Små sygehuse på museum

Når små sygehuse nedlægges eller sammenlægges, dukker der ting frem i lyset, som gennem årtier har stået hengemt i afsides kælderrum og på støvede lofter. Og så ender de ofte i en container på vej til lossepladsen eller hos en skrothandler.

Eller måske – som det er tilfældet på Holstebro Sygehus – har en gruppe af pensionerede læger, farmaceuter, sygeplejersker og andre faggrupper sikret, at instrumenter, apparater, sprøjter, blodtryksmålere, journaler og røntgenbilleder fra tusinder af diagnoser og behandlinger plus dimser, som de fleste må nøjes med at gætte om formålet med, bevares for eftertiden.

Supersygehuset har ikke plads

I 1987 dannedes Sygehushistorisk Gruppe Holstebro, som siden har dokumenteret sygehusets historie, fra den beskedne start i begyndelsen af 1800-tallet over udviklingen via amtshospital til centralsygehus og regionshospital. 2.000 genstande blev det til, og det hele fik plads i en sygehushistorisk samling, som havde til huse på sygehuset. Men nu skal sygehuset flytte ud af sine gamle bygninger og sammen med Regionshospitalet i Herning rykke til det nye supersygehus i Gødstrup – som dog ikke er så super, at det kan finde plads til den unikke samling.

Og så er det jo heldigt, at Medicinsk Museion i København længe har ønsket at komplettere sin samling af genstande fra sygehuse og hospitaler fra 1950 og frem – et behov, som samlingen i Holstebro i den grad kan opfylde. Og lige så heldigt, at Cand. Pharm. Povl M. Assens Fond med en rundhåndet bevilling til Medicinsk Museion har gjort det muligt at overtage og sikre samlingens bevarelse.

Her er apparater til måling af blodets iltindhold, dialyseapparater fra 1970’erne og 1980’erne, og meget andet, og Museions samlingschef, Ion Meyer, er lykkelig: »Det er sjældent, at vi får mulighed for at overtage en så stor samling, der også omfatter værdifulde data«, siger han.

Truslen fra containeren

Gennem flere år er ældre danske sygehuse blevet udnyttet helt ud i krogene, og der er ikke alene bygget til, men også ryddet op med hård hånd for at skaffe stadig mere plads, så den vestjyske gruppe af sygehushistorisk interesserede har gjort et værdifuldt stykke arbejde med at bevare en vigtig kulturarv fra det danske sundhedsvæsen:

»Netop denne slags genstande kan formentlig ikke indsamles fra andre sygehuse«, siger Ion Meyer.

Som samlingsleder på Museion er han ofte blevet kontaktet af historisk interesserede på de mange mindre sygehuse, som stod foran ombygninger eller nedlæggelse. Der er oftest tale om læger, sygeplejersker og andre, som går på pension og gerne vil bevare deres historie i form af ældre udstyr, arkivmateriale osv.

Andre gange har man stået med forældet udstyr, som man ikke nænnede at smide ud og derfor satte i kælderen eller op på loftet. En dag får Ion Meyer så en opringning, og med lettere panik fortæller en stemme, at »der står nogle containere nede i gården«, og samlingen er på vej til genbrugspladsen.

Viden er bevaret

Ion Meyer rykker gerne ud for at se på sagerne. »Men den museumsmæssige værdi er oftest begrænset, da det truede materiale sjældent er blevet registreret for proveniens, anvendelse osv.«, forklarer han. »Jeg har set samlinger en del steder, men denne samling adskiller sig ved at være indsamlet og systematiseret gennem flere år«, siger han om samlingen i Holstebro.

»Dels har vi en bedre proveniens her end så mange andre steder, fordi de er samlet og registreret af det personale, der har arbejdet med dem. De første pensionerede ansatte begyndte at samle i 1987, og deres karriere går flere årtier længere tilbage. De har derfor kunnet fortælle, ikke bare, hvad genstandene har været brugt til – for det ved vi som regel – men hvordan det har haft en lokal betydning, at man nu kunne tilbyde den eller den behandling – f.eks. dialyse«.

Gennem flere år har Ion Meyer været i dialog med Sygehushistorisk Gruppe i Holstebro for at sikre, at den omfattende eksisterende viden om genstandene ikke går tabt. Medlemmerne er unikke kilder til genstandenes historie, fordi de selv har anvendt instrumenter og apparater til undersøgelse og behandling på sygehuset. Til gengæld havde samlingen også nået et omfang og en størrelse, der gjorde, at den sygehushistoriske gruppe ikke længere havde mulighed for selv at håndtere den – og da slet ikke nu, hvor den stod over for at blive hjemløs, forklarer Ion Meyer.

Samles i museumsdatabase

»Det enestående ved denne donation er, at vi nu kan dokumentere, hvad der har været brugt på et mindre sygehus ude i landet«, siger Ion Meyer og understreger, at Museion »på ingen måde har hegemonistiske tilbøjeligheder«.

»I mange tilfælde synes jeg, tingene befinder sig bedst der, hvor de har en lokal tilknytning. Dels er der sjældent noget ekstraordinært nyt, som vi ikke kender i forvejen. Derfor har det størst interesse der, hvor det har været brugt«.

Assisteret af Ion Meyer har Sygehushistorisk Gruppe i Holstebro gennem et par år haft travlt med at sortere og registrere de 1.300-1.400 genstande, Museion kan bruge. Der er afsat magasinplads, og takket være donationen fra Cand. Pharm. Povl M. Assens Fond er der midler til at igangsætte det historiker- og konservatorarbejde, som skal sikre samlingens bevaring og anvendelighed.

Konservatoren skal i første omgang sikre, at genstandene ikke lider overlast ved overflytning fra Holstebro til København og kan udføre nødvendig konservering for at bevare genstandene for fremtiden i sikrede magasiner. Og så skal samlingen digitaliseres, og de allerede indsamlede data suppleres med eventuelle nye informationer.

Der er ikke umiddelbart planer om en særudstilling i samlingens nye hjem. Men alle oplysninger og fotos af genstandene samles i Medicinsk Museions søgbare database, SARA, der også er den nationale database for de danske museer, så man en dag – måske – vi kunne se en særudstilling om dengang i 00’erne og 10’erne, da man nedlagde snesevis af mindre sygehuse.