Skip to main content

Speciallægepraksis skal knyttes mere til det øvrige sundhedsvæsen

Anne Steenberger, as@dadl.dk

22. dec. 2010
2 min.

Speciallægepraksis hænger ikke godt nok sammen med det øvrige sundhedsvæsen. Men det skal der gøres noget ved. De skal i langt højere grad være en del af det samlede sundhedsvæsen.

Det er budskabet i en rapport, udarbejdet i fællesskab af Danske Regioner og FAS. Udvalgsarbejdet blev aftalt ved seneste overenskomst og rapporten er et udspil til, hvordan samarbejdet mellem sektorerne kan blive bedre.

Rapporten lægger op til ændringer i overenskomsten, bl.a. så der bliver to slags ydelser i speciallægepraksis. Dels basisydelser, der forhandles centralt, og dels tillægsydelser, som skal forhandles lokalt. Det kan, ifølge rapporten, blive aktuelt, når adskillige sygehuse i de kommende år skal nedlægges. Nogle regioner kan derfor have behov for at lægge visse ydelser, der hidtil er foregået på sygehuset, hos praktiserende speciallæger, så patienterne ikke skal rejse alt for langt.

Overenskomstforhandlingerne mellem FAS og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) begynder 5. januar og speciallægepraksis rolle bliver efter alt at dømme et centralt spørgsmål.

Mikkel Holmelund, næstformand i FAPS og formand for Forhandlingsudvalget siger:

»Der er et fælles mål med at knytte speciallægepraksis i højere grad til det øvrige sundhedsvæsen. Men det mangler at blive forhandlet, hvordan det skal gøres. Vores betingelse er, at vi skal bevare vores selvstændighed. Det skal ikke være på en måde, så vi underlægges sygehusenes ambulatorier«. Om forslaget om at opdele i basis- og tillægsydelser siger han:

»Det er helt afgørende for os, at der ikke er tale om at tage nogle ting ud af overenskomsten og lægge dem i f.eks. udbud i stedet for. Det siger vi nej tak til. Men vi er med på at se på en ny struktur i overenskomsten, der er mere smidig og fremmer samarbejdet«, siger Mikkel Holmelund.

I dagens kronik i Ugeskrift for Læger er der en fælles opfordring fra en gruppe af praktiserende speciallæger og overlæger til at skabe et øget samarbejde mellem praksis og sygehus.