Skip to main content

Skiklinikker scorer kassen på overflødige operationer

Klaus Larsen, kll@dadl.dk

2. mar. 2012
6 min.

Klinikker, der åbner og lukker med skisæsonen, tjener kassen på at akutoperere knæskader uden indikation. Den danske sygesikring får regningen.

Lars Toft, som er medicinsk chef hos SOS International, taler ligefrem om »sæsonklinikker«, som ofte har problemer med det lægeetiske:

»Omkring de alpine skisportssteder findes en stor industri af privatkliniker, som arbejder i den alpine sæson med at behandle turister«, siger han.

Det er hans indtryk, at klinikkerne i nogle tilfælde nærmest »tager patienterne som gidsler«:

»Når vi får anmeldt skadede turister, er de ofte allerede i færd med at forberede operation. Nogle gange er vi faktisk nødt til at sige klart, ,Nej, det vil vi ikke betale for`, når der ikke er indikation for at operere«.

Hos Danske Regioner erklærer man sig tilfreds med SOS' administration af den offentlige rejsesygesikring. På baggrund af Ugeskrift for Lægers oplysninger vil man dog bede selskabet om en redegørelse for de lægelige procedurer.

Træt af at rydde op

For speciallæge Svend-Erik Heiselberg, Aarhus Universitetshospital, ortopædkirurg og erfaren traumatolog, er skisæsonen en tilbagevendende kilde til faglig frustration:

»Jeg er rigtig træt af at skulle rydde op efter nogle andres dårlige arbejde«, siger han.

Lige nu topper skisæsonen, og i de seneste uger har han og kollegerne i Aarhus set adskillige eksempler på operationer, som ikke skulle være foretaget.

»Et eksempel er en kvinde, hvis ben var åbnet fra knæet til anklen, og der var skruet en stor skinne ind, hvor det havde været langt mere hensigtsmæssigt med et marvsøm ind og nogle ganske små snit omkring knæet og ved anklen«, siger Svend-Erik Heiselberg.

Han har en stærk mistanke om, at det i hvert fald på nogle af destinationernes sæsonklinikker er, hvad han kalder »deltidstraumatologer«, der behandler de uheldige skiturister.

Sven Erik Heiselberg nævner eksemplet med en ung mand, som på en af de udenlandske klinikker fik lavet en akut MR-skanning efter et vrid i knæet. Der var tale om en korsbåndsruptur, som, klinikken mente, straks burde opereres. En operation, som på et offentligt dansk sygehus aflønnes med 19.894 DRG-kroner - og som på et dansk privathospitals prisliste tilbydes til 31.500 kroner.

»Og herhjemme koster en MR-skanning et par tusind kroner på en privatklinik« siger Svend-Erik Heiselberg. »På et helt almindeligt røntgenbillede kan man se, om der er et brud eller ikke. Er der ikke et brud, må det være korsbåndet - og så kan man lægge en gips eller lignende og sende patienten hjem«, siger Svend-Erik Heiselberg, som gyser ved tanken om, hvad de mange overflødige undersøgelser og ditto operationer koster den offentlige danske sygesikring. For ikke at tale om udgifterne for de forsikringsselskaber, som må afholde transportudgifterne.

»En noget anden tilgang ...«

Lars Toft fra SOS International ser ikke selve kvaliteten af det operative arbejde som problemet. I de fleste tilfælde drejer det sig om enkle operationer af ledbånd og korsbånd, men problemet er, at skiklinikkerne insisterer på at operere dem akut, her og nu, siger han:

»Og det er der efter vores opfattelse her i Skandinavien ikke indikation for«.

- SOS International er jo ejet af forsikringsselskaber og har kontrakt med den offentlige sygesikring. Det er vel også jeres opgave at holde igen på pengene?

»Det er rigtigt. Men vi skal også se på, hvad der er i patientens bedste interesse. Og hvis der ikke er grund til at udføre operationen, skal den selvfølgelig ikke laves«, siger Lars Toft.

Ugeskriftet har talt med overlægerne Niels Mortensen og Morten Schultz Larsen, Odense Universitetshospital. Begge er ortopædkirurger, og begge oplever overbehandlingen af danske skiturister.

