Skip to main content

Slaget om Europas sundhed er ikke overstået endnu

Journalist Thomas Lauritzen, Bruxelles

2. nov. 2005
7 min.

Borgernes sundhed forbliver en opgave, som EU kan løfte i fællesskab med de nationale regeringer og myndigheder. Det var den mest konkrete af de gode nyheder, som de europæiske lægeforeninger kunne konstatere, da konventet om unionens fremtid var samlet i begyndelsen af februar.

En særlig arbejdsgruppe om social- og sundhedspolitik afleverede en rapport til Det Europæiske Konvent, som oven i købet anbefaler en mindre styrkelse af EU's beføjelser på sundhedsområdet. Der var bred tilslutning i gruppen til, at unionen skal have mulighed for fælles aktion i bekæmpelsen af grænseoverskridende epidemier og som forsvar mod terrorangreb med biologiske våben.

Medlemmerne af arbejdsgruppen mener også, at et højt niveau af folkesundhed bør nævnes allerede i indledningen af den kommende forfatningstraktat, så det står klart, at borgernes sundhed er et grundlæggende mål for unionen på linje med for eksempel fuld beskæftigelse, social retfærdighed og ligestilling.

Men konventets samling demonstrerede samtidig, at slaget om sundheden ikke er overstået endnu. Ved samme lejlighed præsenterede konventets formand, Valéry Giscard d'Estaing, nemlig nyt konkret udkast til indholdet i de første 16 artikler i forfatningen. Papiret afspejler, at EU-landenes regeringer stadig er bange for at give unionen for stor indflydelse, af frygt for indblanding i deres nationale sundhedspolitik.

Ganske vist placerer det nye udkast tydeligt den offentlige sundhed som et område, hvor der er delt kompetence mellem EU og medlemslandene, hvilket er en styrkelse i forhold til Giscard d'Estaings første skitse præsenteret i november sidste år. Men til gengæld er sundheden bemærkelsesværdigt fraværende i forfatningens artikel 3, som definerer unionens grundlæggende målsætninger.

Det kan skyldes, at konventets præsidium ikke har nået at tage hensyn til arbejdsgruppens anbefalinger, og derfor er det muligt, at sundheden kommer med i målsætningerne i et senere udkast. Men det er ikke sikkert.

»Arbejdsgruppens resultater tyder på, at der ikke bliver så voldsomme tilbageskridt for det europæiske samarbejde om sundhed, som vi havde frygtet. Men det er meget vigtigt, hvor sundheden bliver placeret i forfatningsteksten, og det står ikke klart endnu«, siger Lægeforeningens formand, Jesper Poulsen.

Døren til fremtiden blafrer

De 105 parlamentarikere, regeringsrepræsentanter og embedsmænd i konventet har ikke nogen indflydelse på, hvad EU kan gøre på sundhedsområdet her og nu. Men konventets forslag må forventes at få afgørende betydning for den forfatningstraktat, som medlemslandenes regeringer skal forhandle på plads til næste år.

I de seneste måneder er det blevet stadig mere sandsynligt, at den næste traktat skal erstatte de forskellige traktater, som i dag udgør retsgrundlaget for alle beslutninger i EU. Det betyder, at forfatningstraktaten bliver en slags »grundlov« for unionens videre arbejde.

»Det, vi gør her, er at åbne døre for dem, der vil bruge dem. Det er ikke os, der beslutter hvem, der gør hvad«, siger for eksempel den ene af konventets to næstformænd, Belgiens tidligere regeringsleder Jean-Luc Dehaene.

Men det betyder samtidig, at konventet også kan lukke døre, som kan blive meget vanskelige at åbne igen, hvis EU om nogle år ønsker at drive samarbejdet videre inden for sundhed eller andre områder. Derfor skabte det store bekymringer blandt de europæiske organisationer i sektoren, da Valéry Giscard d'Estaings første udkast sidste år lagde op til at flytte folkesundheden ud af den del af samarbejdet, hvor der er delt kompetence mellem EU og medlemslandene. I stedet stod sundheden nævnt i en kategori, hvor EU kan støtte medlemslandenes aktiviteter, men uden kompetence til selv at lovgive.

Dette alvorlige tilbageskridt, som også Europa-Kommissionen protesterede imod, ser nu ud til at være afværget. Men der mangler stadig en klar definition af folkesundheden som et fælles mål, og derfor er Lægeforeningen forsigtig med optimismen.

»Efter det første chok, hvor de fjernede folkesundheden som en fælles kompetence, så er vi stadig lidt hudløse. Der er frygteligt meget opmærksomhed om topledelsen i fremtidens EU, men man må ikke glemme, at der sker mange andre vigtige ting i det konvent, ikke mindst på sundhedsområdet«, siger Jesper Poulsen.

