Skeptiker bag nybrud i alternativ forskning

»Forbrugerne er ligeglade med, om vi i sundhedsvæsenet betragter en behandling som alternativ eller ej. De er kun interesseret i at vide, om den virker«, siger Hanne Mollerup, medens hun bakser rundt med stakke af papirer for at forberede sine afsluttende bemærkninger ved Danmarks første internationale konference om forskning i alternativ behandling. Den unge læge er endnu ikke helt fortrolig med rollen som formand for Videnscenter for Forskning i Alternativ Behandling, hvor det er blevet hendes lod at skaffe forbrugerne viden om et ganske uoverskueligt felt. Men på få måneder har hun været med til at vende en stærkt lækkende skude. I dag har det århusianske center vind i sejlene. Det er præget af fremdrift, samarbejde og politikerbevågenhed. Formanden betegner sig selv som en meget skeptisk, men også som en nysgerrig skeptiker.

»I næste uge vælger vores forskningsudvalg et stort projekt, som vi vil finansiere 100 procent. Der er 3,5 millioner kr. til formålet. Protokollen skal være formuleret i samarbejde mellem etablerede og alternative, og resultaterne skal kunne accepteres i begge kredse. Jeg er virkelig spændt på det. Vi får en stor opgave med at holde et sådant projekt på rette kurs«.

3,5 millioner. Temmelig mange medicinske forskere ville stå på hovedet for sådan en bevilling i denne tid. Kan det ikke være lige meget at finde ud af, om behandlingerne virker, hvis de er harmløse og folk er glade?

»Jeg arbejder på en nyreafdeling. Det er bestemt ikke uproblematisk, hvis mine patienter for eksempel tager store doser vitamin, som de ikke kan udskille igen. Det alternative marked er stort og broget, og det er i alles interesse at få kastet så meget lys over behandlingerne som muligt«.

Kan det etablerede sundhedsvæsen lære noget af den alternative sektor?

»I den etablerede verden har vi en tendens til at se alt for snævert på virkningen af behandling. Da man startede med at måle virkningen af medicin mod rygerlunger, fandt man ingen virkning. Målemetoden var at puste i et rør. Patienterne blev imidlertid ved med at sige, at de fik det bedre af medicinen. Var målet at man skulle se et udsving på en maskine, eller at pa-tienten oplevede en bedring? Naturligvis det sidste, og da man målte patienternes oplevede effekt af medicinen op mod placebo, fik patienterne også ret. Der er ingen tvivl om, at mange patienter føler sig overhørt af lægerne, når de fortæller om deres individuelle oplevelser. Måske anviser de alternatives arbejdsform en genvej til bedre dialog med patienterne.

Inden for spædbørnskolik er der gennemført forsøg, hvor to grupper blev trykket henholdsvis på og uden for punkterne, medens forældrene til den tredje gruppe fik en samtale med praktiserende læge, som fortalte, at kolikken ville går over af sig selv. De to grupper spædbørn, som var i terapeuthænder, kom lige hurtigt over kolikken - hurtigere end den tredje. Man kan vælge at se det resultat som at zoneterapi ikke virker. Men jeg er sikker på, at forældrene finder det meget interessant, at de måske kan hjælpe deres barn ved at trykke det under fødderne og få mere ud af det end et lægebesøg. Det ville da være værd at undersøge i mere sofistikerede forsøg. Målet må jo være at hjælpe barnet så godt som muligt«.

Hvad kan de alternative lære af de etablerede?

»Jeg har desværre oplevet, at mange alternative bortforklarer negative forskningsresultater. De skal lære selvkritik«.

Men alternative behandlere insisterer på, at deres behandling er individuel for hver patient. Er den manglende standardisering ikke en uoverstigelig hindring for forskning?

»Hvis man randomiserer en gruppe mennesker med en bestemt lidelse til praktiserende læge eller til selvvalgt - gerne helt individuel - alternativ behandling, kan man måle på forbedring i livskvalitet og/eller helt objektive ting som blodtryk. Selve forsøgene er vanskelige at blinde, men de kan evalueres blindt - og eksternt. Vi kan komme langt med etablerede forskningsmetoder«.

I sidste nummer af Ugeskriftet beskrev vi et forsøg, som ViFab har delfinansieret med 250.000 kroner. Tre udokumenterede og ustandardiserede behandlinger skal prøves af på 245 kvinder uden anden diagnose end vedvarende utilpashed. Er det et forsøg efter dit hoved?

»ViFabs forskningsudvalg har vurderet, at det kan give brugbare resultater. Det udmærker sig ved at være tæt på hverdagen. Patientgruppen er ikke højt selekteret. Til gengæld er det en gruppe, som typisk opsøger alternative behandlere, og som behandlerne mener, at de kan gøre noget for. Vi får ikke alle svarene i det studium. Men alle forskningsprojekter afføder spørgsmål«.