Skip to main content

Slut med it-bøvl og uoverskuelige patientjournaler i Region Hovedstaden

Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

2. apr. 2012
6 min.

R egion Hovedstaden har store problemer med uoverskuelige elektroniske patientjournaler.

Læger opfinder derfor forskellige papirskemaer, da de mangler et samlet overblik over helt centrale oplysninger som ordination, patientens aktuelle tilstand og prøvesvar.

Dertil kommer massive it-problemer, hvor systemerne taler dårligt sammen, der opleves som usammenhængende og hvor diverse logon koster vital lægetid.

Det afslører et internt, endnu ikke offentliggjort notat fra Region Hovedstaden, som Ugeskriftet er i besiddelse af.

Notatet kommer blandt andet som en direkte konsekvens af efterårets »dokumentationssag«, hvor mere end hver tiende hospitalsansatte læge i Region Hovedstaden underskrev et protestbrev mod en tiltagende registreringsmængde.

Regionen har dog fundet ud af, at det ikke udelukkende er registreringerne, der er problemet, men også de alt for dårligt fungerende it-systemer, fortolkning af dokumentationskrav samt dobbeltdokumentation.

I dag udgøres regionens EPJ af de fire-fem it-systemer, der skulle samkøres ved regionsdannelsen.

»Underskriverne havde ret i, at der er flere ting, der ikke fungerer. Og der er ingen tvivl om, at det er møgfrustrerende at få stillet redskaber til rådighed, der ikke er gode nok. Og det er de ikke. Det er et væsentligt problem, og det erkender jeg fuldt ud«, siger regionsdirektør Helle Ulrichsen.

Både problemerne med dårligt fungerende it, dokumentationskrav og dobbeltdokumentation skal løses. Men på forskellig vis.

»Vi har virkelig mange problemer med it. Det har været svært at finde penge, når vi skulle ud i besparelser, men det gør vi nu. Vi afsætter allerede i år 176 mio. kr. til at forbedre driftsstabiliteten. Derfor kan jeg love, at når året er omme, så går det bedre. Jeg kan ikke love, at alle problemer er væk, men en hel del er«, siger hun.

Gamle systemer bliver skrottet

Først og fremmest lover regionsdirektøren, at der er indført single logon på alle afdelinger på hospitaler i hele regionen, da det er »brandirriterende at bruge al den tid, som lægerne gør i dag, på at få lov til at arbejde«.

Dernæst skal de mere tekniske problemer løses, blandt andet modernisering af netværket, og omkring hver fjerde pc vil blive udskiftet i løbet af 2012. I de efterfølgende år fortsætter investeringerne i at modernisere infrastrukturen.

»Tingene går simpelthen for langsomt i dag, læger sidder og venter unødigt,« siger Helle Ulrichsen.

Den manglende sammenhæng og overblik over patientjournalen, som lægerne efterspørger, vil blive løst gennem en kæmpeinvestering i 2014 i en helt ny it-sundhedsplatform; en velfungerende elektronisk patientjournal.

»Journalen er i dag uoverskuelig for læger og sygeplejersker. Derfor skrotter vi de centrale EPJ-systemer og køber nyt. Noget, der hænger og taler sammen. Selvom det er dyrt, er det i det lange løb en virkelig god investering, da medarbejdernes tid kan bruges langt bedre. En moderne it-sundhedsplatform vil gøre det meget lettere for lægen og sygeplejersken både at få overblik over patientens journal, men også at dokumentere i den«, siger Helle Ulrichsen.

Helle Ulrichsen understreger, at der skal være klinikere med i processen, når nye systemer skal udvælges.

Det glæder formand for Overlægeforeningen Anja Mitchell, der selv arbejder på Herlev Hospital:

»Et fremtidssikret it-system kræver, at klinikerne involveres i udvælgelsen og brugertestningen. Men det skal altså ikke kun være særligt it-mindede klinikere, men også den almindelige læge der skal bruge værktøjet og har indsigt i, hvordan det kan understøtte ham i den kliniske proces,« siger hun.

Regionen vil ganske snart sende ønsket om en ny sundhedsplatform i EU-udbud.

Simon Serbian, formand Yngre Læger i Region Hovedstaden, er helt enig med Helle Ulrichsen i notatets konklusioner.

