdier. Men selvom jeg elsker mine patienter, så elsker jeg min familie endnu mere«, siger Sutha Thiruchelvam.
»Så hvad skal der til for, at du tager skridtet og åbner en praksis i Hvidbjerg«? spørger Lene Brorsen-Riis.
»For mig er den største hurdle måske det praktiske, hvordan man gør det, og så er mit største problem nok at få min kæreste overtalt«, siger Sutha Thiruchelvam.
