Skridt på vej mod verdensklasse i sundhedsvæsenet

Mere kontrol over medicinudgifterne, den elektroniske patientjournal, klager over læger og akutbetjeningen var noget af det, der fyldte mest i den afgående formands beretning.

Alt sammen som skridt på vejen til »et sundhedsvæsen i verdensklasse«, hvor målet skal være at tilbyde patienterne behandling af høj kvalitet til alle og det vel at mærke en ensartet høj kvalitet hvad enten der er tale om forebyggelse, før- under- og efter behandlingen er gennemført.

Af positive tiltag hev Jesper Poulsen blandt andet den personlige elektroniske medicinprofil, herunder interaktionsdatabasen, frem samt rekommendationslister, for ikke at tale om et nyt tilskudssystem, så priserne bliver fastsat på basis af prisen på det billigste synonyme lægemiddel i tilskudsgruppen.

Tiltag som har betydet, at godt nok stiger udgifterne til medicin, men i den seneste tid knap så meget som tidligere.

»Vi har i Lægeforeningen altid været i tvivl om, hvorvidt den stadige vækst i udgifterne til medicin var et udtryk for en velovervejet og rigtig prioritering. Med andre ord om det lige var hér, den vækst, der var plads til i sektoren, skulle udmøntes«, sagde formanden i det, der efter seks år som formand for Lægeforeningen blev hans sidste beretning.

Ud med den grønne

På sigt skal lægerne sige farvel til både »den lille« og »den store« grønne bog om medicin. Lægeforeningen og medicinalindustrien er gået sammen i et fælles selskab, Infomatum A/S, hvor målet er uafhængig information, sagde Jesper Poulsen. Fra datagrundlaget skal informationen stilles til rådighed i alle de formater, som nogen måtte have brug for, herunder en kittelbog, som vil ligne den, læger i dag kender som den lille grønne.

»Hensynet til uafhængigheden i lægemiddelinformationen har nødvendiggjort en række krumspring, herun-der et fagligt forretningsudvalg, en redaktionsgruppe, en række aftaler, der garanterer uafhængigheden, og endelig en styregruppe med ministeriet for bordenden som garant for, at parterne - Lægeforeningen og Lægemiddelindustriforeningen - lever op til det aftalte.

G-EPJ

Det virker. I hvert fald i USA. Mens det umiddelbart ser bekymrende ud herhjemme.

Sådan lød den korte version af den elektroniske patientjournal og de første afprøvninger af de nationale standarder, som læger har kritiseret.

»Vigtigheden af, at G-EPJ kommer til at fungere, kan næsten ikke overdrives, og vi ser derfor frem til, at samarbejdet mellem lægerne og Sundhedsstyrelsen ender i brugbare standarder«, sagde Jesper Poulsen og fortsatte:

»Det skal være let at bruge, og det skal opleves som en fordel, ikke en hæmsko«.

Del ud af viden

Oplysninger, som er relevante, når en patient skal undersøges og behandles, skal være tilgængelige for personalet og for patienterne. Underforstået: sådan er det ikke i dag, og derfor bør love og regler indrettes, så de oplysninger bliver tilgængelige.

Sådan lyder en af anbefalingerne i en rapport fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed, hvor Lægeforeningen er medlem. Selskabet anbefaler, at samtykke til videregivelse af oplysninger bør kunne gives generelt og tidsubegrænset.

»Den læge eller sygeplejerske, der indhenter oplysningerne, bør kunne træffe beslutningen om videregivelse. Sondringerne mellem helbredsoplysninger og andre fortrolige oplysninger, og et aktuelt behandlingsforløb eller ej, bør ophæves«, sagde Jesper Poulsen, og fortsatte:

»Sundhedsreformen indfører ændrede regler for videregivelse af udskrivningsbreve fra sygehus til alment praktiserende læge. Det kan ske uden samtykke fra patienten, med mindre patienten frabeder sig det. Det er en klar forbedring, men princippet bør også gælde for alle andre læger, der henviser patienter, for eksempel vagtlæger, praktiserende speciallæger og ambulancelæger, ellers mangler deres brikker til den fulde sygehistorie«.

Men Jesper Poulsen mener, at lovpakken til sundhedsreformen stopper halvvejs:

»Den bedste idé var måske at få nedsat et udvalg eller en kommission, der hurtigt kunne se på hele det komplekse område om vidensdeling, samtykkebestemmelser og databeskyttelse i forhold til det stigende behov for udveksling, der følger af teknologien, kommunernes nye opgaver og en modernisering af bestemmelserne generelt«.

