Skat og sundhed

Lægeforeningen beskæftiger sig ikke i almindelighed med skattepolitik. Men udspillet fra regeringens skattekommission har nogle sundheds- og samfundsmæssige aspekter, der betyder, at denne regel for en stund er suspenderet. Hele sigtet med skattereformen er at sænke beskatningen på arbejde for at anspore borgerne til at arbejde mere og blive længere på arbejdsmarkedet. Hvis der er nogen sektor, der har brug for præcis dette, så er det sundhedssektoren. Derfor er udspillet helt grundlæggende meget velkomment.

Finansieringen skal skaffes ved for det første at beskatte miljøbelastning hårdere. Det kan man heller ikke have ondt af. Dernæst skal det ske ved at sanere de mere eller mindre logiske fradrag, som for øjeblikket findes i det danske skattesystem. Når det drejer sig om boligbeskatningen, så vil vi lade politikere kæmpe den ud. Når det drejer sig om fradrag for a-kasse og medlemskab af foreninger som denne, er det straks mere følsomt. LO har allerede gået stærkt ud omkring dette, fordi det er inde at røre ved hjerteblodet i den danske model, der bygger på en stærk organisering og fri forhandlingsret. På den anden side, så vil danskerne, ikke mindst medlemmerne af denne forening, blive mere end kompenseret, som skatteforslagene foreligger nu.

Det er velkomment, at der nu lægges op til at fjerne den ulighed, som er et resultat af fradragsretten for sundhedsforsikringer. Skattekommissionen leverer selv argumenterne i en passus om, at »udbredelsen af sundhedsforsikringer er højere blandt de højtlønnede og mere udbredt blandt privat end offentligt ansatte. Derfor vil en afskaffelse udjævne social ulighed. De kan dække offentlige sundhedsudgifter, men der er samtidig en betydelig risiko for afgrænsningsproblemer mellem sundhedsydelser og wellness-prægede ydelser«. Skattekommissionen påpeger desuden, at det vil ligestille arbejdsgiverordninger med andre private forsikringsordninger og Sygesikringen Danmark, hvor der ikke er fradragsret i dag. Forsikringsselskaberne hævder, ikke overraskende, at sundhedsforsikringer har tilført sundhedssektoren et nettobidrag. Det regnestykke kan sikkert laves på flere måder, og den sociale skævhed kan der i hvert fald ikke være tvivl om. Desuden står det jo arbejdsgiverne frit for at fortsætte med dette medarbejdergode.

Derimod hører afsnittet om sundhed og afgifter til i kategorien: rigtig meget uld i mund. Reelt munder det ud i ingenting, men undervejs får man rejst tvivl om, hvorvidt det er så slemt med de usunde varer og, når der skal sættes trumf på, så er der jo altid grænsehandelen. Kære venner, med al respekt for, at det er skatteeksperter, der har skrevet, så kan der ikke herske nogen tvivl om, at fedt, sukker, spiritus og vin i overdreven mængde er sundhedsskadeligt og, at en prisforøgelse vil dæmpe forbruget. Subsidiært, at en prissænkning på de sunde varer såsom grønsager vil øge forbruget her. Desuden er det fuldstændig perspektivløst at hive argumentet med grænsehandel frem, hver gang der bliver talt højere skatter på tobak. Det ville klæde Danmark at gå forrest med højere tobaksafgifter og så tage sagen med til Bruxelles, hvor harmonisering ligefrem er et modeord. Man må håbe, at Forebyggelseskommissionen viser mere mod på dette punkt.