Skip to main content

Jørgen SchiønningAarhus Universitetsforlag
168 sider.
Pris 168 kr.
ISBN 978 87 7934 306 1

I »Slangetæmmeren« fortæller Jørgen Schiønning, hvordan han for alvor begyndte at tæmme slanger som 40-årig. En af de slanger, Jørgen Schiønning har måttet se i øjnene, tilhører den respirator, der overtog hans vejrtrækning omkring to år, efter at han mærkede de første tegn på amyotrofisk lateral sklerose, ALS. Men der har været andre slanger at kæmpe med: at få en alvorlig diagnose, at leve som en ændret person med nyt ansvar, at blive stigmatiseret som respiratorbunden kørestolsbruger. I Jørgen Schiønnings terminologi kan slangerne nok være farlige, men kampen mod dem kan også give styrke. Og Jørgen Schiønnings budskab er netop, at man gennem sygdom og anstrengelserne for at sætte sig ud over de almindelige normer kan få øjnene op for nye værdier og blive et mere tilfreds menneske.

Jørgen Schiønning har valgt at blande situationsbeskrivelser og mere analytiske kommentarer. Fortællestilen er levende med personligt vid og fint blik for detaljer såsom absurditeten i at komme solbrændt hjem fra ferie og meddele, at man er dødssyg, eller hvordan det er at skulle tage stilling til, hvornår man ønsker at afslutte den respiratorbehandling, som endnu ikke er påbegyndt. Der er således gode muligheder for som læser selv at uddrage de vigtige budskaber, og de fortællende passager kunne derfor sagtens have båret mere af bogen på bekostning af nogle af analyserne. Ligesom stilen er episoderne blevet blandet på tværs af enhver kronologi, og nogle steder bliver det svært at placere situationerne i forhold til for eksempel diagnosetidspunkt. Det går desværre ud over muligheden for at følge hovedtemaet, den fremadskridende erkendelse.

Det fornægter sig ikke, at Jørgen Schiønning er læge og - det ligner skæbnens ironi - neuropatolog. Hans verdensbillede, sygdomsbeskrivelse og undertiden skrivestil er udpræget rationel. Lægfolk bliver hjulpet af et alment forståeligt sprog, mens der for fagfolk kommer en ekstra dimension i form af beskrivelsen af, hvordan læger reagerer, når de bliver ramt af sygdom.

Det fremgår af forordet, men også af hele bogens tone, at Jørgen Schiønning har skrevet dette vidnesbyrd om livet med kronisk sygdom som en støtte til andre i samme situation. Den raske kan gyse over Jørgen Schiønnings liv og fascineres af den eftertænksomhed, han lægger for dagen, men om bogens formål er opfyldt, kan kun målgruppen svare på. Dog må enhver, der i sit private eller professionelle liv møder syge og handicappede, kunne lære noget om, hvordan det er at være den, der tæmmer slangerne.