Sønderjylland på akk rediteringsforkant

»Vi har fået en ny og fælles kultur. Vi har trukket enorme veksler på medarbejderne. Men vi har fået så meget tilbage, at vi ikke tøver med at fortsætte,« siger Margit Weise, direktør for sygehusene i Aabenraa og Haderslev - og dermed direktør for det første danske sygehus uden for H:S, der er blevet akkrediteret.

Det er tre år og et par store strukturændringer siden, de somatiske sygehuse i Sønderjyllands Amt, Gigthospitalet i Gråsten, Aabenraa Kommune og ni praktiserende læger bestemte sig for at deltage i KISS-projektet, hvis formål var akkreditering af sundheds- og plejesektoren.

KISS står for Kvalitet I Sønderjyllands Sundhedsvæsen og omfatter Sønderborg Sygehus, Tønder Sygehus, Aabenraa Sygehus, Haderslev Sygehus, Gråsten Gigthospital, amtets reumatologiske afdeling, Aabenraa Kommunes ældrepleje, to lægepraksis og firmaet Det Sønderjyske Køkken.

I sommeren 2004 modtog Aabenraa Sygehus, Aabenraa Kommune og en almen praksis i Aabenraa som de første bevis for, at de har gennemført projektet, som omfatter implementering af et systematisk kvalitetssystem, uddannelse af samtlige medarbejdere og en efterfølgende vurdering af kvalitetsniveauet i institutionerne.

Aabenraa er hermed den første danske kommune, der har gennemført en akkreditering. Senere på året forventes de øvrige sygehuse, Gigthospitalet i Gråsten og et antal praktiserende også at modtage deres akkreditering.

Redskab til omstrukturering

De første tanker om akkreditering i Sønderjyllands Amt opstod i 2001 i bestyrelsen af den dengang selvejende institution Aabenraa Sygehus.

Her begyndte man at diskutere kvalitetsudvikling og ditto sikring. Diskussionerne resulterede i en studietur til England, hvor bestyrelsen blandt andet besøgte akkrediteringsorganisationen Health Quality Service. Turen resulterede også i en vision om et fælles akkrediteringsprojekt mellem sygehus, kommune og en flok praktiserende læger.

Som projektet rullede, meldte også de øvrige sygehuse i amtet sig under fanerne. Der blev søgt penge og nedsat styregruppe, og sygehusene og Aabenraa Kommune gik i gang. Ni praktiserende læger fulgte kort tid efter.

For sygehusvæsenet i amtet har den mellemliggende periode været turbulent med indførelsen af en helt ny struktur. Sygehusdirektør Margit Weise erkender, at det har stillet akkrediteringsprojektet over for store udfordringer. Men hun mener samtidig, at strukturforandringerne og akkrediteringsprojektet er blevet to sider af samme sag. Akkrediteringsprojektet er på flere måder blevet en løftestang for den ny struktur:

»Omstruktureringer er altid vanskelige, og medarbejderne er pressede. Vi valgte at give akkrediteringsprojektet meget høj prioritet sideløbende med strukturforandringerne, og faktisk er vores oplevelse, at vi med akkrediteringen har fået et fælles værdigrundlag. Strukturerne er ganske vist nye, og mange medarbejdere har skullet skifte plads, men alle de gamle kulturer er samtidig blevet brudt op, fordi akkrediteringsprocessen har tvunget alle led til at se kritisk på procedurer og rutiner. Der har generelt skullet indarbejdes helt nye rutiner og især en ny kultur vedrørende risikostyringssystemerne. Det vil sige, at man på mange måder er begyndt helt forfra«, siger Margit Weise.

Pas på med top-down

Margit Weise understreger, at et akkrediteringsprojekt er så ressourcekrævende, at det kræver bastant og tydelig ledelsesopbakning, men at man også skal holde sig for øje, at det ikke bliver et rent top-down-projekt, hvor medarbejderne generelt oplever, at de bare får flere byrder i en presset hverdag.

»Man skal for det første klappe hesten og erkende, at man ikke bare lige kan få 100 procents opbakning fra alle medarbejdere fra dag 1. Vi har jo altså en hverdag, der skal passes, og den direkte patientbehandling er kerneydelsen. Der skal laves formaliserede systemer og arbejdsdeling omkring det her, og det tager tid. Man kan faktisk sige, at det har været en fordel i vores proces, at alle standarder var engelske, og at de har skullet ,oversættes` til dansk, hvad angår mange strukturelle og kulturelle ting. Vi har naturligvis ikke fået reduceret kvalitetskravene, men vi har i samarbejde med HQS-folkene skullet lave danske standarder, der kunne bruges hos os. Det har været fantastisk tidskrævende, men det har samtidig involveret adskillige hundrede fagprofessionelle fra alle niveauer, og de har dermed fået stort ejerskab til de nye standarder. De har jo selv skrevet dem,« som Margit Weise siger.

