Overlæge på Akutmedicinsk Klinik på Universitetssykehuset Nord-Norge Mads Gilbert blev verdensberømt i Danmark efter et hidsigt Deadline-interview 2. august. Det handlede om Gazakonflikten og Mads Gilberts åbenlyse støtte til den palæstinensiske sag. Men den norske læge har andre facetter.
Ord som socialisme, global retfærdighed og solidaritet præger Mads Gilberts vokabular kraftigt og ikke på nogen ironisk-afstandstagende måde. Født i 1947 er han da også et ægte produkt af de politiske – med hældning mod venstre – 60ere og 70ere. Her fik han lagt nogle spor, han har fulgt siden.
Det gælder både hans valg af lægegerningen og hans politiske engagement. To roller, han ikke lægger skjul på hænger sammen. Det har han ikke mindst lært af en af sine tidligere undervisere, lægen Gro Harlem Brundtland, der blandt meget andet blev sit lands statsminister og senere generaldirektør for Verdenssundhedsorganisationen (WHO).
Hun er et af hans forbilleder – en anden er Che Guevara. Mads Gilbert kalder sig også stadig socialist.
”Hvorfor ikke? Verdens problemer er jo ikke løst. Selv om vi har det fedt og godt her i Skandinavien, må vi ikke falde i vores eget smørhul. Verden trænger til omfordeling, og så må vi som sundhedspersonale deltage, og det er der også massevis af sygeplejersker, læger og andre, der gør, siger han.
”Jeg er måske bare lidt mere højrøstet end andre”.
Det kan man roligt sige, og det emne, der mere end noget andet frembringer et toneleje på højvolumen, er Israel-Palæstina konflikten, hvor Mads Gilbert stålsat støtter palæstinensernes sag. Det er også den, der har gjort ham kendt viden om, bl.a. i Danmark, hvor et ophedet Deadline-interview 2. august har sikret ham kendis-status.
Vi er jo nødt til at tage hans vagter. Han efterlader sig jo et tomrum. Men vi synes, det er fint, at han laver humanitært arbejde. Han gør så meget andet Bård Rannestad, lægelig leder af redningshelikoptertjenesten ved Universitetssykehuset Nord-Norge
Ingen ved deres fulde fem vil kalde den norske læge svag i troen, men sin mærkesag kom han faktisk til efter en radikal omvendelse. I 1967 efterlyste den israelske ambassade i Oslo frivillige til at fylde tomrummet i kibbutzerne efter de israelere, der deltog i seksdageskrigen. Mads Gilbert meldte sig.
”Den norske fortælling om Israel var en kombination af den gæld, som Europa havde til det jødiske folk, og Israels egentlig udgangspunkt som et socialistisk eksperiment med kibbutzer”, siger han.
”Så var der var nogle venner, som spurgte, om jeg nu også var sikker og spurgte, om jeg havde hørt om palæstinenserne. Så læste jeg op på det og følte, at jeg på en måde havde gjort samme misforståelse som mange andre; at palæstinenserne blev glemt, og at fortællingen om den israelske okkupation blev underkommunikeret”.
Mads Gilbert droppede kibbutzopholdet og placerede sit engagement i den palæstinensiske sag. Men ikke den alene. Lægen, der til daglig arbejder på verdens nordligst beliggende universitetshospital – Universitetssykehuset Nord-Norge (UNN) i Tromsø – har været det, nordmændene kalder solidaritetslæge, så forskellige steder som Angola, Libanon Afghanistan, Burma og Cambodja.
Hjemme i Norge begrænser hans politiske aktivisme sig til medlemskab af partiet Rødt – der nærmest svarer til Enhedslisten – som han p.t. repræsenterer som suppleant i Tromsøs kommunestyre.
I fagkredse er Mads Gilbert, der er anæstesiolog, også kendt viden om som aktivist.
”Hans navn bliver knyttet til hans store internationale engagement og vilje til at stå frem med risiko for at blive kritiseret. Mange læger har en holdning, men der er ikke mange, der udtrykker den så klart, som han gør. Det respekterer man”, siger fagfællen Lars Rasmussen, der er overlæge på HovedOrtoCentret på Rigshospitalet, professor i akutmedicin på Københavns Universitet og redaktør af fagtidsskriftet Acta Anaesthesiologica Scandinavica.
”Hans videnskabelige arbejde er meget fokuseret på det akutmedicinske, hvor han stadig er aktiv”, fortæller han.
Det mest opsigtsvækkende er tilfældet Anna Bågenholm, en ung svensk læge, der i 1999 var ude for en skiulykke og blev fanget under is i fulde 80 minutter. Hun fandt et lufthul under isen, men hendes kropstemperatur sank til 13,7 grader, inden hun blev fløjet til Tromsø, hvor en vis norsk læge stod i spidsen for det over hundredtallige team, som genoplivede hende. Det var nærmest et medicinsk mirakel.
”Den sag er kendt. Den blev publiceret i The Lancet og er blevet omtalt rigtig mange gange. Senere har han fulgt et større antal patienter, og det viser sig, at den metode, der blev brugt med hjertelunge maskine, ser ud til at virke godt”, siger Lars Rasmussen.
Som kollega er Mads Gilbert ”en inspirator”, ”nytænkende”, ”banebrydende” og god til at opruste resurserne hos andre, siger af hans kolleger Nina Hesselberg, afdelingsoverlæge i akutmedicin på UNN.
Men hun kan godt forstå, at nogle mennesker synes, han kan blive for meget.
”Det er vigtigt at forstå, at han - som bliver set på som en inspiratorer af mange – har meget opmærksomhed omkring sin person. Sådan set kan jeg forstå, at nogen synes, det kan blive ”for meget Mads”, men de skal vide, at han også er utroligt optaget af at have gode team omkring sig”, siger Nina Hesselberg.
Faktaboks
Den lægelige leder af helikopterredningstjenesten ved UNN, Bård Rannestad, fremhæver Mads Gilberts evner som underviser.
”Han er ekstremt pædagogisk med et engagement, som er vældigt sjældent at se hos en forelæser. F.eks. holder han aldrig to ens forelæsninger”, siger Bård Rannestad som selv har studeret på Universitetet i Tromsø.
I dag er han Mads Gilberts chef på helikoptertjenesten.
Man kunne godt få det indtryk, at Mads Gilbert måske ikke har det helt godt med autoriteter?
”Joohh, jeg tror, at Mads kan være vanskelig at lede, men så længe, det, man gør, er fornuftigt, så går det helt fint. For min del er det uproblematisk at være hans medicinske leder på redningshelikopteren”.
Han peger også på, at Mads Gilberts engagement ikke kun sætter sig spor på Gazastriben.
”Han har en mening om det meste, der sker i sundhedsvæsenet i forhold til akutmedicin. Han er en systemtænker og har haft indflydelse på vældig mange ting i det norske sundhedsvæsen”.
Har du et eksempel?
”Norsk indeks for nødmeldetjenester – de værktøjer, der bruges til at triagere i telefonen, når pårørende eller patienter ringer. Indførelse af præhospital trombolyse ved akut koronart syndrom. Og i vores region er det Mads, der i praksis nærmest har bygget hele det akutmedicinske system op”.
”Mærker I egentlig engagementet i palæstinensernes sag i dagligdagen"?
”Ja, vi er jo nødt til at tage hans vagter. Han efterlader sig jo et tomrum”, griner Bård Rannestad.
”Men vi synes, det er fint, at han laver humanitært arbejde. Han gør så meget andet”.