»Det er rigtig fornuftigt at gøre noget ved de store it-problemer. Ventetiderne driver os til vanvid, så når vi har så lidt tid med direkte patientkontakt, er det, fordi vi sidder og venter. Jeg ser også frem til et nyt system, så vi er fri for en masse forskellige programmer, der måske i sig selv er gode nok, men som ikke taler sammen. En udskiftning, er det eneste rigtige skridt«, siger han.

Dobbeltdokumentation

Ifølge det interne notat fra regionen forekommer der en massiv dobbeltdokumentation: at flere dokumenterer samme information forskellige steder i patientjournalen.

»Det er noget juks. Dels risikerer man, at der rent faktisk står noget forskelligt, dels spilder vi hinandens tid. Det er uhensigtsmæssigt og noget, vi vil arbejde med. Allerede nu. Også før vi får den nye sundhedsplatform. Vi vil nu se på, hvem der skal dokumentere hvad og hvor«, siger Helle Ulrichsen og fortsætter:

»Det var en aha-oplevelse for mig, at notatet viser, at journalen ikke længere er særlig overskuelig. Når vores nye platform kommer på plads om få år, så må og vil det frigive mere klinisk tid«.

Ligeledes påpeger regionsdirektøren, hvilket også notatet viser, at læger primært læser, hvad læger skriver. Ikke sygeplejersker. Og omvendt.

»Det nytter ikke, at man ikke læser hinandens notater. Det skal vi være enormt opmærksomme på i arbejdet med den ny journal. Men også noget, som vi allerede nu kan se nærmere på i det kulturelle og organisationsarbejdet«, siger hun.

Overlægeforeningens formand, Anja Mitchell, mener ikke, at løsningen »bare er at læse hinandens notater«:

»En vigtig sygeplejeinformation om ernæring eller anden pleje, har lille lægelig relevans, ligesom vores notater om behandling ikke altid har den store interesse for sygeplejerskerne. Derfor bør vi arbejde med at se på, hvilken information der er relevant for begge personalegrupper og give dem en central del i journalen, samtidig med at vi kan have vores egne steder at notere. En altomfattende journal, hvor alt står i rækkefølge spilder i hvert fald alles tid«, siger hun.

Seksårige skal ikke faldscreenes - altid

Det er samtidig gået op for koncernledelsen i Region Hovedstaden, at i bare iver for at gøre tingene korrekt sker der en overdokumentation på mange afdelinger.

»Vi har ikke været skarpe nok i vores information til afdelingerne i forbindelse med akkrediteringskrav. Selvfølgelig skal en seksårig ikke faldscreenes, hvis han ikke fejler noget med at falde. Ligesom ikke alle skal ernæringsscreenes. Det skal give faglig mening. Og jeg må sige, at jeg faktisk ikke var opmærksom på, at dette forekommer. Vi skal være bedre til at fortælle om rammerne for dokumentationen«, siger Helle Ulrichsen.

Det står i det interne notat

EPJ Journalen: »Udgøres af mange IT systemer og disse opleves som usammenhængende. Snitflader mellem IT systemer er mangelfuld, fx mellem OPUS og Orbit, og bærer præg af, at hvert system er lavet til sit formål uden at medtænke meningsfulde sammenhænge«.

»Lange ventetider og regelmæssige nedbrud udløser ogs å udfærdigelse af papirskemaer og lommearkiver. Der printes af bekymring for at overse noget eller af frygt for systemnedbrud«.

»Der opfindes skemaer, der skal understøtte hukomelse- og beslutningsstøtte til særlige formål/procedurer, fordi overblikket i journalen mangler«.

»Der mangler især overblik over ordination, bestilling, udførelse samt indkomende svar og dokumentation af lægens gennemgang af svar/resultater«.

»Der mangler et sted for overblik over patientens aktuelle diagnoser, problemer og andre centrale oplysninger«.

»Der udføres betydelig dobbeltdokumentation«.

»Omkring diktering er en række forhold forbedret, men lange ventetider på renskrivning af diktater giver anledning til usikkerhed omkring beslutninger og behandlingsplaner samt til dobbeltdokumentation«.

»Faggrupperne er mindre tilbøjelige til at finde disse oplysninger i hinandens dokumentationssystemer og opfinder derfor gerne nye redskaber, der skal kompensere for det manglende overblik i andre faggruppers journaldokumentation«.

Kilde: internt notat, Region Hovedstaden Koncern Plan Udvikling og Kvalitet, 15. marts 2012.