Skip to main content

Søgningen efter endnu ikke erkendte infektiøse agenser

Ole Haagen Nielsen

2. nov. 2005
4 min.

En ætiologisk sammenhæng mellem infektiøse agenser og flere idiopatiske, inflammatoriske og/eller autoimmune sygdomme samt cancere har været kendt igennem flere år (1, 2). Værtens inflammatoriske/immunologiske respons eller mangler herpå har i mange tilfælde vist sig at være afgørende for sygdomsforløbet.

Det store paradigmeskift vedrørende infektiøse sygdommes ætiologi opstod, da man på baggrund af Warren & Marshalls opdagelse af Helicobacter -bakterien i 1983 (3) erfarede, at gastroduodenale ulcera ikke - som tidligere antaget - var forårsaget af stress eller af en øget syreproduktion, men derimod af bakterien Helicobacter pylori.

I dette temanummer omtales en bred vifte af kroniske sygdomme og cancere, hvor infektiøse agenser er eller menes at være involveret i sygdomsudviklingen. Ud over Helicobacter pyloris relation til ulcussygdommen, nævnes et herpesvirus (HHV-8), som kan fremkalde Kaposis sarkom, at Epstein-Barr-virus er relateret til udviklingen af nasofaryngealt karcinom, og at infektiøse partikler, der er småbidder af proteiner uden indhold af nukleinsyrer (prioner), kan forårsage neurodegenerative sygdomme (spongioforme encefalopatier). Mulige infektiøse sammenhænge, der er relateret til udviklingen af bl.a. kroniske lungesygdomme, kardiovaskulære tilstande og forskellige andre cancerformer bliver tillige gennemgået.

Den bioteknologiske udvikling har øget mulighederne for at anvende værtens immunrespons til identificering af et antigent stimulus, og højsensitive og -specifikke molekylærbiologiske metoder har i de senere år revolutioneret den medicinske verden. Det er herved blevet muligt at identificere infektiøse agenser i afficerede væv, som ikke tidligere har kunnet detekteres med ældre og mindre følsomme teknikker - Whipples sygdom er som nedenfor nævnt et eksempel herpå (4).

Kochs klassiske postulater for infektiøse agensers involvering i sygdomsætiologien kan således ikke altid opfyldes. De fire postulater lyder: 1) det patogene agens skal være til stede i hvert enkelt tilfælde af sygdommen, 2) det infektiøse agens skal kunne isoleres fra patienter og dyrkes i renkultur, 3) sygdommen skal udvikle sig, når en renkultur af det infektiøse agens inokuleres på en rask vært, og 4) organismen skal kunne identificeres igen i det eksperimentelt smittede individ.

Den moderne bioteknologi har i dag »overhalet« disse postulater. Ved Whipples sygdom er bakterier i intestinale makrofager blevet identificeret ved hjælp af elektronmikroskopi og PCR-teknikker, og sygdommen responderer på antibiotisk behandling. Imidlertid har det været vanskeligt at dyrke Tropheryma whippelii i renkultur.

Ved mange sygdomme er det trods en grundig forskningsindsats endnu ikke fastslået, hvad der ligger til grund for sygdomsudviklingen, men ved eksempelvis inflammatorisk tarmsygdom synes den stigende incidens af Crohns sygdom gennem de seneste 50 år ikke alene at kunne forklares ud fra miljøfaktorer, men i høj grad også ved at infektiøse agenser spiller en ætiologisk rolle (5).

Som det fremgår af de mange gode indlæg i dette temanummer om nyere infektionssygdomme, har Danmark stærke forskningsmiljøer inden for feltet, hvori man søger at afdække ætiologiske infektiøse agenser og patogenetiske mekanismers relation til en række sygdomme og cancere, og resultaterne på dette forskningsområde vil i fremtiden kunne få afgørende betydning for den generelle sundhedstilstand, herunder for forebyggelse og behandling. Således vil en mulig infektiøs ætiologi i relation til kronisk sygdom og cancer med en efterfølgende fokusering på nye diagnostiske, terapeutiske og forebyggende tiltag (vaccination) kun blive opnået ved gennemførelse af målrettet forskning, herunder anvendelsen af klinisk kontrollerede og randomiserede behandlingsforsøg.

Flere velkendte sygdomme vil givetvis blive føjet til listen over infektiøse lidelser, efterhånden som det påvises, at nye eller tidligere beskrevne infektiøse agenser spiller en kausal ætiologisk rolle - og tilsvarende vil listen over nuværende »idiopatiske« og »kroniske« sygdomme samtidig blive formindsket. Flere af den sidstnævnte gruppe af sygdomme vil måske - om ikke blive udryddet - så i hvert fald blive reduceret mht. morbiditet og mortalitet, efterhånden som de viser sig at være både infektiøse og kurable.


Referencer

  1. Cassell GH, Cole BC. Mycoplasmas as agents of human disease. N Engl J Med 1981; 304: 80-9.
  2. Lorber B. Are all diseases infectious? Another look. Ann Int Med 1999; 131: 989-90.
  3. Warren JR, Marshall BJ. Unidentified curved bacilli on gastric epithelium in active chronic gastritis. Lancet 1983; i: 1273-5.
  4. Maiwald M, Ditton HJ, von Herbay A, Rainey FA, Stackebrandt E. Reassessment of the phylogenetic position of the bacterium associated with Whipple's disease and determination of the 16S-23S ribosomal intergenic spacer sequence. Int J Syst Bacteriol 1996; 46: 1078-82.
  5. Relman DA. The search for unrecognized pathogens. Science 1999; 284: 1308-10.