Skip to main content



I 21 år drev praktiserende læge Holger Schmedes sammen med sin hustru solopraksis i Glyngøre.

Men den 1. januar i år forlod parret deres praksis i Region Midtjylland til fordel for Behandlerhus Nykøbing i Region Nordjylland.

Den 160 km2 store praksis i Glyngøre var blevet for trang. Lægeparret havde ikke plads nok til at kunne ansætte det ekstra personale, der var nødvendigt for at kunne matche et stigende antal patienter.

Samtidig bejlede Region Nordjylland til praktiserende læger, der ville slå sig ned på Mors. Med 25 ledige ydernumre er regionen særlig hårdt ramt af manglen på praktiserende læger. Sidste efterår tog regionen derfor initiativ til at renovere en fløj af administrationsbygningen på det gamle Nykøbing Mors Sygehus, hvorved Behandlerhus Nykøbing blev udvidet med en 500 km2 stor klinik.

Hertil flyttede Holger Schmedes og Bodil Søndergaard deres solopraksis.

Udvidelsen kom i stand på baggrund af en aftale mellem Region Nordjylland og regionens praksisudvalg. Der blev samtidig indgået en § 2-aftale med parret efter »Rammeaftale om afhjælpning af lægemanglen på Mors« (»Mors-modellen«), som blandt andet udløser ekstra basishonorar for det antal patienter, som er tilmeldt praksis ud over normtallet på 1.600 patienter - for andre læger i området gælder der højere grænser.

Holger Schmedes og hans hustru opsagde deres ydernummer uden at vide, om deres patienter ville og måtte flytte med over regionsgrænsen. Det både måtte og ville de. I dag har Holger Schmedes og Bodil Søndergaard tilmeldt 3.831 patienter, hvoraf cirka 2.400 har bopæl i Region Midtjylland - resten er de patienter, som de overtog fra en nedlagt praksis i Nykøbing Mors.

Parret lejer sig ind hos regionen, der betalte flytteudgifterne og for indkøb af det ekstra nødvendige inventar. Lægerne har i fællesskab med en arkitekt selv stået for indretning af lokalerne.

Og præcis det fortsat selv at kunne bestemme har været afgørende for Holger Schmedes.

Lægen skal gøre det, hun er bedst til

»Som gammel sololæge var jeg fast besluttet på, at jeg ikke ville ind i et hus, hvor jeg blev påtvunget et fællesskab med en masse andre praksislæger. Jeg betingede mig inden flytningen, at det er os, der bestemmer - også fremover, når det forhåbentlig lykkes os at rekruttere nye læger til vores klinik. Vi ville ikke ind i et fællesskab, hvor lægegruppen holder møder og spiser frokost sammen. Vi spiser sammen med vores personale. Og det er vores ,opskrifter` der arbejdes ud fra«, forklarer Holger Schmedes, der ved at sikre sig disse betingelser opfyldt, ikke var betænkelig ved at skulle absorberes i et behandlerhus, der også rummer øre, næse-, halslæge, øjenlæge, røntgenlæge og endnu en alment praktiserende læge. Holger Schmedes, hvis oldefar, farfar og far alle var sololæger, deler ikke nogle kollegers frygt for, at behandlerhuse undergraver familielægesystemet.

»Allerede nu - trekvart år efter flytningen - er jeg overbevist om, at jeg er blevet en bedre læge ved at være her.

Teamwork med vores tre ansatte sygeplejersker og superviseringen af dem gør, at jeg er mere fokuseret, når jeg er på som læge. Som sololæge kan det være godt og trygt at kigge ned i gulvet og tænke. Men her skal jeg også lede og supervisere et personale.

At lade f.eks. diabeteskontrol glide over til sygeplejerskerne er til gavn for alle parter. Det er udbrændthedsbekæmpende for lægerne at kunne koncentrere os om det, som kun vi kan, besparende for samfundet og til glæde for patienterne, idet sygeplejerskerne generelt er bedre end os til at varetage den sundhedspædagogiske indsats«.

Holger Schmedes' historie er et eksempel på, hvordan opgaveglidning og nye organisatoriske rammer er nogle af de redskaber, der kan medvirke til at skabe det, som sektorchef i Region Nordjylland, Henrik Sprøgel, igen og igen omtaler som en »bæredygtig praksisstruktur«.

Men han understreger, at behandlerhuse ikke er et buzzword for regionen, når det handler om at tætne hullerne i regionens praksisdækning.