»Jeg ser hovedsageligt frakturer«, siger Morten Schultz Larsen. »Og der har de også en bredere indikation«, end vi har.

»De er meget hurtige til at lave en operation, som vi nok vil hæve øjenbrynene over«, siger han. Morten Schultz Larsen understreger, at kritikken ikke drejer sig om kvaliteten, men om at der opereres på indikationer, som efter dansk målestok er alt for brede.

»Inden for knæ- og ledbåndsskader er de meget hidsige med at operere«, siger overlæge Niels Mortensen om kollegerne ved skisportsdestinationernes privatklinikker.

»De har en noget anden tilgang, end vi har i Norden. De vil meget gerne operere inden for 24 timer, mens vi foretrækker at vente, til der er fred og ro«, siger Niels Mortensen.

»Mit råd til folk, der kommer til skade, er at tage flyveren hjem - så kigger vi på det, stille og roligt«.

Niels Mortensen genkender ikke kritikken af det kirurgiske niveau. »Men vi ser da adskillige, hvor man kan spørge, om de skulle have været opereret«.

»Og som kirurg vil jeg da også mene, at det er mindre heldigt at operere nogen, man bare sender videre og ikke selv kan følge op på, hvis der bliver problemer bagefter«.

»Meget ivrige efter at operere«

SOS International har ansat erfarne speciallæger, alle med godt kendskab til transportmedicin. Flest anæstesiologer, men de fleste specialer er repræsenteret i de skiftende hold på fire læger, der holder snor i de op mod 140-160 daglige sager, der anmeldes, og taler med de behandlende læger i udlandet.

I vagtcentralen hos hovedsædet på Frederiksberg har tidligere overlæge og speciallæge i kirurgi Poul Crone en østrigsk læge i telefonen.



»Det her er en af de privatklinikker, som vi kender særdeles godt for den slags unoder«, siger Poul Crone efter telefonsamtalen. Det drejer sig om en af de mange klinikker, som har åbent nu, mens det er højsæson for knæskader og knoglebrud. Og netop denne klinik er en af dem, de fire vagthavende læger internt kan masser af historier om.

»Denne sag er en af de besværlige. Det er en 67-årig norsk kvinde med læderet forreste korsbånd«, forklarer Poul Crone.

Hun er en af dem, nordiske ortopædkirurger ikke ville drømme om at operere akut, og som Poul Crone helst havde set med en stram knæbandage og på vej til vurdering i hjemlandet »i et flysæde med plads til strakt ben«. Men det er for sent:

»De har allerede opereret hende, før de talte med os«, siger han opgivende. »Og de spurgte hende ikke engang, om hun var forsikret«.

»Der er en hel del klinikker, især i Østrig, som er meget ivrige efter at operere patienterne akut«, siger Poul Crone. »Vi kan ikke bevise, at de spekulerer i det. Men vi undrer os over, at private skiklinikker insisterer på akut operation af skader, som et dansk hospital ville behandle konservativt. I øvrigt er holdningen den samme på de offentlige, østrigske hospitaler, som på de danske. Og det styrker mistanken om, at de kommercielle interesser vejer tungere end de lægefaglige«, siger Poul Crone.

Som administrator af den offentlige rejsesygesikring har SOS ansvaret for at foretage omkostningskontrol og forelægge den for Danske Regioner, der som »arbejdsgive r« kan vurdere, om SOS gør det godt nok.

»Vi synes, at SOS gør det godt. Men nu vil vi nok lige indhente en nærmere redegørelse fra dem om, hvilke procedurer de har for at sikre sig, om de danske læger, som har kontakt med f.eks. de østrigske læger, godkender en operation eller ej«, siger jurist hos Danske Regioner, Birgitte Bidstrup.

Fakta

SOS International er et assistanceselskab, som ejes af de skandinaviske forsikringsselskaber. Selskabet har alarmcentraler i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Det har landekontorer i 26 lande. I Danmark har SOS International indgået aftale med Danske Regioner om at administrere det gule sygesikringskort og yder akut personlig assistance i den akutte fase til danskere på rejse i EU.