Skip to main content

Speciallægefortegnelse 2009

FAS

14. nov. 2008
1 min.

Speciallægefortegnelsen er en fortegnelse over alle overenskomsttilmeldte speciallæger, og den udarbejdes af FAS i fællesskab med Regionernes Lønnings- og Takstnævn. I fortegnelsen er det muligt, ud over adresse og tidsbestilling, at påføre klinikkens eventuelle navn, lægetelefonnummer, telefax, e-mailadresse - dog kun en e-mailadresse - samt evt. hjemmesideadresse.

Hver speciallæge bedes yderligere oplyse:

evt. grenspeciale

om ydernummeret er til

fuldtids-, deltids-, overlæge- eller delepraksis

om praksis er

enkeltmands-, kompagniskabs- eller samarbejdspraksis.

evt. assisterende speciallæge(r) med angivelse af navn, køn og fødselsår

om der i øvrigt er ansat klinikpersonale i praksis og hvilken slags

klinikpersonalets funktioner

om praksis varetager uddannelse af læger

telefontid til:

telefonisk konsultation, telefonisk anmodning om syge-besøg.

Ovennævnte oplysninger udbedes som konsekvens af ændring af overenskomst om speciallægehjælp, hvor Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Foreningen af Speciallæger den 9. oktober 2004 bl.a. er blevet enige om, at der skal udarbejdes praksisdeklarationer i form af information om klinikkens personale, faciliteter mv., således at patienterne får adgang til disse oplysninger om de praktiserende speciallæger. Oplysningerne vil blive offentliggjort på den fælles offentlige sundheds-portal www.sundhed.dk

Skulle du ikke have modtaget et korrekturtryk til fortegnelsen, bedes du henvende dig til foreningens sekretariat på telefon 35 44 84 27 eller på e-mail.

Speciallægefortegnelsen vil blive udsendt i april 2009.