Speciallæger dømmer ny lovpligtig forsikring ude

De privatpraktiserende speciallæger er oprørte over ny, obligatorisk forsikring.

Det er de ikke på grund af præmiens størrelse, selvom den er dyr.

Vreden skyldes, at den nye obligatoriske forsikring har en etisk slagside, er dyr for skatteyderne og, ikke mindst, risikerer at gå ud over patienterne.

Per den 1. september i år skal alle privatpraktiserende speciallæger tegne en forsikring, hvis de ønsker at behandle patienter udenom den offentlige sygesikring - typisk asylansøgere, værnepligtige, indsatte i fængsler, turister og diplomater.

Samme lovpligtige ordning gælder for privathospitalerne.

Carl Johan Erichsen, formand for Foreningen af Privatpraktiserende Speciallæger, mener, at den nye lovpligtige forsikring bliver dyr for samfundet.

”I stedet for at lægge forsikringen som en del af Patientforsikringen, har man nu lagt det ud til forsikringsselskaberne, og dermed givet dem en god sjat penge. Nu bliver konsekvensen, at forsikringen kommer til at koste betydeligt mere end det ville have gjort i Patientforsikringen.

Det offentlige kommer reelt til at betale meget af ordningen. Privathospitalerne har fået lov til at sætte priserne op med otte procent svarende til, hvad de har skullet betale for forsikringerne. Der er ført penge ned i de forkerte lommer, til forsikringsselskaberne,” mener Carl Johan Erichsen.

Han forventer, at også de privatpraktiserende speciallæger bliver nødt til at sætte priserne tilsvarende op.

Carl Johan Erichsen tror, at der vil komme en sag på et tidspunkt, fordi ordningen ikke er gennemtænkt.

På et tidspunkt vil en privatpraktiserende speciallæge behandle en patient uden at vide, at vedkommende patient ikke er omfattet af den offentlige sygesikring.

Der vil opstå en utilsigtet hændelse, og så kommer balladen, fordi lægen ikke er forsikret.

”Et godt råd til patienterne er, at sikre sig, at en læge er forsikret, hvis patienterne søger læge udenom den offentlige sygesikring. Jeg er sikker på, at der vil komme tilfælde, hvor en læge uagtsomt kommer til at behandle en patient, som ikke er dækket af sygesikringen, og der kommer en sag ud af det. Jeg håber, at sagen i det mindste bliver principiel og kommer til at udstille svaghederne ved ordningen,” udtaler Carl Johan Erichsen.

Etisk slagside

Speciallæge i reumatologi Jannie Marion Beier, Odense, var hurtig til at tegne den obligatoriske forsikring, fordi hun har mange patienter, som konsulterer hende udenom den offentlige sygesikring.

Præmierne på forsikringerne varierer meget. Prisen på forsikringen er afhængig af specialet og antallet af patienter udenfor den offentlige sygesikring. De skærende specialer må betale mest for præmierne.

Jannie Marion Beier blev bl.a. præsenteret for to meget forskellige tilbud på forsikringer. Det ene tilbud lød på 33.000 kroner om året. Det andet på omkring 3000 kroner om året.

Præmierne er meget forskellige, fordi der bl.a. for sidstnævntes vedkommende er en selvrisiko på mellem 10.000 og 15.000 kroner per patient. Der er også markant forskel på forsikringerne på grund af afløbsordningen – den tid, som forsikringen gælder efter ophør af praksis.

Jannie Marion Beier synes, at den nye lov har en etisk slagside, fordi de praktiserende speciallægers unødigt bliver etisk udfordret.

”Jeg vil naturligvis agere som i ethvert offentligt sygesikringsforløb og oplyse patienten, som kommer udenfor den offentlige sygesikring, om patientforsikringen, hvis der skulle ske en utilsigtet hændelse i min klinik. Men der er lovgivet på uetisk vis overfor speciallægerne. Loven og dermed betingelserne for forsikringspræmien lægger et unødigt etisk pres på de privatpraktiserende speciallæger, når de samtidig ved, at der er en selvrisiko på op til 15.000 kroner per patient.

Risiko for defensiv medicin er en anden og lige så vigtig problematik i forhold til patientforsikringen,” udtaler Jannie Marion Beier.”

Følsomme oplysninger siver

Formanden for Danske Plastikkirurgers Organisation Vibeke Breiting har svært ved at se meningen med den nye forsikring, og hun peger på endnu et etisk problem.

”Jeg synes, at baggrunden for den nye forsikring er for dårligt belyst og virker som en ide, nogen har fået uden at gennemarbejde alle konsekvenser af den, og uden at have sikret, at den overhovedet er rimelig og hensigtsmæssig for både patienter og læger.

Man skulle fx have overvejet, om det er ønskværdigt for patienterne, at deres fulde journal i tilfælde af en rejst sag med det samme skal sendes til det forsikringsselskab, der i givet fald skal udrede erstatningen. Det betyder, at utroligt mange fortrolige oplysninger kommer vidt omkring,” udtaler Vibeke Breiting.

Hun beklager, at mulighederne for at tegne en forsikring er for snævre og for utilfredsstillende. Der er fx kun to selskaber, Tryg og TopDanmark, som tilbyder en forsikring.

”Det er fx fuldstændig urimeligt, at man skal tegne afløbsforsikring for 10 år efter, at lægevirksomheden er ophørt, da det i mange specialer er fuldstændigt usandsynligt, at en eventuel skade kan dukke op efter så lang tid. Det er også uhensigtsmæssigt, at der er så få muligheder for overhovedet at tegne forsikringen. Der er kun to forsikringsselskaber, der tilbyder forsikring med en meget høj præmie på et tilsyneladende meget løst grundlag,” udtaler Vibeke Breiting.

Patienter kommer i klemme

Privatpraktiserende reumatolog Karen Lisbeth Faarvang, Lyngby, har droppet at tegne forsikringen.

Hun var bekymret for den etiske slagside. At hun ville ende i en situation, hvor hun skulle oplyse patienten om muligheden for erstatning vel vidende, at hun ville vinke farvel til 15.000 kroner, størrelsen på selvrisikoen.

”Jeg er ikke 100 procent sikker på, at jeg ville kunne håndtere det til patienternes fordel, hvis der skulle opstå en sag med en patient udenfor den offentlige sygesikring,” siger hun.

Samtidig vurderede hun, at hun ikke havde tilstrækkeligt med patienter, som ikke var forsikrede via det offentlige sygesikring til at det kunne betale sig tegne en forsikring.

Karen Lisbeth Faarvang frygter, at bl.a. patienter fra asylcentret Sandholmlejren vil komme i klemme på grund af den nye ordning.

Tidligere tog hun en række asylansøgere ind, fordi hun mente, at det nærmest var hendes borgerpligt at hjælpe de mest udsatte grupper i samfundet. Som privatpraktiserende speciallæge kunne hun vælge at afvise at behandle asylansøgerne, fordi de ikke var dækket af den almindelige sygesikring.

”I princippet kan asylansøgerne komme i klemme nu. Der er ofte tale om meget tunge patienter, som vi må afsætte ekstra meget tid til at undersøge og behandle. Det er langt fra sikkert, at de pågældende patienter få behandling lige så hurtigt og godt, hvis jeg og en række andre privatpraktiserende læger dropper den obligatoriske forsikring og dermed helt udelukker asylansøgerne for at få behandling hos os,” siger Karen Lisbeth Faarvang.