75 pct. af tiden er Christian Maschmann overlæge i Akutmodtagelsen på Bispebjerg Hospital. Resten af tiden er han ansat i anæstesiafdelingen, hvor han deler sin tid mellem lægebilen og arbejdet som klinisk lektor med ansvar for studerende på klinisk ophold. I dag er den første fredag i det nye år.
02.45 og 04.35 Min søn på et år vækker mig.
6.00 Vækkeuret ringer. Jeg er træt. Heldigvis er det min kæreste, der tager sig af børnene her til morgen.
7.30 Er mødt på arbejde og kan klæde om inden morgenkonference på anæstesiafdelingen. Der er ingen overbelægning – ni patienter i 12 senge. Efter konferencen går der et kvarter med at fordele de syv medicinstuderende.
8.15 Jeg går til akutmodtagelsen, som er mit hovedarbejdssted. Den koordinerende sygeplejerske opdaterer mig om nattens forløb og status på patienterne. En patient har stærke brystsmerter, og jeg undersøger ham. Da EKG tyder på hjerteinfarkt, konfererer jeg med kardiologerne hos os og på Rigshospitalet. Jeg er lige nu den eneste speciallæge hernede, så jeg vil ikke gå fra ham. Derfor når jeg først frem til det fælles morgenmøde, da det er ved at slutte.
9.20 Tilbage i akutmodtagelsen, hvor jeg som koordinerende læge holder øje med patientflowet på Cetrea-tavlerne. Jeg er oftest den eneste speciallæge i akutmodtagelsen, og min funktion er primært superviserende og at stå til rådighed for de yngre læger, der er under uddannelse – de fleste i introstillinger: En lungemediciner og en gastroenterolog samt to ortopædkirurger, der er ”gæster” fra deres respektive afdelinger. Jeg kan også fange enkelte patienter, som falder uden for disse specialer – hvis der f.eks. kommer en ind med en halvsidig lammelse, kan jeg hurtigt viderevisitere patienten til den neurologiske modtageafsnit med en CT scanning af hjernen på vej derhen – den type patienter har vi en del af af hver dag. (De bliver hurtigt sendt videre til deres respektive afdelinger uden at se andre læger i akutmodtagelsen end mig.) Ellers en rolig dag – ingen skudsår, ingen knivstik, hjertestop eller svære traumer.
13.30 Møde med ledende oversygeplejerske på anæstesiafdelingen om de medicinstuderende: Hvordan skal vi organisere os fremover efter, at Københavns Universitet vil reducere vores timeantal? Bagefter mødes jeg med et hold studerende, som er her på sidste dag af deres kliniske ophold. Jeg underviser dem i væsketerapi og bagefter har vi afsluttende samtale. Jeg stempler deres papirer og får feedback. De er yderst tilfredse og synes, det har været et supergodt ophold.
15.30 De studerende har taget afsked, og officielt har jeg fri. Men da vi har fået den nye lægevagtordning, går jeg tilbage til Akutmodtagelsen igen for at sørge for, at det hele kører, og der ikke er booket helt op med patienter, når de nye læger kommer.
16.45 Jeg tjekker, at lægevagtsrummene er klare, og at alle computersystemer kører. Dagens vagtlæger – som lige nu hedder ’behandlersporlæger’ - kommer. De får en kort orientering og en indføring. Det hele kører, og min kollega har taget over. Vi har besluttet, at der i begyndelsen skal være en akutlæge til stede til klokken 24 for at sikre et rimeligt og relevant patientflow.
17.30 Jeg kører hjem, hvor jeg laver aftensmad. Så spiser vi, hvorefter min kæreste lægger drengen i seng, mens jeg putter vores datter.
20.30 Børnene sover, og jeg rydder lidt op i de cirka 100 kg legetøj, der flyder rundt omkring.
21.00 Der er tid til at tjekke mails – også arbejdsmails, som der ikke har været tid til at se i dag, før nu. Bagefter sætter jeg mig sammen med min kæreste, der er læge på Rigshospitalet, så vi kan lægge arbejdsplaner for februar og marts. Det er noget af et puslespil.
22.00 Går i seng og læser lidt nyheder på min smartphone, inden jeg falder i søvn.
22.30 Min søn vågner allerede igen for første gang i nat…
Speciallæge i anæstesiologi Christian Maschmann
Journalist Klaus Larsen kll@dadl.dk