Hun oplever, at den største udfordring faktisk har været, at det ikke bare var én institution, der skulle akkrediteres - men at samtlige sygehuse plus kommune plus læger har skullet blive enige om en række grundlæggende standarder og kriterier. Det har betydet meget ventetid på hinanden, og det har betydet mange møder og samarbejder på tværs af institutioner og sektorer.

»Det er nok det, der har været sværest - og samtidig er det det, der har givet mest, fordi vi har fået et fælles grundlag, der sikrer sammenhængen i Sønderjyllands Amts sundhedsvæsen,« siger Margit Weise.

HQS-sprog på tværs af fag

Linda Scheel, leder af KISS-projektet, KISS-sekretariatet og koordinator for projektet, ser lige som Margit Weise en stor værdi i det tværsektorielle samarbejde.

»En af de meget store fordele er helt klart, at der glidende er blevet indført en fælles terminologi for sygehusene, for den kommunale ældrepleje og for de deltagende praktiserende læger. I dag ved alle for eksempel, hvad audit betyder og indebærer. Der er endvidere opstået en konsekvent systematik i samarbejdet, som gør det langt enklere at indføre tværgående politikker, procedurer og rutiner. Man forstår hinandens sprog, og der er en gennemgående fælles forståelse for betydningen af kvalitetssikringen og for måden at opbygge og udvikle den på,« siger Linda Scheel, der mener, at dette fundamentalt kan forbedre samarbejdet i zonerne og overgangene mellem sektorerne.

»Processen med at udvikle og blive enige om standarder har krævet stort samarbejde, og det har gjort, at man har skullet diskutere tingene igennem på alle niveauer. Lige fra de rent filosofiske og strategiske tilgange til det meget operationelle: Hvad gør man i den og den konkrete situation. Det skaber klarhed og en stor gennemskuelighed, når man skal tilrettelægge det fremtidige samarbejde,« siger Linda Scheel, der understreger, at organiseringen af kvalitetsarbejdet i amtet også har undergået store ændringer undervejs i processen.

»Vi har f.eks. set betydningen af både at have en overordnet tværsektoriel styregruppe og at supplere den med decentrale enheder i de enkelte institutioner. Ellers kan man ikke sikre ejerskab ud i yderste led,« siger Linda Scheel.

Vælger den engelske model

Linda Scheel bliver svar skyldig, når man spørger, om man havde kunnet gennemføre samme proces, hvis de danske myndigheder hav de været leveringsdygtige i brugsklare akkrediteringsstandarder.

»Det ville kræve en ganske anderledes introduktion, gennemførelse og implementering af projektet. Det har været en meget stor del af processen, at så mange har været involverede i selve udviklingen af standarderne,« siger Linda Scheel.

Dette er også baggrunden for, at Margit Weise og den øvrige styregruppe har besluttet, at amtets sygehusvæsen fortsætter med HQS - også selv om et dansk system er på trapperne.

»Vi vil ikke vente på en dansk kvalitetsmodel. Vi er kommet så langt med HQS, at vi ønsker at fortsætte. Nu gælder det om at holde fast og indarbejde gode rutiner, hvad angår vedligeholdelse og ajourføring. Standarder og procedurer bliver jo lynhurtigt forældede, så systemet er intet værd, hvis vi ikke udvikler løbende,« siger Margit Weise.

KISS-konference

Parterne i KISS-projektet inviterer til erfarings- og konklusionskonference den 2. november 2004.

På konferencen sættes fokus på akkrediteringsprocessen i sundhedsvæsnet for sygehuse, kommune og almen praksis, hvor erfaringer, muligheder og perspektiver beskrives og drøftes.

Konferencen omtales nærmere på www.kissprojekt.dk hvor projektet generelt bliver løbende beskrevet

og uddybet. Der findes oplysninger om selve akkrediteringsprocessen, ligesom parterne i forløbet har lagt de konkrete standarder ud til orientering. Det gælder både for kommune, sygehuse og almen praksis.