Skip to main content

Skrøbelig kommunikationskæde øger risikoen for globale pandemier

Journalist Anne Absalonsen, anne@uncial.dk

10. sep. 2007
5 min.

Mere end nogensinde før er trusler mod den enkeltes sundhed blevet et globalt anliggende. For ifølge den nyligt udkomne World Health Report, WHO's årlige rapport om verdenssundhedens tilstand, spreder smitsomme sygdomme sig hurtigere end nogensinde før, og der bliver flere og flere af dem. Og sygdomme bruger som bekendt hverken pas eller indrejsetilladelser.

De seneste 30 år er mindst 39 nye patogener blevet identificeret, herunder hiv, Ebola, Marburg og SARS. Hiv/aids alene dræber hvert år tre millioner mennesker, og selv i rimeligt velfungerende lande som Sydafrika er smittespredningen i nogle områder helt ude af kontrol.

Side om side med de sidste tilkomne lever de store gamle dræbere i bedste velgående, og selvom influenza, malaria og tb lige nu er under kontrol og en forholdsvis lille trussel mod folkesundheden i den vestlige verden, dør hvert år yderligere tre millioner i den tredje verden, alene af malaria og tb.

Ringe sundhedssystemer og globaliserede fødevarer

Alene de seneste fem år har både nye og gamle sygdomme udløst 1.100 epidemier, og der er intet det tyder på, at den udvikling er ved at vende. Tværtimod.

Dårligt udbyggede sundhedssystemer og infrastruktur, mangelfuld eller ingen diagnosticering og manglende behandling af patienter i udviklingslandene fører til resistens, som også truer med at bringe sygdomme, der ellers var udryddet, tilbage på vestlige hospitalsgange. Globalisering af fødevareindustrien og muterede sygdomme fra dyr, som kogalskab, fugleinfluenza eller SARS er yderligere trusler mod verdenssundheden, uanset hvor man bor.

Aldrig har så mange mennesker flyttet sig så hurtigt og også ofte, og blandt andet to milliarder årlige flypassagerer er stærkt medvirkende til, at et upåag-tet udbrud i fjern del af verden rask væk kan være en trussel mod den internationale sundhed. Alt sammen ifølge WHO's årlige hovedrapport.

WHO anbefaler

For at dæmme op for dette uoverskuelige, globale og bogstaveligt talt livsfarlige problem anbefaler WHO øget overvågning, indberetning, networking og vidensdeling. Besnærende buzz-words men ikke altid så ligetil i fattige lande.

»Jeg er absolut enig med WHO's anbefalinger, men fra mit arbejde i felten i nogle af verdens mest underprioriterede sundhedssystemer ved jeg, at indrapporteringskæden er sårbar og kan knække. Det er næsten altid et udslag af manglende resurser, økonomiske eller menneskelige, når udbrud og epidemier ikke bliver rapporteret til myndighederne, og der sker masser af alvorlige udbrud, der aldrig bliver opdaget«, siger Armand Sprecher, læge og master i folkesundhed, i telefonen fra Læger uden Grænsers (MSF) operationelle center i Bruxelles.

MSF er ligesom Røde Kors og andre humanitære organisationer tætte samarbejdspartnere med WHO i netværket GOARN (Global outbreak alert and response network), der holder øje med udbrud af smitsomme sygdomme.

»Overvågning og indrapportering af smitsomme sygdomme i den tredje verden kræver, at folk er klar over, hvad de fejler, og finder vej til et hospital eller en klinik. Derudover skal sundhedspersonalet være trænet til at diagnosticere patienterne samt føre og gemme journaler. Og et af de store problemer er at skaffe uddannede og kvalificerede sundhedsmedarbejdere, der kan varetage opgaverne med sikkerhed og kontinuitet - også de administrative«, siger Armand Sprecher og peger samtidig på, at det ikke kun er i bushen, at kommunikationskæden er i fare for at knække men også i transmissionen:

»Netværket består i den ene ende af specialister med topmoderne globalt kommunikationsudstyr og i den anden ende af folk, måske uden computer og med begrænset adgang til en ustabil satellittelefon. Det er også en udfordring at sikre, at de indsamlede data bliver forståelige og kompatible for alle parter. Ellers er vidensdelingen jo spildt«.

Men at stable et velfungerende sundhedssystem på benene er en stor opgave - og et globalt ansvar:

»Vi må både gøre mere og gøre det bedre med hensyn til uddannelse og information, så vigtig viden netop kommer rundt i hele det globale netværk, som GOARN er en del af. Det er det lange seje træk, det handler om, og det kræver en konstant og sikker tilførsel af midler, for at der bliver skabt en velfungerende infrastruktur, og det lokale sundhedspersonale får de uddannelser, der skal til, og deres lønninger bliver betalt«, slutter Armand Sprecher.

Modvillig vidensdeling

Det er ikke kun teknologiske mangler, som hindrer vidensdeling fra fattige lande. Ved udbrud af fugleinfluenza i Kina og Indonesien for et par år siden, stødte WHO således ind i en mur af uvilje fra myndigheder, der nægtede at dele virusprøver med forskerne i Geneve. Sidstnævnte forsøgte at indsamle viden om spredning og udvikling med henblik på at skabe et beredskab i tilfælde af en global pandemi. De kinesiske og indonesiske myndigheder frygtede for deres del at gå glip af fortjenesten og æren ved selv at udvikle en vaccine.

I forbindelse med SARS udbruddet i 2003 tøvede de kinesiske myndigheder også med at offentliggøre deres viden om sygdommens første ofre i Hongkong, så da kinesiske rejsende bragte smitten med sig på et fly til Toronto, kom den manglende vidensdeling til at koste dyrt. Det canadiske sundhedspersonale anede ikke, hvad de var oppe i mod; omkring 300 mennesker blev smittet; 39 døde.

En mere sikker fremtid

The world health report 2007 - A safer future: global public health security in the 21st century anbefaler blandt andet, at alle medlemslande fuldt ud implementerer International Health Regultions (IHR), der blev formuleret i 2005.

Læs hele rapporten her: www.who.int/whr/2007/en/index.html

Læs mere om IHR her: www.who.int/csr/ihr/en/

GOARN

Det WHO-financierede netværk har siden 2000 indsamlet data om smitsomme sygdomme og udgiver jævnligt advarsler om udbrud på baggrund af indberetninger fra WHO's medlemslande og fra en række organisationer i og uden for de forenende nationer, herunder UNICEF, UNHCR og Røde Kors, samt en række internationale ngo'er som MSF, IRC, Merlin og Epicentre.

Læs mere om GOARN her: www.who.int/csr/outbreaknetwork/en/