Sygdom kender ingen grænser

For at holde døren til et større samarbejde om sundhed åben - eller i det mindste på klem - har de europæiske organisationer på sundhedsområdet, organiseret i EU Health Policy Forum, kastet sig aktivt ind i debatten for at få indflydelse på konventets arbejde. Én af dem er lægernes europæiske sammenslutning, CPME, hvor generalsekretær Lisette Tiddens-Engwirda siger:

»Der er gode tegn på fremskridt lige nu, men vi kan stadig ikke være sikre. Det er meget vigtigt, at folkesundheden bliver nævnt som en grundlæggende målsætning i forfatningen. Sygdom kender ingen grænser, og når man spørger borgere over hele Europa, hvad der er vigtigst i deres liv, så nævner de altid sundhed. Hvordan vil politikerne så forklare borgerne, at sundheden bliver glemt i EU's forfatning?«.

Lisette Tiddens-Engwirda ved godt, hvorfor nogle landes regeringer er skeptiske.

»Regeringerne er bange for ikke at kunne styre udgifterne til deres social- og sundhedssystemer, hvis EU får for meget indflydelse. Det er forståeligt nok. Men der er ingen, der forestiller sig et forenet europæisk sundhedssystem styret fra Bruxelles. Man kan styrke samarbejdet på mange andre måder uden at true medlemslandenes ret til selvbestemmelse«, siger hun.

Især når det gælder den forebyggende indsats for sundheden mener CPME, at EU-landene burde arbejde tættere sammen - for eksempel i indsatsen mod tobaksrygning.

Lægeforeningens formand nævner også koordinering af uddannelser for sundhedspersonale, standardisering af lægemidler og fri bevægelighed for både læger og patienter som vigtige områder, hvor EU burde have et bedre retsgrundlag.

»Det er da udmærket, hvis der for eksempel kommer mere samarbejde om bekæmpelse af epidemier og biologisk terrorisme. Men det er ikke noget tigerspring. Det er meget vigtigere at arbejde sammen om en generel kvalitetsforbedring i sundhedssystemerne. Der er behov for en forbedring af patienternes sikkerhed og rettigheder«, siger Jesper Poulsen.

Uklarhed for patienter

Lægernes organisationer kritiserer grundlæggende, at patienters ret til behandling på tværs af unionens grænser i dag ofte afhænger af reglerne om det indre marked, som ikke tager sundhedsmæssige hensyn.

EF-Domstolen i Luxembourg har ved flere lejligheder slået fast, at sundhedsydelser kan betragtes på lige fod med alle andre tjeneste-ydelser. I flere forskellige sager har domstolen givet patienter ret i, at de kan få deres nationale sygesikring til at dække behandling i et andet EU-land.

Men dommene kan tolkes forskelligt, og de giver hverken patienter eller læger noget klar t grundlag for at vurdere, hvornår en borger har ret til at søge behandling i et andet land. Det problem har Europa-Kommissionen også gjort opmærksom på. Kommissærerne advarer samtidig om, at fremtidens samarbejde om offentlig sundhed risikerer at køre helt fast, hvis ikke kravet om enstemmighed i sundhedsspørgsmål bliver droppet.

»Hvis enhver ændring på dette område fortsat skal kræve total enighed, også i et EU med 25 medlemslande, så går processen reelt i stå«, siger Andrew Fielding, talsmand for kommissionen i social- og sundhedsspørgsmål.

Lyspunkt i sigte

»Konventet vil næppe kunne blive enige om nogen særlig store ændringer i forhold til de nuværende traktater, når det gælder sundhed. Ingen ønsker at så tvivl om, at det især er et nationalt område, og at det skal blive ved med at være det«, siger Nikolaus Meyer-Landrut, talsmand for Det Europæiske Konvents formand, Valéry Giscard d'Estaing.

Det samme siger socialdemokraten Helle Thorning-Schmidt, der er en af de fire danskere, som sad i konventets arbejdsgruppe om social- og sundhedsforhold.

»Lægerne har helt ret i, at der mangler klarhed om patienternes ret til behandling i andre medlems-lande. Det er uholdbart, at domstolen skal styre området på basis af regler, der ikke har en pind med sundhed at gøre«, siger hun.

»Men det er svært at få øje på, hvad vi kan gøre ved det i konventet. Jeg tror, at regeringerne frem for alt vil holde fast i, at de skal kunne styre deres egne sundhedsudgifter. Hvis de åbner for fri behandling på tværs af grænserne, så bliver det umuligt at styre«, siger Thorning-Schmidt.

Alligevel er der et lyspunkt i sigte. I begyndelsen af december tog ministre fra de 15 EU-lande en beslutning, som tyder på, at der er mulighed for fremskridt selv inden for de nuværende regler.

I en fælles erklæring, som især vakte stor opsigt i det skeptiske Storbritannien, slår ministerrådet fast, at borgere ikke alene har mulighed, men også ret til at søge behandling hvor som helst i unionen.

Hidtil kunne patienter også søge om behandling i et andet EU-land, men det var udelukkende op til deres eget lands nationale myndigheder at godkende eller afslå ansøgningen.