Skidt med, at der bliver kø i venteværelse

»I dag kom der en patient ind til mig med smerter i den ene fod. Jeg kunne konstatere, at han havde forfodsnedfald, mens hans frygt var, at han havde fået en blodprop i benet. Derfor blev han beroliget. Det er i sig selv ikke noget nyt at‚frygte det værste‘, og en stor del af vort arbejde er nu engang at berolige og at afkræfte de sygdomsbilleder, der danner sig ind i vore patienters hoveder«.

Ole Kraft har en praksis i midtbyen i Århus. Han har været praktiserende læge i 25 år, og han mener ikke, det er interessant at diskutere, om der er kommet flere bekymrede og sygdomsangste på grund af de seneste års voksende fokusering på sundhed og forebyggelse. Det er den enkelte patient, der skal tages udgangspunkt i, og det er altid et komplekst tilfælde, hvor både det psykiske og det fysiske spiller ind, mener Ole Kraft:

»Hvis der kommer en patient, der er angst for sygdomme eller angst for, at en sygdom er livstruende, er det jo altid en alvorlig sag, der derfor også skal tages alvorligt. Vi skal i vores måde at agere på i princippet ikke skelne mel-lem, om det er et billede i patientens hoved, eller det er virkelighed. Patien-ten har krav på at blive behandlet lige seriøst. Hvis der er tale om en ubegrundet angst, er der jo grund til, at denne angst opstår. Derfor er det noget, man er nødt til at tale med patienten om, også selv om det kan tage tid. Jeg laver ikke aftale om et nyt møde, for det er noget, vi skal tage op her og nu, ellers kan det opleves som en afvisning. Det kan selvfølgelig betyde kø i venteværelset, men så går jeg blot ud bagefter og siger til de ventende patienter, at ‚jeg har snakket‘. Selv om det kan være irriterende med den ekstra ventetid, accep-terer patienterne det, for det kan jo være dem, der næste gang har behovet«.

Den gode samvittighed

Ole Kraft mener, at det er udmærket med den megen fokus på sundhed og forebyggelse. Men problemet er, hvis vi med denne vores fokusering på sygdomme skaber en fornemmelse af skyld hos mennesker, fordi de ikke lever sundt nok. For hvad er sundhed?

»Hvis vi har det skidt psykisk, kan det jo i sig selv være sygdomsfremkaldende, eller det gør os i hvert fald mere modtagelige for sygdomme. Og hvis vi skaber konstant dårlig samvittighed hos mennesker og fortæller dem, at de lever forkert og for usundt, kan de let komme til at fokusere så meget på det, at de glemmer blot at leve. Vi skal ikke dømme eller give dårlig samvittighed. Vi skal selvfølgelig for eksempel fraråde patienter med lungeproblemer at ryge, og vi skal selvfølgelig give dem den viden, de har brug for, så de kan leve et godt liv. Men vi kan og skal ikke bedømme, hvad den enkelte ønsker for at få en høj grad af livskvalitet. Vi skal som læger og som samfund informere og lægge den viden ud, vi har. Så må folk forholde sig til det. Hvis vi bliver for restriktive i vores måde at fokusere på sundhed på, bliver resultatet usikkerhed, angst og skyldfølelse. Vores fokusering må ikke skade livsglæden og dermed livskvaliteten, for så får vi måske netop den sygdomsfremkaldende angst for sygdomme«.