Skip to main content

Socialt-lægeligt samarbejde - revideret udgave

Attestudvalget

2. nov. 2005
1 min.

Attestudvalget har i samarbejde med Kommunernes Landsforening, Københavns og Frederiksberg Kommuner foretaget en mindre omfattende revision af LÆ-blanketterne. Baggrunden herfor var, at der dels er sket en ændring i lovgivningen på området siden aftalen blev indgået i 1998, og dels har der i flere af blanketterne vist sig nogle uhensigtsmæssigheder. Det er der nu rettet op på.

Da der er foretaget større eller mindre ændringer i alle de aftalte blanketter, har det været nødvendigt at erstatte blanketdelen af publikationen fra 1998 med en ny blanketsamling.

Det nye blankethæfte vil med velvillig hjælp fra P.L.O. blive udsendt til alle praktiserende læger sammen med førstkommende PLO'rientering efter 1. februar 2002.

Andre læger vil kunne rekvirere ét eksemplar af blankethæftet gratis.

For andre og for de læger, der ønsker ekstra eksemplarer af blankethæftet eller som ønsker publikationen fra 1998 med blankethæfte 2002 i stedet for det oprindelige, gælder følgende priser:

Publikation 1998 med blankethæfte 2002 (2 hæfter): 55 kr. inkl. moms.

Blankethæfte 2002: 35 kr. inkl. moms.

Dertil kommer per forsendelse udgifter til administration, fakturering og porto: 22 kr.

Bestillingsadresse:

Lægeforeningens forlag, Esplanaden 8 A, 1263 København K

Hvis der anvendes e-mail, anvendes adressen: mgj@dadl.dk

Husk venligst at klargøre, om der ønskes sættet bestående af 2 hæfter eller alene det reviderede blankethæfte.