Gabestokken

Også det af lægerne meget kritiserede forslag fra regeringen om at offentliggøre afgørelserne fra Patientklagenævnet på Internettet, fik et par ord med på vejen.

Jesper Poulsen foreslog endnu en gang politikerne at ændre klagesystemet og beklagede, at forslaget ikke var kommet så meget inden for i varmen, at regeringen havde taget det med i sin lovpakke.

Det var forslaget om offentliggørelse heller ikke.

»Til gengæld vil ministeren forsøge at definere en bagatelgrænse for, hvad der bliver offentliggjort. Nu venter vi spændt på at se, hvordan han konkret vil udmønte det. Vi medgiver, at der kan være læger, som det er nødvendigt at advare imod. Men spørgsmålet er, om man kan have offentligt autoriserede sundhedspersoner, som man finder det nødvendigt at advare mod brugen af, uden at de dermed bliver en sag for tilsynet, og at der derfor kan være tale om begrænsning i deres autorisation«, sagde Jesper Poulsen, som også mente, at en sådan åbenhed vil være et stort tilbageskridt med hensyn til processen med at få en lærende kultur i sundhedssektoren, i stedet for en straffende.

Som et eksempel på, hvordan sundhedssektoren er ved at få en lærende kultur, nævnte formanden det cirka et år gamle indrapporteringssystem for utilsigtede hændelser.

Jesper Poulsen høstede bifald for at kommentere en sag fra Frederikshavn, hvor en yngre læge ved hjælp af en hjertestopknap blev kaldt til en fødsel på en jordemoderledet fødselsklinik, der ligger i umiddelbar forlængelse af sygehuset. Jesper Poulsen sagde i beretningen, at godt nok havde embedslægen - Sundhedsstyrelsens lokale repræsentant - sagt god for forholdene, men formanden mente i overensstemmelse med de yngre lægers repræsentanter i det nordjyske, at forholdene var kritisable, blandt andet fordi han ikke mente, de fulgte styrelsens anbefaling om en nærhed til speciallæger, og at jordemoderen ved at bruge hjertestopknappen havde sat en yngre læge i en håbløs situation.

»Det er ikke anstændigt over for vores kolleger, og det er ikke anstændigt over for de kvinder, der vælger at føde der. Det er langt fra verdensklasse«, sagde Jesper Poulsen.

Strukturreformen

Det kommende lokale selvstyre blev også nævnt i beretningen.

»Som det ser ud nu, fastholder regeringen en finansieringsmodel, som vi har svært ved at se logikken i, og som åbenbart er rent politiske bestemt. Vi ser en risiko for, at den kommunale medfinansiering kan vise sig at indebære en uimodståelig fristelse for nogle kommuner til at forsøge at løse opgaver lokalt, selv om de rettelig burde løses regionalt«, sagde Jesper Poulsen.

Reformen af den kommunale og regionale struktur har også betydet, at Lægeforeningen har valgt at se på akutområdet. Foreningen mener, at det klart kan forbedr es. Målet bør være, at patienterne får én primær indgang: egen læge og lægevagt, suppleret med alarmcentral 112 til akutte, livstruende tilfælde. De åbne skadestuer bør erstattes af akutmodtagelser, der udelukkende modtager visiterede patienter og 112-patienter.

Ændringer i det ydre miljø betyder også forandringer i det indre miljø - nærmere betegnet Lægeforeningen selv. Hovedbestyrelsen har foreslået, at de nuværende lægekredsforeninger i en overgangsperiode på to år sammenlægges til fem regionale lægeforeninger med bestyrelser udpeget af delforeningerne lokalt og med lokalt valgte formænd.

Herefter omtalte han foreningens store Internetsatsning, Læger.dk, der vil samle alle lægers sider i én portal og skabe »en personaliseret Internetportal for den samlede danske lægestand«.

Jesper Poulsen sluttede af med at pointere vigtigheden af en økonomisk konsolidering. Så sluttede han af med at takke Lægeforeningens ansatte for en formidabel indsats og for at hans kolleger havde valgt ham til at stå i deres front i seks år.

Inden formanden sluttede sin beretning af med at takke for at have været formand i seks år.