»Med behandlerhuse sikres der dels et bedre rekrutteringsgrundlag, dels plads til at arbejde med den nødvendige praksisudvikling. Behandlerhuse er ikke et mål i sig selv men et middel for lægerne til at kunne arbejde med opgaveglidning og dermed koncentrere sig om den læglige kerneydelse. Vi kunne ikke drømme om at presse en bestemt model ned over nogen. Derimod er vi i løbende dialog med lægerne om, hvilke ønsker de selv har, og her kan vi blot konstatere, at de yngre læger ikke ønsker at slå sig ned i solopraksis. Vi får også mange henvendelser fra praksislægerne selv, der er interesserede i at høre, hvad vi som region eventuelt kan tilbyde«, siger Henrik Sprøgel og benytter lejligheden til at rette op på misforståelsen af, hvad et behandlerhus er:

»Behandlerhuse er ikke nødvendigvis et praksisfællesskab af 12 læger. For os er det også fint, hvis man ønsker at være solopraksis i et behandlerhus. Det, der i bund og grund er målet, er at optimere lægens brug af sin egen tid - hvad man sjældent gør i en solopraksis, hvor lægen også skal varetage mange administrative og praktiske opgaver«, siger Henrik Sprøgel.

Region Nordjylland er p.t. involveret i konkrete projekter om opførelse af behandlerhuse i otte af regionens 11 kommuner. Prisen for de projekter, der i øjeblikket drøftes, skønnes at være i størrelsesordenen 300 mio. kr.

Regionen har konstateret en betydelig vilje hos de praktiserende læger til at indgå i projekterne. Men også en stor utålmodighed, hvad angår at sikre grundlaget for det nødvendige generationsskifte - de praktiserende lægers gennemsnitsalder er 57 år.

Imidlertid har regionen ikke hjemmel i kommunalfuldmagten til selv at bygge eller være med til at finansiere behandlerhuse: »Det, håber vi, at der vil blive justeret på. I det mindste burde det være sådan, at vi kan formidle billige lån til projekterne for at sikre gennemførelsen, eller ved at Regionsrådet garanterer for lånoptagelsen«, siger Henrik Sprøgel.

Regionen har anmodet sundhedsministeren om, at den får mulighed for at deltage aktivt i både opførelsen og finansieringen af behandlerhuse, men har endnu ikke fået et svar.

Ventetid i Brønderslev

Hvis regionen i dag havde haft disse beføjelser, ville et behandlerhus i Brønderslev formentlig allerede have taget imod de første patienter.

For tre år siden tog Brønderslev Kommune initiativ til at imødekomme det behov for læger, der opstod, fordi kommunen fik flere tilflyttere, samtidig med at flere praksis lukkede. I dag mangler der tre praktiserende læger i byen.

Der blev nedsat en styregruppe med deltagelse af interesserede læger samt kommunale og regionale politikere og embedsmænd. Styregruppen nedsatte en projektgruppe, hvor lægerne sammen med arkitekter og ingeniører havde til opgave at udfærdige et oplæg til, hvordan huset skal se ud.

Huset er nu tegnet og beliggenheden fundet i udkanten af centrum ved siden af byens Rhododendron park. Syv praktiserende læger har givet tilsagn om at ville flytte ind i huset, og flere speciallæger og en fysioterapeut har vist interesse for projektet.

Brønderslev Kommune har oprettet en erhvervsdrivende fond, der skal finansiere og opføre huset. Men projektet strander på, at at den pris lægerne er villige til betale i leje - 800 kr. per kvm. - ikke er tilstrækkelig til at finansiere opførelsen af huset.

Målet med behandlerhuset er ifølge Jesper Holmelund, praksiskonsulent og en af de syv praktiserende læger, at gøre det attraktivt at værre praktiserende læge i Brønderslev.

Ifølge Jesper Holmelund viser undersøgelser, at de læger, der er under uddannelse i Nordjylland, er mere interesserede i at være sammen med andre behandlere i mindre enheder - ikke i store kompagniskabspraksis. Og den model vil et behandlerhus i Brønderslev være bygget op omkring.

Jesper Holmelund vil - når og hvis behandlerhuset bygges - flytte derind med sit eget personale, som han ikke agter at dele med nogen. Han vil i lighed med Holger Schmedes fortsætte som sololæge: »Al erfaring siger mig, at læger har sværere ved at samarbejde med hinanden, end tilfældet er for andre faggrupper«.