Skip to main content

Skildpadden og haren - Når forskningen ikke kan følge med smitten ...

Journalist Anne Absalonsen, anne@uncial.dk

9. maj 2008
5 min.

Ikke mere AIDS. Ikke flere udslukte øjne, døende børn eller håbløs behandling med hvidløg og rødbeder. Heller ikke engang flere gode nyheder om projekter, der virker, om overlevere på ARV, gravide, der ikke smitter deres nyfødte eller nye lovende forsøg med microbicider.

Når man, som jeg, over en periode har beskæftiget sig med AIDS og skrevet flere artikler om pandemien, stod »The Age of the AIDS« 240 minutters udredning af 25 år med den - stadig - uhelbredelige sygdom som et gigantisk bjerg foran mig, og jeg orkede ganske enkelt ikke at skubbe de fire bogstaver foran mig mere.

Netop denne formidlingstræthed er det måske svageste punkt i kampen mod AIDS, og for den sags skyld også mod malaria, TB og andre store dræbere, der primært rammer verdens fattigste. I starten driver indignation både ideudvikling, researchgeist og evnen til at se nye vinkler, afdække hidtil mindre kendte områder, skrive levende og engageret og finde gode, informative kilder, der var været der, har set det. Men selvom tiden ikke slider på indignationen, så suger den langsomt livet ud af ideerne, vinklerne, ja formidlingsdriften.

Det er derfor alle, der seriøst interesserer sig for global sundhed bør se tv-serien »The Age of the AIDS« (2006), for midt i al leden og afsmagen og informationstrætheden, har tv-stationen Frontline skabt det ultimative værk om AIDS, placeret i en medicinsk, socioøkonomisk, etisk, religiøs og global, politisk kontekst. Kort sagt: midt i blandt os.

Renata Simone, der har instrueret og produceret udsendelsen har siden firserne lavet flere, prisbelønnede dokumentar-programmer om AIDS, og også denne har vundet priser. DR2 har netop vist den, og serien kan ses eller genses på nedenstående link, der til fulde udnytter web-mulighederne for link, diskussioner og faktuel bonusviden. Den bygger på utallige interviews med nogle af frontfigurerne, og både Bill Clinton, Bono, Kofi Annan og mange andre fortæller deres del af historien.



Sommeren 1981

Serien starter kronologisk med de første mystiske dødsfald blandt bøsserne i L.A. Flere af de læger, der som de første fik patienter i konsultation, fortæller om den afmagt, de oplevede, når de afmagrede, lilla-plettede mænd opsøgte dem.

At det - i starten - kun var mænd, der havde sex med mænd, der blev smittet, fik indflydelse på, hvor hurtigt, sygdommen blev undersøgt og forsøgt afdækket. Den konservative Reagan-regering afsatte hverken tilstrækkelige forskningsmidler eller støttede op om de første borgerinitiativer, der uddelte kondomer eller kanyler og oplyste om sygdommens smitteveje - den metode, der op til i dag, har vist sig mest effektiv, men også sværest at sluge i mange lande. For med uddeling af kondomer accepterede man, at det monogame, heteroseksuelle parforhold IKKE er den eneste måde, moderne mennesker lever sammen på, men at mænd har sex med mænd og måske også med kvinder, der heller ikke kun holder sig til en partner.

Netop at AIDS overføres seksuelt skulle spille en stor rolle for den måde, de enkelte lande angreb sygdommen på, og eksemplerne fra Uganda og Sydafrika, viser tydeligt, at mens Uganda tidligt knækkede kurven ved at tale åbent om sex, så kom den sydafrikanske regerings benægtelse til at koste millioner af mennesker livet.

Smertelig og lysende

Serien balancerer fint mellem det menneskelige vidnesbyrd og de kolde facts, og især casene er velvalgte. Ugandiske Noerine Kaleeba mistede sin mand, efter han havde fået en blodtransfusion. Hendes tur til Geneve for at besøge Jonathan Mann, daværende leder af WHOs globale AIDS-program er en både smertelig og lysende fortælling, for da det går op for Noerine, at hendes mand, og med ham millioner andre, skal dø, starter hun Afrikas første anti-AIDS-bevægelse.

Jonathan Mann roses ikke kun af Noerine, men også af flere kolleger for, at det netop i hans tid i WHO begyndte at lysne på flere områder. Men på grund af interne magtkampe forlod han jobbet, og hans afdeling, der på det tidspunkt beskæftigede 250 mennesker, blev reduceret til bare fire.

Herfra går turen over alle kontinenter, gennem retssale, hospitalsgange, laboratorier og parlamenter. For AIDS vedkommer alle, også selvom det ikke er alle, der bliver ramt. Skiftet til fattigdomssygdom sker, da den såkaldte triple cocktail kan holde AIDS-patienter i live, men koster det, der svarer til 1/3 af en advokats årsløn. Behandling er for alvor et globalt, politisk anliggende.

Ørkenstøv og farvede gevandter

Skal jeg slå ned på noget, der kunne have været anderledes, er det måske stilen med underlægningsmusik og en forkærlighed for ørkenstøv og farvede gevandter. Samtidig har Renata Simone tydeligvis et ærinde i at skyde efter de konservative regeringer, Reagan, Bush I og Bush II, så det klæder hende, at hun faktisk også retter skytset mod Clinton-regeringen, selvom Bill Clinton er en af de helt store helte.

Men også kirken, lovgivningen, medicinalindustrien og de internationale organisationer under WHO står for skud, hvorimod medierne, der i lange perioder har forholdt sig tavse eller kun dækket pandemien stedmoderligt, går helt fri.

For det billede, der de senere år har præget de vestlige medier beskriver i høj grad partnerskaber, de store fonde, kändisser og modedesignere, der støtter kampen - og det er rigtig fint. De glemmer bare at fortælle, at midlerne fra for eksempel Global Fund, der holder tusindvis af AIDS-patienter i live, ikke er ubegrænsede og faktisk udløber i 2008.

Mine indvendinger er dog meget begrænsede, for serien fungerer rigtig godt - se den her:

http://www.pbs.org/wgbh/pages/frontline/aids/view/

Korte nyheder

Ny forbedret malaria-medicin

Ved at kombinere artesunat (AS) og meflokin (MQ) i én samlet dosering forbedrer ASMQ malaria-behandlingen af både børn og voksne væsentligt. Færre og billigere piller, der holder sig godt i varme klimaer samt dosseringer tilpasset børn er nogle af fordelene.

http://msf.dk/t2w_625.asp?id=5953

Positive Vibes

IBIS inviterer sammen med Danida til konference om hiv/aids, der blandt andet omhandler programmet Positive Vibes i Namibia. Det foregår mandag d. 19. maj i Eigtveds Pakhus. Læs mere om arrangementer, workshops og den fællesdag, IBIS afholder for NGO'er og forskere torsdag den 22. maj.

Læs mere her: http://www.ibis.dk/mforum/arr.php?mode=read&id=510