Skip to main content

Speciallægepraksis er klar til flere opgaver

Anne Steenberger, as@dadl.dk

7. dec. 2012
4 min.

Foreningen af Praktiserende Speciallæger har fået ny formand og næstformand. Carl Johan Erichsen og Peter Tingsgaard. Her fortæller de om deres største udfordringer og deres løsningsstrategier.

Peter Tingsgaard:

»Vi skal overbevise regionerne om, at man godt kan udvide speciallægepraksis og samtidig sænke de samlede sundhedsudgifter. Vi kan løfte flere opgaver i praksis og gøre det til en lavere pris. Derfor skal regionerne lade en større en del af patienterne behandle hos os frem for at sende dem på sygehuset«.

Det er først og fremmest mange af de patienter, der i dag undersøges og behandles i ambulant på sygehusene, som med fordel kan komme i speciallægepraksis i stedet, forklarer han:

»Når der sker en koncentration af sygehusene rundt om i landet, så bliver ambulatorierne så fyldte, at tingene må lægges ud. Jeg er øre-næse-hals-læge i Region Sjælland, og her var for tre år siden tre store øre-næse-hals-afdelinger fordelt over regionen. Fra næste sommer er der kun én - i Køge. Så skal man enten transportere befolkningen frem og tilbage på motorvejen, eller også skal man i endnu højere grad end i dag udnytte, at de praktiserende speciallæger kan udrede og behandle patienterne lokalt. På den måde er det sikret, at det er de rigtige patienter, der kommer til behandling på sygehusene. For at opsummere: Vi vil gerne i befolkningens øjne være det lokale speciallægenetværk - specialsygehuset i baghaven, om du vil«.

Men praktiserende speciallæger har i årevis villet have nye patienter - hvorfor tror I, at det skal lykkes ved næste overenskomstforhandling?

Carl Johan Erichsen:

»Pointen er, at vi i denne overenskomstperiode har vist økonomisk ansvarlighed, ved at vi rent faktisk har overholdt den vækst på 1,25 pct., der er aftalt. Samtidig kan vi, når vi er færdige med vores akkreditering, dokumentere, at vi har en kvalitet, der som minimum er som sygehusenes. Det har vi ikke kunnet før, men det kan vi nu. Det er sat på skinner med vores KVIS-sekretariat. Nu kan vi se regionerne i øjnene og sige, venner, vi kan det og vi kan dokumentere det«.

Men for at gå ned i pris, vil I så kræve en garanti for at få patienterne?

Peter Tingsgaard:

»Vi har kapaciteten, og vi behøver ikke gå ned i pris. Vi er nede. Det er svært at afgøre, hvad tingene egentlig koster på sygehusene - men man ved præcist, hvad det koster i speciallægepraksis, for det hænger direkte sammen med ydelserne. Vi har endnu ikke set valide eksempler på, at undersøgelser og behandlinger i speciallægepraksis ikke er billigere end i speciallægepraksis. Det er vores klare billede«.

En anden stor udfordring bliver økonomien:

Carl Johan Erichsen:

»Det bliver et fortsat arbejde at komme i mål med at holde aftalen om loftet for indtjeningen de sidste to år af overenskomstperioden. Det er jo et nyt fænomen. Ved forrige overenskomst bad vores modpart os om at lave mere. Da var det dagsordenen. Tre år senere var det fuldstændig modsat, da måtte vi kun lave en lille smule mere, og det er klart, at det skulle vi vænne os til, men vi har løst opgaven godt. Vi har levet op til aftalen. Det er vi også blevet kvitteret for af regionerne«.

Så det er ikke noget, I vil slås for at slippe af med?

»Det kan vi ikke. Regionerne har en ramme. Vores opgave er at få gjort det klart, at den ramme, vi har, vil efterlade nogle opgaver, som vi kunne løse nogle af. Det kunne frigøre nogle midler et andet sted fra, som kan ende med at blive et provenu for regionerne«.

Noget helt andet: FAPS er blevet kritiseret for både manglende demokrati og manglende kommunikation - hvad gør I ved det?

Peter Tingsgaard:

»Der er næppe tale om et demokratisk underskud, men snarere, at der har været mangler i den måde, tingene er kommunikeret på. FAPS har 15 organisationer bestående af de specialer, der er i sektoren, og deres rolle bliver større og større, fordi de selv er blevet forhandlingsparter og er med til at lave deres egne moderniseringer. Det har så vist sig, at der er brug for mere og bedre kommunikation mellem både organisationerne og deres medlemmer og mellem FAPS og medlemmerne. Den er vi ved at bygge op i form af en helt ny intern kommunikationsstrategi«.

Og kommunikationen op til overenskomstforhandlingerne?

Carl Johan Erichsen:

»Det er vigtigt for os for at kunne afstemme kollegernes forventninger. Lige nu er vi ved at overholde en økonomisk ramme, men der kommer nogle overenskomstforhandlinger, og det kan ikke nytte, at man ikke afstemmer forventninger hos medlemmer på forhånd - og får fornuftige bud på, hvad der kan satses på. Og vi kan se, at det ikke var optimeret, da vi sidst lavede vores interne strategi. Det sigter vi mod at forbedre nu - det er en dynamisk proces«.