Slusen åbnet for udenlandske læger

Det er kun godt et år siden, at det blev klart for Lægeforeningen, hvilket potentiale der var for det danske sundhedsvæsen i læger fra lande uden for EU. I dag foreligger der en handlingsplan fra Sundhedsministeriet, og der er flere steder etableret følordninger samtidig med, at rigoristiske krav om sprogprøver er lempet. De tre uddannelsesregioner er i fuld gang med at vurdere og klarlægge de udenlandske lægers kvalifikationer. Der er grund til at glæde sig over, at vi nu har et »Danmarksprojekt« som pendant til de meget vellykkede svenske projekter, som vi efterlyste på denne plads i oktober 2001.

I forbindelse med regionernes arbejde får de udenlandske læger tilbudt relevant sprogundervisning og en grundig introduktion til det danske sundhedsvæsen i bredeste forstand, præcis på den måde som Lægeforeningen har påpeget det seneste år. Og kommunerne er nu tilsyneladende villige til at finansiere den relevante undervisning, der skal skabe basis for at komme til at arbejde som læge i Danmark. Men der er fortsat et meget stort behov for oplysning til og omkring lægerne fra tredjelande. Det blev meget klart i forbindelse med det informationsmøde, som Lægeforeningen holdt denne torsdag. Der var så stor interesse for mødet, at det var nødvendigt at flytte fra Domus til auditoriet på Frederiksberg Hospital. Lægekredsforeninger rundt i landet har taget opgaven op. Der foregår et hav af lokale initiativer med informationsmøder, konkret rådgivning, kollegialt samvær, planlægning af praktikforløb og meget andet.

Det er små to år siden, at det blev klart, at det gennemregulerede Danmark havde skabt nærmest kafkaske tilstande for en flygtningegruppe, samtidig med, at man spildte en vigtig ressource for samfundet. Den særlige danske administrative deling, hvor det er kommunernes opgave at tage sig af flygtninge, amterne, der ejer sygehusene, og regeringen, der afstikker de overordnede retningslinjer og love, holdt disse mennesker i sluser, hvor der ikke var nogen hjælp til at komme fra det ene niveau til det næste. På det tidspunkt havde man allerede tabt den højtuddannede arbejdskraft blandt den store gruppe flygtninge fra Balkan. Ingeniører, læger og andre akademikergrupper var i ufaglært arbejde. Nu stod flygtningene fra Saddam Husseins og Talebanernes styre for tur.

Mest forbløffende var, at ingen havde overblik over, hvem der var i landet. Men det blev klart, hvilken ressource der var tale om, da Lægeforeningens undersøgelse i foråret 2001 viste, at der var mindst 200 tredjelandslæger i Danmark, der ikke arbejdede som læger. I dag mener nogle, at tallet formentlig er 250-300. Det svarer til næsten halvdelen af den registrerede lægemangel i Danmark. Ikke at disse læger kan løse problemet med manglende læger overnight, men med de aktiviteter, der nu er etableret, er der udsigt til, at de gradvist over nogle år kan være med til at løse problemet, samtidig med, at de selv bliver godt integreret i det danske samfund.

Rammen for denne indsats er handlingsplanen fra sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen, der bl.a. opstiller klare mål for, hvordan integrationen af tredjelandslægerne skal foregå. Ikke mindst indeholder den præcise servicemål i forbindelse med autorisationsansøgning m.v., så resultaterne af arbejdet i uddannelsesregionerne er sikret en hurtig sagsbehandling. Lægeforeningen glæder sig over, at det er lykkedes at komme så langt og byder de udenlandske læger velkommen som kolleger i det danske sundhedsvæsen.