Skip to main content

Lægeforeningen er blandt de fremmeste fortalere for god kvalitet. Samtidig hævder den som et grundlæggende synspunkt, at sundhedsvæsenet skal være offentligt og solidarisk finansieret, med lige adgang for alle til behandling af høj kvalitet.

»Derfor må vi acceptere, at den offentlige økonomi tæller med, når man diskuterer, hvordan sundhedsvæsenet skal indrettes«, siger Lægeforeningens formand, Jesper Poulsen.

»Man kan ikke stille hvad som helst til rådighed hvor som helst. Alle kan ikke forvente at have en højt specialiseret afdeling tæt på, hvor de bor«.

Derfor finder man ikke Lægeforeningen blandt de protesterende, når små, yderligt beliggende sygehuse nedlægges, som i fx Stege og Grenå.

Kvalitet kræver volumen

»Større enheder betyder større kvalitet i behandlingen, for der skal et vist turnover til, før man har tilstrækkelig eks-pertise og rutine til at kunne udføre tingene bedst muligt«, siger Jesper Poulsen.

Et vist volumen er desuden afgørende for at skabe faglige miljøer og sikre god uddannelse.

»Hvis man kommer ind efter en trafikulykke, er det altså rart, at der er en CT-scanner, en røntgenlæge, en anæstesilæge, en kirurg og en ortopædkirurg. Men alt det kan man have, hvor der er volumen til at udnytte det. Ellers sløser vi sundhedsvæsenets ressourcer«.

Jesper Poulsen føjer til, at også de personalemæssige ressourcer er knappe. Mange små enheder, der hver skal opretholde et fuldt beredskab, »suger vanvittigt mange menneskelige ressourcer ud af sundhedsvæsenet, bare for at være klar, uden at lave noget.

Selvfølgelig kan nogle af de akut syge behandles på Stege Sygehus. Men dem er der ikke så mange af, at det er økonomisk forsvarligt at opretholde et beredskab til det -- og deres helbredstilstand bliver ikke forværret af at køre til Næstved«.

Jesper Poulsen vil ikke acceptere, at man »lader nogen i stikken« ved at lukke et lille lokalsygehus:

»Tværtimod lader man nogen i stikken, hvis man bukker under for argumentet om, at der skal være sygehuse alle vegne. For det første kan det ikke lade sig gøre. For det andet tror jeg ikke, folk efterspørger sygehuse, der leverer en ringere kvalitet, fordi de er lokale.

Det er tit det akutte, der er argumentet for at have enheder liggende lokalt. Og når man kommer ind efter en ulykke eller ved akut, alvorlig sygdom, ved vi godt, at tiden er vigtig. Men det vigtige er ikke den tid, det tager at komme til et sygehus. Det vigtige er tiden, til man kommer under den rigtige og nødvendige behandling. Hvis et lille sygehus ikke gør andet end at sende patienten videre til et større, har det bare fungeret som et forsinkende led. Og det er ikke altid til patienternes gavn«.

Jesper Poulsen fremhæver visitationen som »meget, meget vigtig i forbindelse med centraliseringen af akutmodtagelsen.

Derfor har Lægeforeningen opfordret til, at der bliver mulighed for at stille igennem til en læge på alle alarmcentraler, som kan prioritere indsatsen og sikre, at patienten sendes det rigtige sted hen med det samme. Og det er ikke nødvendigvis det nærmeste sygehus«.

  • Danmark har 55 somatiske og 15 psykiatriske skadestuer. Indberetninger fra 2001 viste, at 39 skadestuer -- heraf alle de psykiatriske -- havde under 10.000 besøg, 13 skadestuer havde over 30.000 besøg.

  • I alt blev der i 2001 indberettet 1.069.080 skadestuebesøg til Landspatientregisteret.

  • Landets lægevagter modtog i 2000 2.639.538 telefoniske henvendelser. Af disse medførte 881.611 en yderligere undersøgelse i Lægevagten, 394.732 af henvendelserne medførte et sygebesøg på patientens bopæl.

  • Der var 325.000 ambulancekør-sler i 2000. Ca. halvdelen foregik med horn og blink.

  • Der etableres flere og flere lægevisiterede skadestuer.

  • Lidt over halvdelen af alle amter samt H:S har etableret lægeambulanceordninger.