Aktuelt
Sort feber slår til igen
23. okt. 2006
3 min.
En sandflue summer igennem den sparsomme bevoksning ved bredden af den dam, et hold arbejdere er ved at anlægge. Dammen skal bruges til at overrisle markerne, så afgrøderne kan vokse og dermed sikre beboerne i landsbyen mod hungersnød og død. Sandfluen tænker kun på en ting: Blod. Og ved første nærkontakt med et blottet ben slår den til.
Kala azar, visceral leishmaniasis eller sort feber skyldes en encellet parasit, som sandfluer overfører til mennesker ved sit bid. I de efterfølgende måneder nedbryder parasitten værtens immunforsvar, og hvis værten ikke kommer i behandling, er biddet fatalt. Kala azar er en af de tre varianter af Leishmania, der ifølge WHO sidder i kroppen på 12 millioner mennesker, heraf langt de fleste i blot fem fattige lande. Således tegner Brasilien, Sudan, Bangladesh, Nepal og Indien sig for over 90 procent af alle tilfælde, og WHO anser 350 millioner mennesker for at leve i fare for sandfluernes bid.
Alligevel hører vi sjældent om sygdommen, der har en fast plads på WHO's triste liste over glemte sygdomme.
Sygdommen vokser
I al ubemærkethed er antallet af nye tilfælde steget støt siden 1993 til omkring to millioner nye tilfælde om året, og kala azar berøver nu hvert år mange tusinder mennesker livet. Faktisk ved hverken WHO eller Læger uden Grænser (MSF), der står fadder til de fleste kala azar-projekter, nøjagtigt, hvor mange mennesker, for langtfra alle tilfælde indberettes til myndighederne i de ramte lande: De har nemlig ofte rigeligt at gøre med at bekæmpe andre store dræbere som hiv eller malaria, og Verdenssamfundets manglende interesse gør, at også de overser kala azar.
Mangler patienter
Læge Koert Ritmeijer fra den hollandske afdeling af MSF har igennem mange år beskæftiget sig med kala azar. I sin ph.d.-afhandling fremlægger han de testresultater, han har opnået ved feltstudier i det krigshærgede Sudan, hvor kala azar-epidemier jævnligt tømmer hele landsbyer for liv. Her testede han blandt andet en ny dipstick, specielt designet til brug i felten under primitive forhold, der hurtigt og sikkert stiller diagnosen, samt en ny og mere effektiv behandlingsform.
Kala azar-patienter skal dagligt have injektioner med antimonials, der desværre kan have svære bivirkninger. Men Ritmeijer viser, at miltefosin, der kan gives oralt, er lige så effektiv, og har færre bivirkninger.
Han mener sådan set, at der er medicin nok, men:
»Det største problem i kampen mod kala azar i det østlige Afrika er, at vi ikke har adgang til patienterne, der bor i afsidesliggende landsbyer, langt fra sundhedscentre og hospitaler. Og krigen i området har kun gjort problemet endnu større. Sygdommen forekommer stort set kun ude i landsbyerne, og så glemmer sundhedsmyndighederne i hovedstaden let, at den findes, og at den dræber mange mennesker«, siger Koert Ritmeijer.
MSF har siden 1989 behandlet 75.000 smittede i Sudan og Etiopien, hvoraf mere end ni ud af ti overlevede. Derudover har MSF udleveret insekticidbehandlede fluenet (efter samme princip som man bruge til at beskytte mod malaria) for at forebygge yderligere tilfælde, for en vaccine venter ikke lige om hjørnet.
Men måske er der håb
MSF har flere gange angrebet medicinalindustrien for ikke at bruge forskningsmidler på glemte, men alvorlige og vidt udbredte sygdomme som kala azar. Men nu stiller Bill og Melinda Gates op mod den glemte dræber. Til netavisen Exress India udtalte Melinda Gates i juli, at penge fra Gates Foundation skal være med til at stoppe kala azar:
»I Indien og Bangladesh kan vi redde 200.000 liv om året, hvis vi kan udrydde kala azar«, sagde milliardærfruen. Pengene fra Gates Foundation skal især bruges til forskning i nye, billigere og effektivere midler mod sygdommen. Koert Ritmeijer glæder sig over bevillingen men siger dog:
»Det er naturligvis fint, men det kommer ikke dem til gode, der er smittede nu. Vi mangler først og fremmest infrastruktur i de hårdest ramte områder, så vi overhovedet kan nå patienterne«, slutter han.
Mere om kala azar
-
Se en animation af sandfluens liv her: