Søren Kierkegaard ville få kvalme

Søren Kierkegaard har haft dyb indflydelse på mange mennesker. Et af dem er professor i psykiatri Raben Rosenberg, medlem af Den Nationale Videnskabsetiske Komité og overlæge på Aarhus Universitetshospital Risskov.

»Nobelpristageren Francis Crick, der var med til at karakterisere DNA, sagde: ‚You are just a pack of neurons – Vi mennesker er ikke er andet end en samling nerveceller‘. Det er et forfærdeligt citat. Han ville sikkert mene, at Søren Kierkegaards tænkning var noget vås. Din hjerne består af 100 mia. nerveceller, og du er ingenting andet end det. Denne opfattelse er der også i lægevidenskaben, hvor mange mener, at hjernevidenskaben kan forklare alt om psykiske lidelser«.

Mennesket og aben

Vi sidder på Raben Rosenbergs kontor i Translationel Neuropsykiatrisk Enhed, der ligger på det gamle psykiatriske hospital i Aarhus. Han har taget dele af sin bogsamling med. De gamle bøger af og om Søren Kierkegaard ligger i en stabel på mødebordet og skal bruges til fotograferingen bagefter.

Mellem papirbunker, termokande og kaffekrus ligger en hjernemodel, der kan skilles ad, så man kan se alle hjernens funktioner i skinnende plast. Fotografen fanger det symbolske møde mellem den biologiske og den eksistentielle tilgang til lægearbejdet, som er omdrejningspunktet for interviewet. Modelhjernen og de gamle bøger. Begge dele skal med på billedet.

»Hjerneforskningen ekspanderer overalt i øjeblikket. Man ser ofte et forenklet menneskebillede. Hvorfor bliver man alkoholiker? Det er generne. Hvor sidder kærligheden? Den sidder dér. Hvor sidder misbrug? Det sidder dér«, siger Raben Rosenberg, mens han peger på modellen.

Hjerneforskningen kan forklare meget. Fra forskningen ved man, at et menneske ikke fødes som et ubeskrevet stykke papir, men med individuelle muligheder og begrænsninger.

»Halvdelen af personligheden ér genetisk bestemt. Derfor er der nogle grænser for, hvad du kan ændre i din personlighed. Men ligegyldigt hvad man fødes med af gode anlæg, bliver man påvirket negativt af en forfærdelig barndom og opvækst. Under hele livet er vi resultatet af samspillet mellem gener og miljø – et samspil, der afspilles via vor hjerne. Det er andre pattedyr også, og Crick ville sige, at der ikke er forskel på mennesket og aben. Herregud, vi kan bare lidt mere. Kierkegaard ville protestere voldsomt, og det vil jeg også«, siger Raben Rosenberg.

Men hvad er mennesket så mere end en abe?

»Man kan ikke afvise evolutionen, og menneskets hjerne ligner på mange områder abernes. Men i udvikling af menneskets storhjerne er der indbygget så meget frihed, at det er dér, jeg ser Kierkegaards tanker bliver væsentlige og aktuelle. Mennesket er enestående. Det har ansvar, og det er forpligtet til at reflektere over sit liv i bred forstand, at være etisk ansvarligt både over for sig selv og over for de andre«.

Kierkegaard som vuggegave

Raben Rosenberg fik Kierkegaard med i vuggegave af sin far, der også var læge. Hans barndom var præget af 2. verdenskrig.

»Jeg blev født i 1946. Min far kom hjem fra koncentrationslejren Theresienstadt i april1945, og samme dag giftede han sig med min mor og skyndte sig at blive færdig som læge. Han blev så betaget af Søren Kierkegaard på grund af alt det, han havde set under krigen – også som praktiserende læge på Linnégade i København«, fortæller han.

»I den jødiske tradition skal den ældste søn skal være blandt de dygtigste og udnytte sine evner. Det skulle jeg også. Da jeg så var 14 år, sagde min far: ”Nu er det på tide, du begynder at læse Kierkegaard”. Det var svært. Men jeg læste en introduktion til ham, og besvarede 15 år gammel en prisopgave om ham«.

Raben Rosenberg skrev senere i livet sammen med Henrik Wulff og Stig Andur Pedersen bogen Philosophy of Medicine, der udkom i 1986. Det er en bog om filosofi, der også omtaler betydningen af Søren Kierkegaards tænkning i lægearbejdet. Bogen er blevet oversat til en række sprog.

Patienten set med Kierkegaards briller

Patienter skal være lægers dialogpartnere, de skal kunne tage informerede valg, og vi skal passe på, at vi i effektivitetens navn ikke glemmer det, mener Raben Rosenberg.

»Jeg har arbejdet i mange år med sindssyge, og jeg ved, at hvis man ikke behandler dem som selvstændige individer, kan man ikke få en god behandlingsrelation til dem. Psykotiske mennesker har deres personlighed, den er bare forstyrret af nogle sygdomsprocesser. Sådan er det, hvis man er kierkegaardianer«, siger han.

»Når en mand med skizofreni fortæller, at dronning Margrethe har fyldt hans tarme med cement, er man godt klar over, at vedkommende er sindssyg, men det må ikke få én til at glemme, at han trods sygdommen er et helt menneske i eksistentiel forstand. Trods hjerneforskningens forbløffende resultater, er der en risiko for at se mennesket på en forenklet måde: som en krydsning mellem rotte og en computer – har en filosof engang formuleret sig«.

I Danmark har vi et godt sundhedsvæsen inden for det muliges rammer, mener den 67-årige professor:

»Men det er vigtigt at træde et skridt tilbage og overveje, hvad man gør, hele tiden. Vi skal møde en kræftpatient eller skizofren patient ikke som en sygdom, men som et menneske, der har kræft eller en psykisk sygdom. Respekt for individet er i dag i centrum i sundhedsvæsenet. Det ville virkelig have glædet Kierkegaard«.

Man skal kunne sige nej

I Den Nationale Videnskabsetiske Komité præsenteres medlemmerne for en række etiske dilemmaer. Med Helsinki-deklarationen og senere lovgivning kan man ikke bare inddrage en patient som et forsøgsobjekt; patientens selvbestemmelse skal fuldt respekteres.

»Vi har i dag løst mange etiske problemer med lovgivning og forskellige råd. Men tanken bag lovgivningen er kierkegaardsk: Vi må ikke krænke patienterne, og de skal til enhver tid kunne sige: ‚Nej det vil jeg ikke være med til‘. I totalitære stater har vi set, hvordan man behandler patienter som ting. Juriste r vil næppe være enige i, at loven er lavet på grundlag af Kierkegaards tanker, men de har gennemsyret hele vores kultur«, siger Raben Rosenberg.

Han forstår godt, hvorfor Kierkegaards originale værker ikke bliver læst af så mange, selv her i landet. Han anbefaler at begynde med læse andre forfattere, der skriver om Kierkegaard:

»Søren Kierkegaard skriver detaljeret og koncentreret med et svært tilgængeligt sprog for mange moderne læsere. Hans hovedærinde var religiøst, og den del af forfatterskabet er ikke så relevant for lægevidenskab. Men det er de eksistentielle temaer, som han på en dialektisk måde vender igen og igen for at blotlægge nye nuancer«, siger han.

Raben Rosenberg bruger ofte sekundær litteratur, hvor han drager fordel af andre kloge menneskers hjælp til at forstå Kierkegaard og sætte hans tanker ind i et moderne perspektiv.

»Man kan sagtens være hardcore videnskabelig i udforskningen af hjernen ved psykiske sygdomme og samtidig være kierkegaardianer og hævde, at menneskets eksistentielle muligheder kan udfoldes gennem selvfordybelse af vores indre virkelighed«, mener Raben Rosenberg.